De seneste fem år har kommunerne haft mulighed for at få støtte til indkøb af digitale læremidler fra en statslig pulje på i alt 350 millioner kroner.

Den udløb ved nytår, og hvis markedet fremadrettet skal være alsidigt, fleksibelt og effektivt, så kræver det, at flere - hvis ikke alle - kommuner går sammen om at indkøbe digitale læremidler.

Sådan lyder det i en rapport, som KL har hyret analysefirmaet Deloitte til at udarbejde.

Ifølge chefkonsulent i KL Kirsten Jørgensen er organisationen nu ved at undersøge, hvordan indkøb af digitale læremidler er organiseret i andre undervisningssektorer og andre lande. Først når det er undersøgt, vil KL tager stilling til, hvordan man vil arbejde videre med anbefalingerne fra Deloitte.

"Det kan jo være, at der er flere modeller, end dem rapporten  peger på",  siger hun.  "For eksempel indkøb gennem en forhandler som ved indkøb af mange analoge læremidler".

Kommuner køber tvungne kommune-pakker med læremidler

Den ene kaldes Spotify-modellen og går ud på, at skolerne mod en fast betaling får ubegrænset adgang til en række digitale læremidler fra flere forlag.

Den anden kaldes iTunes-modellen og går ud på, at skolerne kan købe adgang til specifikke digitale læremidler fra flere forlag og betaler efter brug.

På den måde, står der i rapporten, kan man sikre adgang til et bredt udvalg af digitale læremidler for de enkelte skoler, selvom indkøbene bliver samlet på fælleskommunalt eller endda nationalt niveau.

Inddragelse i indkøb fører til mere brug

"Vores data viser, at brugen af vores portaler daler til en tredjedel, når kommunen tager beslutningen om indkøbet i forhold til, hvis skolen selv har valgt os. Jo mere fagudvalgene har været involveret, jo større brug".

Det fortæller Janus Benn Sørensen, næstformand i Brancheforening for undervisnnigsmidler (BFU) og til daglig salgs- og marketingsdirektør i forlaget Clio Online.

"Det vil sige, at hvis kommuner, som man ser nu, indgår aftaler med et enkelt forlag med 40 procent rabat, så kan prisen alligevel stige per sidevisning i portalerne, hvis brugen tilsvarende falder med 66 procent", siger han.

Derfor er Janus Benn Sørensen heller ikke begejstret ved tanken om, at flere kommuner går sammen om at indkøbe digitale læremidler:

"En større centralisering vil næppe føre til mere involvering af de lærere, der i sidste ende skal bruge materialerne".

Rapporten opstiller en række fordele og ulemper ved henholdsvis decentrale indkøb, hvor de enkelte skoler har stor indflydelse på indkøbene, og centrale indkøb, hvor kommunen køber samme læremidler ind til alle skoler - med varierende grad af inddragelse og en mindre pose penge til yderligere skoleindkøb.

Blandt ulemperne nævnes manglende muligheder for at matche læremidlerne med undervisningen på den enkelte skole, samt netop at man typisk ser, at læremidler bliver brugt mindre, når lærerne ikke selv har været med til at vælge dem.

Blandt fordelene ved centrale indkøb nævnes muligheden for mængderabatter og muligheden for at dele undervisningsforløb, når alle lærere har licens til at bruge de samme materialer.

Digitale læremidler: Clio og Gyldendal løb med over halvdelen af støttekronerne   

I rapporten hedder det i forhold til fremtidige indkøbsmodeller, at "inddragelse af de pædagogiske medarbejdere er afgørende for både at sikre kvalitet i indkøbene og en hensigtsmæssig anvendelse af digitale læremidler i den pædagogiske praksis".

Den nævner videre, at lærere ved fælleskommunale eller nationale indkøb kan være med til at udarbejde kravsspecifikationer, deltage i paneler eller workshops:

"Det er dog i alle tilfælde svært at opnå en situation, hvor den enkelte pædagogiske medarbejder 100 procent selv kan bestemme, hvilke læremidler der skal indkøbes til vedkommendes undervisning".

DLF: Sympatisk men uprøvet løsning

Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg er bekymret for, at yderligere centralisering af indkøb vil gå ud over lærernes metodefrihed.

"Der vil være økonomiske fordele, men lærerne bliver begrænset. Når man er ansvarlig for tilrettelæggelse af undervisningen, bliver det en binding. Vi skulle gerne have et alsidigt udbud, og det skulle de digitale muligheder gerne fremme - her ser vi i stedet et forslag, der vil føre til ensretning", siger hun.

Hvad med en model, hvor der er et led mellem skoler og forlag, der laver et bibliotek af læremidler fra flere forlag, skolerne kan købe sig adgang til?

"Det er en tænkt løsning, der lyder sympatisk, men kan den lade sig gøre i virkeligheden? Det kræver jo, at forlagene er med på den. Og de nuværende løsninger er jo ikke ligefrem en ulempe for dem".

Forældre: Minder om indkøb af toiletpapir

I foreningen Skole og forældre, der repræsenterer forældre i skolebestyrelser, er formand Mette With Hagensen ikke begejstret for ideen om at samle læremiddelindkøb yderligere.

"Vi ser allerede ofte, at kommunen køber adgang til læremidler, uden lærerne eller skolebestyrelsen er blevet hørt. Det minder om måden, man køber toiletpapir på: Det skal være billigt og funktionelt. Men måske passer læremidlerne så ikke til den elevgruppe, man har, og den måde, man gerne vil undervise på", siger hun.

Kan man lave en ordning, hvor skolerne har adgang til et bibliotek af digitale læremidler og selv beslutte, hvilke af dem man vil bruge, og det samtidig kan nedsætte bindingstiden til de enkelte læremidler, så er Mette With Hagensen anderledes positiv.

"Men jeg får altså bekymrede tics, hver gang der bliver sagt 'centrale aftaler' og 'stordrift'. Det plejer at rime på, at man flytter beslutningerne væk fra dem, beslutningerne vedrører, og at økonomien får forrang", siger hun.

"Det vil i så fald fratage skolebestyrelserne deres lovfæstede ret til at godkende læremidler, men det vil også fratage skolen indflydelse på undervisningen i sidste ende".

På hvilket niveau skal skolebestyrelsen inddrages i indkøb af læremidler?

"Langt de fleste steder er det sådan, at faggrupperne orienterer skolebestyrelsen om, hvilke læremidler man bruger og hvorfor, og så godkender vi det. Vi er ikke kvalificerede til at tage stilling til, om læseindlæring bedst sker med det ene eller andet system".

"Men jeg har oplevet, at en lærer spurgte om vores holdning til at vise en kontroversiel film i undervisningen. Og vi vil være med der, hvor vi kan sikre, at den enkelte skole har valgfrihed og kan tage selvstændige beslutninger".

Ny aftale giver lærere langt færre spillefilm at vælge imellem