I 2011 afsatte den daværende regering 500 millioner kroner til at fremme it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Men langt fra alle pengene er blevet brugt, hvorfor den nuværende regering og KL under økonomiaftaleforhandlingerne for 2015 er blevet enige om at forlænge puljen frem til 2017. Ubrugte puljemidler risikerer ellers at ryge tilbage i statskassen. Læser man økonomiaftalen, kan man imidlertid blive i tvivl om, hvorvidt der også er afsat nye midler til it i folkeskolen.

"Nej, det er ikke nye midler. Der er cirka 200 millioner tilbage af den oprindelige pulje på 500 millioner og det er heraf, at der reserveres 40 millioner til udvikling af prototyper af digitale læremidler", fortæller Michael Hald fra KL.   

I it-vejlederforeningen kommer det ikke bag på formand John Klesner:

"Det har længe været kendt, at de midler ikke er blevet brugt", siger han. Men Klesner er glad for at kunne konstatere, at KL og regeringen er opmærksomme på behovet for, at man snart kommer videre fra, hvad han kalder "bøger med strøm" til "mere spillignende læremidler, der gør eleven til deltager i et plot".

"Den type læremidler har et stort læringspotentiale og der har flere gange været peget på, at der simpelthen er for få af den slags læremidler i brug i Danmark", siger formanden for it-vejlederen. Et læringsspil, hvor eleverne kunne lege videnskabsmænd, simulere arvelighedslære og prøve at klone ville i Klesners øjne garantere flere eksperimenter og mere entreprenørskab i undervisningen. Desværre er udviklingen af spilbaserede læremidler langt fra en billig affære.

"40 millioner til interaktive prototyper er desværre en dråbe i havet", siger John Klesner.

Interaktive bøger motiverer svage læsere 

KL: Fint at man har holdt igen

I Undervisingsministeriets styrelse for it og læring, Uni-C, kan man oplyse, at der i 2013 er blevet udbetalt 53,5 millioner ud af de 80 millioner kroner, der var afsat til kommunernes indkøb af digitale læremidler. Men det er et cirkatal understreges det, fordi Uni-C fortsat afventer de sidste kommuners endelige regnskaber. Kommunerne har kunnet få refunderet halvdelen af udgiften til indkøb af digitale læremidler, der lever op til krav fastsat af Undervisningsministeriet.

Konsulent i KL Michael Hald mener, at det har været klogt af kommunerne, at de har holdt sig lidt tilbage med indkøb af digitale læremidler siden den halve milliard blev afsat fra 1. januar 2012 og der herfra drypvis er udmøntet penge specifikt til læremidler. I 2012 blev der udmøntet 50 millioner kroner og i 2013 80 millioner kroner.

"Der kan jo være løsninger, der er bedre allerede næste år, så KL er vældig tilfreds med, at der resterer penge, der kan bruges helt frem til 2017", siger Michael Hald. 

Yderligere 80 millioner til digitale læremidler 

Lad skoler og udviklere gå sammen

John Klesner er optaget af, at man nu lader udviklere og skole samarbejde. Det går hverken at give udviklerne penge til at udvikle frit eller skolerne penge til at købe frit fra udviklernes hylder. Der skal være foregået et samarbejde, forud for indkøbene, mener han.

"Jeg er bekendt med, at Erhvervs- og vækstministeriet mener, at de læremidler, vi har, er meget stereotype, og at ministeriet er interesseret i, at der bliver udviklet andre former for læremidler og dermed nogle prototyper. Det kunne være interessant at se skoler og udviklere gå sammen, sådan så der var garanti for, at de ting, der blev udviklet, kunne bruges i praksis bagefter".

Men igen er det pengene, der kan være en forhindring, mener John Klesner.

"Problemet er næppe, at de store udbydere ikke gerne vil lave interaktive læremidler. Men det er relativt dyrt, fordi det er en avanceret grafisk baggrund, der skal laves. Men samtidig kan den slags læringsplatforme jo nemmere gøres til eksportvare i modsætning til det, vi har nu, der jo i mange tilfælde blot er den her tekstbaserede bog, man har sat strøm til", argumenterer it-vejledernes formand.

De digitale læremidler, der retter sig mod en profession, fx læge- og genvidenskaben som i eksemplet tidligere, eller har anden problemløsende karakter, har ifølge Klesner langt højere oversættelsesværdi og dermed eksportpotentiale end de nuværende e-bøger.

Ny brugerportal i 2017

Af den økonomiaftale, som regeringen og KL indgik sidste tirsdag, kan man også læse, at parterne er enige om at føre ideen om en såkaldt brugerportal og en ny fælles infrastruktur ud i livet.

Aftale på plads for kommunernes økonomi

John Klesner taler om brugerportalen som en 'fælles skal', der bliver lavet til skolerne, hvorefter hver enkelt skole kan fylde sit indhold, fx intra, elevplaner og bibliotekssystem i skallen. Han er umiddelbart meget positiv over for ideen og økonomiaftalens ord på, at KL og regeringen vil sikre, at den er udbredt til alle skoler ved udgangen af 2017.

"Der er behov for at få en fælles, åben standard for data, så data kan flyde fra det ene system til det andet uafhængigt af, hvilken pc man arbejder på. På den måde vil man på læringsplatformen fx kunne hente data fra bibliotekssystemet og eleven vil kunne scanne, hvilke genrer der hyppigst læses", siger han. 

Brugerportalen skal ifølge økonomiaftalen finansieres dels af staten, dels af kommunerne. Etableringsomkostningerne finansieres af staten, mens udgifterne til driften af den fælles infrastruktur bliver delt lige mellem Undervisningsministeriet og kommunerne.

Ifølge aftaleteksten skal alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 have påbegyndt arbejdet med etableringen af brugerportalen.

Læs hele økonomiaftalen ved at følge link til højre for artiklen.