Når de nye kommunalbestyrelser er dannet efter valget den 19. november, bør it i folkeskolen være et emne, der står højt på dagsordenen på byrådsmøderne.

Det mener i hvert fald vælgerne ifølge en rundspørge foretaget af KMD Analyse.

I den mener 70 procent af 2.017 repræsentativt udvalgte personer - heraf 357 med børn i folkeskolen - at de nye kommunalbestyrelser bør opprioritere it i folkeskolen.

Kun 6 procent er helt eller delvist uenige i, at området skal have ekstra bevågenhed fra kommunalpolitikerne.

Halvdelen tilfredse med deres barns skole

Når det kommer til spørgsmålet om det nuværende tekniske nivaeu i folkeskolen, er 49 procent af de 357 respondenter med børn i folkeskolen tilfredse med det digitale udstyr og netværk på deres barns folkeskole, 18 procent er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 30 procent er decideret utilfredse.

På spørgsmålet om, hvorvidt digitale værktøjer og internet bliver brugt nok i undervisningen mener 42 procent, at det burde ske oftere på deres barns folkeskole, mens 53 procent er tilfredse med frekvensen. Kun 3 procent mener, at det bliver brugt for meget.

Stil krav til ventetid

Rundspørgen har også spurgt om folks holdning til et eventuelt krav om, at der maksimalt må gå et minut fra elever og lærer tænder deres computer, til de er online og klar til at starte undervisningen. Et mål som Danmarks Lærerforening har sat i forbindelse med kampagnen 'Fremtiden starter i skolen'.

Godt hver tredje forælder mener, at det lyder fornuftigt med et mål på et minut. Andre 36 procent svarer, at kommunen bør have et mål for, hvor hurtigt eleverne er online, men at et minut ikke nødvendigvis er den magiske grænse. 19 procent mener ikke, at der er grund til, at kommunen har mål for hvor hurtigt eleverne er online på skolen. 

Et oplæg til debat

Ifølge uddannelsesdirektør i KMD, Matthias Bruun, er målet med analysen at skabe debat om digitaliseringen i folkeskolen i forbindelse med kommunalvalget.

"Det er jo en oplagt lejlighed til at lave en undersøgelse af folks holdninger til det kommunale perspektiv", siger han til folkeskolen.dk.

I er en stor spiller på markedet for digitale løsninger i folkeskolen. Er der også et kommercielt sigte med undersøgelsen?

"Vi laver de her analyser, fordi vi gerne vil skabe debat om det område, der også er KMD's forretningsområde. Vi mener, der er nogle potentialer på det digitale område, som det er værd at sætte til debat".

Matthias Bruun mener, at rundspørgens resultater er udtryk for, at befolkningen ser et stort uudnyttet potentiale i at inddrage mere it i undervisningen. Og det gør han også selv.

"De nye arbejdstidsregler betyder, at lærerne kommer til at undervise mere samtidig med, at folkeskolereformen stiller ambitiøse mål for skoleudviklingen. I dette spændingsfelt kan de rette it-værktøjer være en hjælp for lærerne, men det forudsætter, at der er stabil og hurtig adgang til internettet", siger han og påpeger samtidig, at it ikke i sig selv løser noget:

"Vi kan se fra vores erfaringer og dialoger med lærere og skoleledere, at it kan hjælpe skolen med nogle af de udfordringer, som de står med. Men det må aldrig blive digitalisering for digitaliseringens skyld; it er et middel, ikke et mål i sig selv", siger han.

Se rundspørgens resultater ved at følge linket til højre.