I 2011 afsatte regeringen 500 millioner til at styrke it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Nogle af pengene er nu blevet brugt til at finansiere en rapport udarbejdet af de to forskere Thomas Illum Hansen, ph.d og leder af videncenteret læremiddel.dk, og Jeppe Bundsgaard, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Målet med rapporten er at samle viden fra forskningen om, hvilken type digitale læremidler der virker.

Ifølge Jeppe Bundsgaard lader bundlinjen sig dog ikke stille så simpelt op. For det første indgår læremidlet i en kompleks undervisningssammenhæng, hvor man skal tage højde for en række faktorer som kan påvirke effekten af undervisningen, som for eksempel elevtyper, skolekultur og teknisk udstyr på skolen.

For det andet virker de fleste digitale læremidler - bare til forskellige ting, forklarer Jeppe Bundsgaard.

"Pointen er, at alle ting jo virker. Hvis man ser på de repetitive læremidler som læringsspil, så virker de jo i den forstand, at eleverne efter at have spillet dem er bedre til at stave til ord, de måske ikke skal bruge. Men hvad er det for en skole og en type undervisning, vi ønsker? Hvilke kompetencer er det, vi gerne vil udvikle hos eleverne?", spørger han og svarer selv:

"Her har folkeskolereformen og andre udmeldinger trukket i den retning, at vi vil udvikle eleverne til at begå sig i det 21. århundrede. Her kræves evner til problemløsning, og det virker repetitive og formidlende læremidler altså ikke ret godt til".

Multiple choice kan bedre betale sig

I stedet peger forskerne på, at de stilladserende og praksisstilladserende læremidler, der i højere grad aktiverer eleverne og lægger op til problemløsning, bør have forrang, når der deles støttekroner ud til indkøb af digitale læremidler.

Problemet er, at disse læremidler er sjældne - simpelthen fordi det bedre kan betale sig for udviklerne at satse på de repetitive og formidlende læremidler, påpeger Jeppe Bundsgaard.

"Der har udviklet sig en forretningsmodel for læremidler, der så at sige bare genskaber et lærebogssystem i digital form, således at rigtig mange af de læremidler, som i dag får støtte, er af den type", siger han.

"Man kan ikke på baggrund af det, vi har undersøgt, sige hvorfor, det er sådan, men mit bud er, at de formidlende læremidler ligner det, vi er vant til fra papirform. Ofte bygger de formidlingsorienterede læremidler på en ret klassisk forestilling om, at der er noget indhold, der skal præsenteres, og så skal eleverne svare på nogle spørgsmål i tilknytning til det. Typisk multiple choice".

Når først man har udviklet teknologien til at skabe digitale læremidler efter den skabelon, er det ret simpelt, at producere nye læremidler efter samme opskrift. Så selvom skabelonen er dyr at lave, kan den tjenes ind ved at blive brugt mange gange, mener Jeppe Bundsgaard.

Tilskudsliste er ikke garanti for gode digitale læremidler

"Det er let, men det koster noget, at lave et redskab til digitale multiple choice-test. Så derfor skal det også bruges. Skal man lave noget mere kompliceret, er det endnu dyrere. Dermed ser man en reduktion i kreativiteten i de formidlingsorienterede digitale læremidler", siger han.

Desuden peger forskerne på, at læringsspillene ofte kan bruges i længere tid, mens de stilladserende og særligt de praksisstilladserende ofte bruges i forbindelse med et forløb på nogle uger.

Læringsspil allerede købt for støttekroner

Det har allerede været muligt at søge om støtte til indkøb af digitale læremidler af to omgange. Kriterierne for hvilke læremidler, der er tilskudsberettigede, er blevet tilpasset løbende. Jeppe Bundsgaard ser gerne, at den nye rapport er medvirkende til, at tilskudskriterierne bliver rettet til, så digitale læremidler, der lægger op til problemløsning, får forrang til støttekroner.

Nu kommer de første 50 millioner til digitale læremidler 

"Min personlige mening er jo, at der ikke er nogen grund til, at vi giver penge til repetitive læremidler. De klarer sig fint, og de bidrager ikke med noget væsentligt til skolen. Desuden synes jeg, at de formidlingsorienterede læremidler over en kam ikke er gode nok, selvom der selvfølgelig er lyspunkter", siger han.

"Men det er jo også en afvejning af at være idealist og realist, og der har ministeriet muligvis fundet et fint mellemleje der, hvor tilskudskriterierne er landet nu".

Pengene er gået til at skabe et marked

Thomas Illum Hansen mener, at de første støttekroner er gået til at skabe et marked for digitale læremidler.

"De krav, der løbende stilles til de digitale læremidler, er jo et forsøg på at trække markedet i den rigtige retning. Man må væbne sig med tålmodighed, for det tager tid at få skabt et marked. Men der bliver helt klart brugt rigtig mange penge på digitale læremidler, der ikke har den kvalitet, vi kunne ønske os", siger han.

En anden måde markedet kan udvikle sig i den rigtige retning, er ved at indkøberne af digitale læremidler bliver bevidste om at efterspørge kvalitet, fortsætter Thomas Illum Hansen. Derfor opstiller de to forskere i rapporten fire kriterier, som digitale læremidler kan vurderes efter (se faktaboks).

"Det vigtigste er, at kommuner og skoler begynder at bruge de her kriterier til at stille krav til de læremidler, de indkøber. Jo flere penge, der bliver brugt på gode læremidler, jo mere atraktivt bliver det også at producere dem", siger han.

Læs hele rapporten 'Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler' via linket til højre.

Nu kan de næste 80 millioner kroner til digitale læremidler søges