"Dem, der er positivt stemt over for it, skal ikke være bange for den her undersøgelse. Danske lærere er lige så positivt indstillede over for it som deres kollegaer i andre lande samt fokuserede på - og gode til - at give eleverne datalogiske kompetencer. Nu er de dog mere nuancerede i forhold til teknologiens bagsider".

Sådan lyder det fra professor MSO Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet. Han har sammen med forskere fra Aalborg Universitet og UCL stået for den danske del af undersøgelsen International Computer and Information Literacy Study (Icils) 2018.

Undersøgelsen blev første gang foretaget i 2013, og siden dengang er danske lærere begyndt at bruge endnu mere it i undervisningen.

De lægger nu endnu større vægt på, at eleverne udvikler it-kompetencer - og er blevet mere kritiske over for særligt det forstyrrende element, teknologien også kan være i klasseværelset.

International undersøgelse: Danske elevers it-kunnen er ikke særlig avanceret

Og lærerne er i dén grad i stand til at lære fra sig. Danske 8.klasse-elever ligger i toppen blandt de 12 deltagende lande i undersøgelsen, når det kommer til både computer- og informationskompetence.

Danmark indtager sammen med Sydkorea ligeledes duksepladsen, når det kommer til elevernes evne til datalogisk tænkning. Spredningen i elevernes it-kompetencer er mindre i Danmark end i noget af de andre 11 deltagende lande.

"Det er første gang, vi undersøger elevernes evner udi datalogisk tænkning, og der klarer danske elever sig godt, selv om vi endnu ikke har fået teknologiforståelse på skemaet. Dog med den nuance, at det er meget rudimentære kompetencer, vi måler i undersøgelsen", siger Jeppe Bundsgaard, som tilføjer:

"Lærerne lægger meget mere vægt på at introducere eleverne for computer- og informationskompetencer end deres kollegaer i andre lande - og endnu mere i 2018 end i 2013. Lærerne ved godt, at det er vigtigt at lære eleverne informationssøgning, kildekritik og så videre. Det er en meget positiv udvikling".

»Pigerne er vant til at blive spurgt med en forventning om, at det gider de nok ikke« 

Teknologi kan forstyrre undervisningen

72 procent svarer i 2018, at de bruger it i undervisningen dagligt. For fem år siden var det cirka fire ud af ti. Det er en markant højere andel end lærerne i de andre deltagende lande.

Samtidig er andelen af danske lærere, der ser kritisk på teknologi, også steget markant. 55 procent svarer nu, at teknologi distraherer eleverne fra at lære. Det gjorde blot 14 procent for fem år siden.

"De politiske tiltag mellem 2012 og 2017 med fokus på at få fremmet brugen af digitale læremidler ser ud til at have haft en markant effekt", siger Jeppe Bundsgaard, som tilføjer:

"Og i og med at det er blevet en del af hverdagen for stort set alle lærere, er ulemperne ved at bruge it i undervisningen nok også blevet tydeligere for flere. Den bekymring skal vi tage meget alvorligt".

Forskeren understreger dog, at danske lærere stadig overvejende set er positivt indstillede over for it i undervisningen.

"Min fucking skole har taget min telefon"

"Danske lærere var i 2013 nærmest helt ukritiske. I 2018 er de stadig væsentligt mindre kritiske end deres kollegaer i andre lande, men de er blevet mere kritiske, end de var for fem år siden".

Jeppe Bundsgaard peger på en udbredt brug af fagportaler, et stigende antal bærbare devices og de sociale mediers allestedsnærvær som mulige forklaringer på, at lærerne nu i højere grad ser it som et forstyrrende element.

"Det giver nok ikke mening at forbyde it i klasseværelset, men man skal nok have en mere bevidst praksis og flere regler for brugen", siger han.

Pigerne tror mindre på sig selv

Endelig peger undersøgelsen på, at danske piger i 8.klasse gennemsnitligt klarer sig bedre end drengene, når det kommer til computer- og informationskomptence, mens de to køn ligger lige i evnerne til datalogisk tænkning.

Men spørger man eleverne, om de for eksempel tror, de kan programmere en hjemmeside, sætte et LAN-netværk op eller installere et antivirusprogram, så ligger pigernes tiltro til egne evner væsentligt under drengenes.

Forskellen på pigernes og drengenes tro på egne tekniske it-evner er større i Danmark end i noget andet af de deltagende lande. Adspurgt til tro på egne evner, når det kommer til helt basal it-brug, ligger kønnene lige.

"Vi får jo på en eller anden måde blidt pigerne ind, at it ikke er noget for dem. Ligesom vi kan se i andre undersøgelser, at vi på en eller anden måde får bildt drengene ind, at de ikke er lige så interesserede i læsning som pigerne", siger Jeppe Bundsgaard.

DigiPippi skal lære pigerne at bruge it - uden drengene

"Den mest nærliggende forklaring er, at vi har lullet os selv i søvn, når det kommer til ligestilling. Skal vi have vendt udviklingen, skal vi arbejde med vores fordomme. Biologiske forskelle kan ikke bruges som forklaring, når forskellen er større i Danmark end i andre lande".

De 12 deltagende lande i undersøgelsen er Chile, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Kasakhstan, Sydkorea, Luxembourg, Portugal, Uruguay og USA.

Kun fire af dem går igen fra undersøgelsen i 2013, og derfor er det ikke så interessant at kigge på Danmarks placering i forhold til andre lande som at kigge på udviklingen herhjemme isoleret set i løbet af de seneste fem år, understreger Jeppe Bundsgaard.

"Dog er det interessant, at vi har fået USA med, og at danske elever præsterer højere end amerikanske i datalogisk tænkning. Det er ellers noget, de har haft fokus på i væsentligt længere tid, end vi har i Danmark", siger han.