Metoden tager højde for, hvor meget eleverne lærer i skolen målt ud fra Pisa-scorer. Dermed opfanger produktivitetsmålet kvalitetsændringer i undervisningen fra eksempelvis reformer og nye pædagogiske metoder, skriver vismændene.

"Det nye er, at læring indgår i opgørelsen af skolernes produktion. Hidtidige opgørelser har kun været baseret på antallet af undervisningstimer eller antallet af elever". 

"Opgørelse af produktivitet på de offentlige områder er en vanskelig opgave, og en af udfordringerne består i at opgøre kvaliteten af de offentlige serviceydelser. Med det nye mål for produktivitet i grundskolen tager vi et skridt i retning af et mål, som medtager undervisningens kvalitet og dermed hvor meget læring, der finder sted i skolen", siger vismand Carl-Johan Dalgaard.

Bondo: Brug ikke et ubrugeligt måleinstrument, fordi vi ikke har andet

Men det er en helt forkert målemetode, mener Danmarks Lærerforening.

"Pisa måler på nogle meget snævert definerede færdigheder i nogle få fag. Pisa-resultaterne kan ikke anvendes til at konkludere noget om fagligheden i folkeskolen. De siger heller intet om bidraget til de værdier og mål for samfundsudvikling og nationalt demokrati, som er vedtaget politisk i det danske folketing og udtrykt i folkeskoleloven. Pisa kan derfor på ingen måde anvendes som kvalitetsmål for det danske skolesystem og som metode til opgørelse af produktivitet", siger formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i en kommentar til vismandsrapporten.

Lærerforeningen kan dog godt følge vismændenes kritik af den hidtidige målemetode, hvor man har målt produktivitet i grundskolen i antallet af timer per elev. Danmarks Lærerforening mener imidlertid, at man i stedet for at fokusere på løsrevne testresultater skal lave evalueringssystemer, der bygger på lærernes vurdering af elevernes samlede kundskabstilegnelse.

"Pisa og nationale test siger intet om essentielle dele af elevernes faglige kundskaber som demokratiforståelse, dannelse, samarbejdsevne, lysten til at lære mere og fortrolighed med dansk kultur. Det er et problem. Vi skal ikke bare vælge et ubrugeligt måleinstrument, fordi det er det eneste, der er til rådighed", siger Anders Bondo Christensen.

I rapporten erkender de økonomiske vismænd, at der ikke er tale om et ideelt mål for produktiviteten i grundskolen, "men et skridt i retningen af et bedre mål, som også tager højde for ændringer i undervisningskvaliteten". Vismændene mener, at de med den nye produktivitetsberegning tager højde for "mængden af læring målt ud fra Pisa-resultater".

Frem for som hidtil i det nationale regnskab at opgøre produktionen i grundskolen ud fra antallet af undervisningstimer, tager den nye metode efter vismændenes vurdering  højde for forbedringer eller forværringer af undervisningskvaliteten, som eksempelvis kan skyldes reformer eller nye pædagogiske metoder. 

Vismændene overvejer i dagens rapport, om metoden kan yderligere forbedres ved at inddrage tal fra også de nationale test og de nationale trivselsmålinger, når man skal opgøre produktiviteten.

Tager højde for grundskole-'kvalitet'

Ideen med vismændenes nye metode er at tage højde for ændringer i kvaliteten af det, som grundskolen leverer. Det sker som nævnt gennem de danske scorer i OECD's Pisa-undersøgelser, som måler danske grundskoleelevers "opnåede færdigheder over tid". Ændringer i Pisa-scoren kan ud over ændringer i grundskolekvaliteten også for eksempel skyldes ændrede opvækstvilkår. Derfor justerer vismændene testresultaterne for effekten af ændringer i en række vigtige forhold, der ligger udenfor grundskolens påvirkning. Én af de ting, vismændene fraregner, er effekten af, at antallet af 15-årige, der går i 8. klasse er steget, dvs. at flere Pisa-deltagere end tidligere tager testen på baggrund af otte års skolegang i stedet for ni.

Resultatet er et produktivitetsmål, som siger, at "timeproduktiviteten i grundskolen stort set har været uændret fra 1995 til 2013".

Kvaliteten i grundskolen har ifølge opgørelsen været nogenlunde konstant i perioden. Men samtidig er antallet af elever steget, hvilket trækker i retning af en større produktion. Til gengæld er mængden af forbrugt arbejdskraft/løn steget. 

It kan måske højne produktiviteten

Måske er det slet ikke muligt at skabe vedvarende effektiviseringer inden for uddannelsessektoren over en længere årrække, skriver vismændene. "Produktionen af læring foregår primært ved videreformidling af viden fra en person (læreren) til en anden (eleven). Denne videreformidling kan effektiviseres ved brug af nye pædagogiske metoder, men det er muligt, at der er en kognitiv grænse for, hvor effektiv læring kan være, hvilket vil begrænse mulighederne for vedvarende fremskridt", hedder det i rapporten. Men vismændene påpeger, at der kan ligge et fremtidigt effektivitetspotentiale i it-baseret læring, "hvor lærere helt eller delvist erstattes af computere".

"Indtil videre peger forskningen dog på, at der er begrænset effekt på indlæring af at øge investeringerne i computere".

Vismand: Kvaliteten af skolen bør indgå i nationalregnskabet