Der er fokus på fremtidens læring, når scenetæppet den 1. marts bliver trukket til side for Danmarks Læringsfestival 2017. Festivalens mangfoldige palet tæller både udstillinger, konferencer og foredrag og en af nøglefigurerne ved dette års festival er Vincent F. Hendricks. Han er professor ved institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og har blandt andet skrevet bogen "Spræng boblen", som særligt berører menneskets omgang med sociale medier.

"Det med at blive digitalt dannet er ikke noget, som opstår ved et trylleslag. Det er en læringsproces og en erfaringsproces, og derfor bør den digitale dannelse starte meget tidligt i skolen", siger han til folkeskolen.dk.

Mød dit fagblad på Læringsfestivalen

Sociale medier som popularitetsbørs

Facebooks opadvendte blå tommelfinger, andre emojis og antallet af Instagram-følgere er ifølge Vincent Hendricks gængs valuta, når den sociale kapital skal måles og vejes hos unge mennesker.

"Eleverne har en ret god idé om, hvordan distributionen af social kapital ser ud, hvem der har meget, og hvem det kan betale sig at være venner med. I øvrigt fungerer det ofte ligesom mange andre markeder: Dem der har meget får mere, og dem der har lidt får ingenting. Det allerstørste aktiv på sociale medier er andre folks opmærksomhed".

Ifølge Vincent Hendricks har socialpsykologiske fænomener som klikedannelse og kollektiv ignorance gode vilkår på internettet. Han påpeger, at undersøgelser har vist, at man ved at sætte fokus på strukturen og dynamikken bag sådanne fænomener kan lære folk at navigere udenom de dårlige handlingsmønstre. Han giver nogle bud på, hvad man som lærer kan gøre for at lære eleverne at forstå, hvordan den sociale kapital fordeler sig på sociale platforme som Instagram og Facebook.

"Det kunne være sjovt at tage en skoleklasse og sige: 'Sæt jer ned og tegn netværk over hvem, der er forbundet med hvem og hvem, der antageligvis har social kapital, og hvem, der ikke har'. Er der klikedannelse at spore i lyset af hvem, der har, og hvem, der ikke har? Således vil eleverne få en idé om, hvorvidt skoleklassen er fragmenteret eller homogen", siger han.

Forsker: Digital dannelse sætter fokus på skolens formål

Han argumenterer for, at digital dannelse bør integreres i den almindelige undervisning og giver et eksempel på det tværfaglige perspektiv:

"Man kunne få eleverne til at skabe den perfekte 'shitstorm' og derefter undersøge, hvordan man afmonterer den. Det er der faktisk forskning om, der kan undervises i. Man kunne lave et forløb om rygtedannelse, som jo har den narrative del i danskundervisningen og netværks-dimensionen i den matematiske afdeling".

Dobbelt information og halv visdom

Debatten om giraffen Marius, mange af Donald Trumps valgløfter og Dovne Robert. Det er ifølge Vincent Hendricks eksempler på de ´meningsbobler´, der pustes op og svæver rundt langs den digitale motorvej. Fænomener, som er blevet blæst op i en sådan grad, at størrelsen ikke længere tilsvarer den egentlige værdi, præcis som boligboblen forud for finanskrisen i 2008. Men hvem puster boblerne op? Det gør vi, når vi kollektivt beslutter at noget er vigtigt, fordi at alle tror, at alle andre tror, at det er vigtigt. En udvikling som de sociale medier har intensiveret betydeligt. Ifølge Vincent Hendricks er den digitale dannelse derfor essentiel, når man skal navigere i nutidens informationshav. 

"Man plejer at sige, at mere information giver anledning til større beslutningsdygtighed snarere end forvirring, men nu er det omvendt. En del af den digitale dannelse indebærer derfor også at få en forståelse for hvilken information, som er den korrekte information".

Han slutter af med at recitere et citat fra den politiske komiker Joey Novick:

"The information in the world doubles every day. What they don´t tell us is that our wisdom is cut in half at the same time".