Danske lærere er skandinaviske topscorere, når det kommer til at bruge skærme i undervisningen, og de fleste ville gøre deres egen undervisning endnu mere digital, hvis de fik mulighed for det.

Sådan lyder to af mange interessante pointer, man kan læse i Børne- Undervisningsministeriets ”foreløbige gennemgang” af forskning om skærme i skolen.

Embedsværket har lavet en ni sider lang gennemgang i anledning af, at 24 eksperter forleden mødtes med undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for at diskutere, hvordan man sikrer ”en fornuftig balance i brug af skærme i undervisning og fritidstilbud”.

Dokumentet er med andre ord med til at sætte rammen for de anbefalinger og retningslinjer for skolernes omgang med digitalisering, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet forventer at udkommer med ved årsskiftet.

I indledningen bliver det slået fast, at embedsværket har haft til opgave at anskue emnet med et omtrent lige så bekymrende blik, som det der præger den verserende skærmdebat.

Tesfaye inviterede hende for at blive klog på skærme: Her er hendes bedste råd

Styrelsen har haft til opgave at optegne et "foreløbigt udfordringsbillede" med udgangspunkt i et såkaldt "forsigtighedsprincip", står der i dokumentet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk). 

På jævnt dansk betyder det, at styrelsens skal finde de evidensbaserede hår i digitaliseringssuppen, så ingen kommer til at tage for let på emnet. Eller som styrelsen selv skriver, ”Gennemgangen (…) belyser derfor primært de udfordringer, der kan være ved digitale teknologier”.

Folkeskolen har læst gennemgangen, og vi kan her uddrage de 7 vigtigste pointer.

Pointe 1: Danmark er nummer ét i skole-it

For de indviede kommer det måske ikke som en stor overraskelse, men danske skoler er langt de mest flittige bruger af it i undervisningen sammenlignet med flere af vores nordiske naboer.

I en ikke ligefrem spritny undersøgelse fra 2019 fortæller 71 procent af danske lærere, at de dagligt bruger it i undervisningen, og 95 procent bruger det mindst én gang om ugen.

Det resultat stemmer overens med en international undersøgelse fra året før, hvor 90 procent af de danske lærere svarede, at de ”altid eller ofte” lader eleverne bruge it i projekter eller klassearbejde. Blandt de svenske kollegaer svarer kun 63 procent det samme, og blandt de islandske og finske lærere er tallet henholdsvis 51 og 54 procent.

”Det generelle billede er dermed, at it fylder meget i danske elevers skolehverdag”, lyder det opsummerende.

Pointe 2: Elever chatter (lidt) mere, end de laver lektier

Jo ældre eleverne bliver, jo mere fylder de digitale læringsplatforme i undervisningen, viser en undersøgelse fra Styrelsen for It og Læring (Stil) fra 2021 ifølge gennemgangen.

En fire år gammel undersøgelse fra VIVE har desuden spurgt 15-årige elever, hvor ofte de bruger digitalt udstyr på skolen og til hvad. Eleverne har kunnet vælge mellem ti aktiviteter, og undersøgelsen tegner et billede af, at eleverne ganske sjældent sender mails eller ”spiller simuleringsspil” i skolen.

Til gengæld bruger 37 procent af eleverne hver dag digitalt udstyr til at "chatte på internettet". 32 procent bruger lige så ofte udstyret til at "søge oplysninger på nettet i forbindelse med en skoleopgave" og 28 procent bruger hver dag digitalt udstyr til at lave lektier.

Pointe 3: It går (oftest) ikke ud over fællesskabet

”At eleverne har deres egne digitale enheder kan eksempelvis have betydning for følelsen af samhørighed mellem eleverne og opfattelsen af at være en del af et fælles klasserum og en fælles aktivitet”.

Sådan står der i det afsnit, hvor ministeriet gennemgår digitaliseringens betydning for fællesskab i skolen.

Konklusionen er inspireret af en norsk forskningsgennemgang, men kigger man på de danske undersøgelser, er det stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt fællesskabet egentlig lider under de digitale enheders tyranni.S

I en dansk undersøgelse blandt lærere til 8.-klasseselever som blev udført i både 2018 og 2021 svarer 40 procent, at ”anvendelsen af it begrænser mængden af personlig kommunikation imellem eleverne”, står der i gennemgangen.

