"Dannelse betegner den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, ihovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed".

Sådan lyder en klassisk definition af dannelse fra 1975 - altså før internettet og den digitale revolution på godt og ondt ændrede verden.

I de seneste år er begrebet "digtal dannelse" så dukket op. Men er der egentlig grund til at skelne mellem digital dannelse og så den helt normale slags? Er det digitale ikke bare endnu en pædagogisk, social og kulturel påvirkning?

Det spørgsmål stiller Thomas Illum Hansen, leder af videncenteret  læremiddel.dk og forskningschef ved UC Lillebælt, i bogen It-didaktik i teori og praksis.

Bred og smal digital dannelse

Som det er nu, findes der to versioner af digital dannelse, fortæller han til folkeskolen.dk: En snæver og en bred.

Den snævre ser digital dannelse som et spørgsmål om at have digitale kompetencer - med fokus på it som et arbejdsredskab.

"Med til den snævre forståelse i folkeskoleøjemed hører også, at vi alle har set, hvad cyberchikane, hævnporno og overvågning kan gøre. Utrygheden gør, at sikkerhed kommer til at betyde meget. Og at fokus på it-færdigheder let bliver instrumentelt og kommer til at stjæle fokus fra andre vigtige områder, som fx at it kan bruges til at understøtte udvikling af kreative skaberkompetencer", siger Thomas Illum Hansen.

Den brede ser it-kompetencer i samspil med et kritisk, helhedsorienteret dannelsesperspektiv, hvor det handler om at kunne begå sig i et digitaliseret samfund.

"Her er det især værd at hæfte sig ved de store, offentlige digitaliseringsstrategier, der fra 2001 og frem har fokuseret på it som effektiviseringsredskab. I den seneste er der nemlig som noget nyt også kommet et dannelses- og demokratiseringsperspektiv med", siger Thomas Illum Hansen.

Digital dannelse stadig et nødvendigt begreb

Det peger på, at man også i offentligt regi er begyndt at opfatte digital dannelse som en væsentlig komponent i den almene dannelse, mener Thomas Illum Hansen, som dog tilføjer, at der stadig er brug for at tale om digital dannelse som et "kampagnebegreb".

"Vi bliver nødt til at bruge det i en tid, hvor det er vigtigt at insistere på, at der er nogle grundpræmisser, der har rykket sig. Men på et tidspunkt bliver det formentlig almindeligt at opfatte teknologiforståelse som en del af den almene dannelse", siger han.

Når det tager så lang tid at nå derhen, så skyldes det ifølge videncenterlederen, at det er vanskeligt at overskue omfang og rækkevidde af digitaliseringen.

"It påkalder sig opmærksomhed som et meget kraftfuldt redskab med en række påfaldende objektive egenskaber, mens det er sværere at forstå konsekvenserne af, at den teknologiske udvikling ændrer betingelserne for vores eksistens i et digitaliseret, demokratisk samfund", siger Thomas Illum Hansen.  

Et af problemerne er et alt for alment blik på it på trods af, at der er meget stor forskel på it-kompetencer, alt efter hvad man skal bruge dem til, tilføjer han.

"Der er meget stor forskel på, hvordan man bruger it som journalist, ingeniør, sagsbehandler eller når man arbejder med markedsføring. Noget fællesgods er der, men når vi skal til at undervise i it-kompetencer, bliver det for alment. Vi bliver nødt til i højere grad at lade undervisningen afspejle de forskellige domæner, vi har i vores omverden", siger Thomas Illum Hansen.

It som effektiviseringsredskab

Endelig løber it-revolutionen i folkeskolen ind i det problem, at politikere og embedsmænd ofte ser på it ud fra en produktionslogik, der handler om at effektivisere, mener han.

"Ud fra et sådan perspektiv skal undervisningen være mere effektiv! Eleverne skal lære mere! Og it skal løfte og forstærke. Men når denne logik så skal overføres til skolen, 'clasher' den med de logikker og værdier om dannelse, der hersker der", siger Thomas Illum Hansen og tilføjer:

"Ud fra et dannelsesperspektiv bør vi først og fremmest spørge, om eleverne lærer det rigtige, det der kan bidrage til en alsidig udvikling i et digitaliseret samfund, hvor it har gennemgribende betydning for både privatliv, arbejdsliv, den kulturelle og politiske offentlighed og statens myndighedsbetjening".