Det Økonomiske Råds Formandskab - vismændene - udgav i går den årlige produktivitetsrapport, som denne gang har afsat et kapitel til et nyt bud på, hvordan man kan aflægge regnskab for produktivitetsudviklingen i skolen.

"Det er ikke os, der har fundet på, at der skal laves mål for værditilvæksten - det sker allerede i dag, for det er en del af nationalregnskabet", forklarer professor og medlem af Det Økonomiske Råds Formandskab Carl-Johan Dalgaard. "Man kan så spørge sig, om man ønsker et mål for værditilvækst, der udelukkende går på, hvor mange timer læreren står ved katederet - men det forekommer mig, at mange vil mene, at det er et lidt utilstrækkeligt mål".

I stedet har vismændene altså udviklet en regnemodel, der forsøger også at indregne udviklingen i, hvad eleverne lærer i skolen. Som udgangspunkt har de brugt Pisa-scorerne, som dels ligger offentligt tilgængeligt, dels er internationale, så de eventuelt, hvis man måtte ønske det, vil kunne indgå i en ny international standard for nationalregnskaber.

Vismændene: Skolen står produktivitetsmæssigt stille

Men vismændene anerkender samtidig, at der er både metodisk og indholdsmæssig kritik af Pisa-undersøgelserne og foreslår, at man også kunne bruge for eksempel nationale test, som tages på flere klassetrin end Pisa og trivselsmålingerne, som kunne vise nogle andre aspekter af kvaliteten i skolen.

Derfor går målingen kun til 2013

Den model, de har udviklet, er et forsøg på at løse en række problemer med målingen af kvalitetsudviklingen. Fx korrigerer de for en række forhold, der ligger uden for skolens kontrol. Og så har de også stået med den udfordring, at Pisa-testen af 15-årige jo i virkeligheden viser effekten af ca ti års skolegang.

"Den seneste Pisa-undersøgelse er gennemført i 2015. Men at indplacere den som et udtryk for kvaliteten i 2015 ville være indlysende forkert, og det vi er kommet frem til er, at en placering midt i forløbet er det rigtige. Det betyder så, at Pisa 2015-scoren i vores model ligger i 2010, og så ville vores model jo kun gå til 2010. Så for at få nogle ekstra år på har vi også brugt resultaterne fra andre internationale undersøgelser, nemlig Timss og Pirls. Og på den måde når vi frem til 2013", forklarer Carl-Johan Dalgaard og understreger, at modellen er skalauafhængig, så det ikke er et problem, at det er forskellige undersøgelsestyper.

Som han forstår det, vil det pt ikke være tilladt for Danmarks Statistik på den måde at lade undervisningskvaliteten indgå i nationalregnskabet, som jo skal følge de internationale retningslinjer.

"Men når vi nu alligevel opgør værditilvæksten, så ville det jo være fint, hvis det også afspejlede den reelle værditilvækst - der må være mere og andet end bare, hvor mange timer, eleverne får"

Det er Danmarks Statistik, der er ansvarlig for at udarbejde nationalregnskabet. Men de økonomiske vismænd har til opgave at overvåge produktiviteten i Danmark.

"Og så er vi selvfølgelig også optaget af målingen, og derfor syntes vi, det var relevant i vores arbejde at prøve at bidrage med en model. For produktiviteten i den offentlige sektor er jo også vigtig i lyset af, hvor stor den er og hvor stor en rolle, den spiller i Danmark".