Lige bagefter bliver det dog modsat tilføjet, at 60 procent af lærerne er enten "uenige eller meget uenige" i den påstand.

Pointe 4: Mobilforbud styrker sjældent det sociale samvær

Skal man tro den udvalgte forskning, er det altså tvivlsomt, hvor stor en trussel digitaliseringen er for elevernes sociale samvær. Og hvis man ovenikøbet er en af dem, der har store forventninger til skolens mobilpolitiks virkning på samme problem, ser det endnu mere sort ud.

Kun 22 procent af de skoler, der har indført regler om mobilforbrug, oplevede nemlig en gevinst for det sociale samvær. Det er cirka samme andel, der oplevede, at en skærpet mobilpolitik skabte mere ro, koncentration og nærvær.

Resultaterne fremgår af studiet ”Skærm – skærm ikke” fra DPU, står der i gennemgangen. Hvad de adspurgte skolers mobilpolitik præcist indebar, meddeler gennemgangen dog ikke noget om.

Pointe 5: It forstyrrer (vistnok) i undervisningen, siger lærere

Gennemgangen forsøger også at belyse, hvor meget it distraherer eleverne i løbet af undervisningen. 

I 2019 svarede 55 procent af de førnævnte 8. klasselærere i et studie fra DPU, at ”anvendelse af it distraherer eleverne fra at lære”. Resten af de adspurgte var enten uenige eller meget uenige.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Styrelsen for It og Læring i 2021 er kun 27 procent af lærerne på alle klassetrin enig i, at ”digitale ressourcer forstyrrer eleverne, så de har svært ved at koncentrere sig”.

38 procent er enten uenige eller overvejende uenige i udsagnet, mens resten hverken er uenige eller enige.

For fem år siden spurgte Epinion desuden eleverne selv om, hvor ofte de brugte deres telefon eller computer til ”noget, der ikke har med skolen at gøre, når du sidder i undervisningen. F.eks. ved at logge på sociale medier (…)”

Den gode nyhed er, at 56 procent af eleverne svarer sjældent (et par gange om måneden) eller aldrig.

Mindre positivt er det, at fem procent fortæller, at de er på sociale medier i næsten alle timer, og 15 procent fortæller, at det sker hver dag.

Pointe 6: Flest lærere vil have mere it i undervisningen

Er digitale teknologier godt eller skidt for elevers læring?

Det spørgsmål kan forskningen ikke svare entydigt på ifølge gennemgangen. Det er ”afhængig af, hvordan teknologien anvendes (…)”, lyder konstateringen.

I en undersøgelse fra 2019 svarer 30-40 procent af danske lærere godt nok, at anvendelsen af it går ud over elevernes evne til at beregne og foretage skøn samt deres skriftlige færdigheder.

På trods af den lidt uheldige konsekvens viser Stils undersøgelse 'Lærerens Digitale Hverdag', at et stort flertal af lærerne synes, at andelen af it i deres egen undervisning er tilpas eller lidt for lille.

Her fortæller 62 procent af 520 adspurgte lærere, at de ville bruge digitale resurser i samme omfang, som de gør i dag, hvis det kun var op til dem selv. Hver fjerde ville bruge digitale resurser ”meget mere” eller ”lidt mere”. Ingen ville helt undvære digitale resurser i undervisningen.

Pointe 7: Elever med skærm bevæger sig ikke mindre

Afslutningsvis forsøger gennemgangen at belyse, om elever, der er meget aktive skærmbrugere, bevæger sig mindre end sine jævnaldrende med mindre skærmforbrug.

Det korte svar er, at forskningen ikke er god nok til kunne vise en sammenhæng.

Her bliver det tydeligt, at gennemgangen er et ”foreløbigt udfordringsbillede”, som er baseret på et ”forsigtighedsprincip”.

For selvom gennemgangen citerer en rapport fra SDU for, at de gennemgåede studier "peger på enten ingen statistisk signifikant sammenhæng eller alternativt en svag negativ sammenhæng imellem skærmtid og fysisk aktivitet”, konstaterer Stuk på følgende forsigtighedsprincipielle måde:

”På den baggrund konkluderer forskerne, at det ikke kan udelukkes, 'at øget skærmtid ikke påvirker børn og unges fysiske aktivitet i en grad, der er vigtig for deres helbred udvikling.'”