Lektor på læreruddannelsen Ebbe Kromann-Andersen og gymnasielærer Irmelin Funch Jensen har skrevet en grundbog for lærere om innovativ undervisning. Innovativ undervisning?

»Formålet med innovativ undervisning er at fremme elevernes kreative og innovative kompetencer. Eleverne skal evne at kunne skabe en hel masse idéer. Det er simpelthen nødvendigt i dagens Danmark«, forklarer Irmelin Funch Jensen.

Men ikke nok med det, der skal komme noget konkret ud af dem, fortsætter Irmelin Funch Jensen:

»Det, eleverne skaber, skal være til glæde for andre. Ikke kun dem i klassen, det skal ud af klasselokalet, ud af skolen. Der skal ske en værditilskrivning«.

Værditilskrivning? Irmelin Funch Jensen nævner som eksempel sin egen 1.g, der just har undervist en 8. klasse i en nærliggende folkeskole.

»Mine elever i 1.g arbejdede med historisk kronologi, og værditilskrivningen - det, der skulle være til glæde for andre - det var en 8. klasse, som de selv inviterede. De satte selv workshop op og præsenterede stoffet på en helt anden måde, end jeg selv ville have gjort det på. De brugte memory og quiz og klip fra nettet, som var fra deres egen vidensverden. Ikke fra min, jeg ville nok have fundet nogle andre«.

Irmelin Funch Jensen og hendes elever havde brugt den såkaldte KIE-model, som hun har opfundet sammen med Ebbe Kromann-Andersen. Det er den, bogen handler om. Eller rettere: Bøgerne, for der er tre. En beregnet til folkeskolen, en til ungdomsuddannelserne og en til de videregående uddannelser.

KIE står for det Kreative rum, det Innovative rum og det Entreprenante rum. Funch Jensen og Kromann-Andersen fandt på modellen på vej hjem i bussen fra et møde om innovation på Ugebrevet Mandag Morgen. Snakken gik, og det slog dem, at de kunne kombinere Irmelins idéer om kreativitet og innovation med Ebbes iver efter handling.

Og vupti! Så havde de KIE-modellen, der i al sin enkelhed går ud på, at eleverne først sættes i det kreative rum, hvor de udvikler idéer om det projekt, de nu er i gang med, for eksempel et undervisningsforløb i kronologisk historie til en 8. klasse.

Ingen idéer er for fjollede, tværtimod. Det drejer sig om at slippe fantasien løs, så længe man er i det kreative rum. Man kan bruge forskellige værktøjer, som der gives eksempler på i bogen, til at stimulere den kreative proces. I stedet for at brainstorme traditionelt på for eksempel emnet »den perfekte skole« kan eleverne brainstorme på »en rigtig skodskole« - for eksempel ulækre toiletter - og så vende hvert skod-påhit om til noget positivt. Man skifter så at sige fortegn på det dårlige påhit.

I det næste rum - det innovative rum - videreudvikler og konkretiserer eleverne idéerne med henblik på »salg«. Her udformer og tilrettelægger de deres produkt, for eksempel et undervisningsforløb i kronologisk historie. Hvis eleverne går i stå her, kan de vende tilbage til det vilde, kreative rum for en kort stund. Og så bagefter gå tilbage i det innovative rum igen.

I det tredje rum - det entreprenante - realiserer de deres idé: De underviser for eksempel en 8. klasse i historisk kronologi.

Lærerens rolle er blandt andet at styre tiden. Processen er fjollet og munter og fantasifuld, men rammerne skal være faste. Det skal blive til noget.

»Det nye i forhold til lilleskolepædagogik og projektarbejde er, at det er systematisk. Det er kreativitet på skoleskemaet. Plus at der er en værditilskrivning. Jeg vil ikke sige merværdi, for det er noget andet, men værdi for andre end bare nogle forældre, der kommer og kikker på noget drama. Det kan være kommunen eller klassen ved siden af«, siger Ebbe Kromann-Andersen.

Han og Irmelin Funch Jensen forestiller sig ikke, at lærerne skal undervise efter KIE-modellen hver dag skoleåret rundt. Det kan være en enkelt dag en gang imellem. Eller en uge, eventuelt i stedet for den traditionelle emneuge.

Det, der især er vigtigt for KIE-opfinderne, er, at eleverne ikke kun udfører, hvad de kalder »som-om-opgaver« gennem hele deres skoletid. Altså at de ikke kun skriver stil til læreren, men at de indimellem gør noget konkret, noget virkeligt, noget, der giver mening i den virkelige verden.

»Det er jo meningen, at eleverne skal bruge den viden, som de tilegner sig i skolen, i erhvervslivet eller i det offentlige. Derfor er det hensigtsmæssigt, at de allerede tidligt kommer til at reflektere over og handle på: Jamen, det skal ikke kun være for mig, det skal ikke kun være for klassen eller gruppen eller læreren, det skal også være noget, der kan række ud over det. På den måde bliver skolen åbnet op«, siger Irmelin Funch Jensen.

Ebbe Kromann-Andersen tilføjer: »Denne her teori kommer fra USA, og den er meget merkantil. Dér betyder værditilskrivning penge. Det gør det også for os, men det handler også om at være innovativ inden for det sociale og det kulturelle. Der er nogle andre værdier på spil. Det kan være plejeværdier eller omsorgværdi eller kunst. Det er lidt uartigt at sige det, men eleverne må gerne få et innovativt mind-set, som der står i den norske skolelov. De skal kunne se muligheder og gøre noget ved dem«.

Irmelin Funch Jensen supplerer: »I skolen skal eleverne traditionelt komme med rigtige svar, men en del af vores KIE-model er også, at de skal turde dumme sig og tænke anderledes. Det er det nye. Plus at når man arbejder på den måde, så sker der det, at de andre erfaringsrum, som de har, bliver trukket ind i undervisningen. Samtaler med vennerne og fritidsinteresser og samtaler med forældrene og sommerferier med forældrene, spil, film - alle de der ting bliver trukket med ind i det kreative rum. Der bliver skabt en sammenhæng mellem det, der sker i skolen, og det udenfor. Skolen bliver udfordret gennem det«.

Muren mellem skole og omverden skal væltes, mener de to forfattere.

»Jeg synes, at lærerne gør børnene en bjørnetjeneste, hvis de ikke også klæder dem på til livet efter skolen. Arbejdslivet såvel som privatlivet«, siger Ebbe Kromann-Andersen.

»Vi lever i en meget omskiftelig verden, den ændrer sig sgu fra dag til dag, så hvis du ikke har dannelsen til at kunne håndtere den omskiftelighed, så ender du altså på Fontex. Hvis du ikke har robusthed og kan handle i ukendte situationer med uentydige mål, så er det altså ikke nemt at leve«, tilføjer han.

Det gamle slogan om skolen for livet, ikke erhvervslivet, dur ikke mere, mener han.

»Det er en form for strudse-logik at tro, at man bare kan fryse sig selv ned og ikke tænke på de kompetencer, der er brug for. Der er brug for innovative kompetencer i erhvervslivet, også i det offentlige erhvervsliv«.

»Det bør være en del af et moderne dannelsesideal at kunne forholde sig kreativt, innovativt og entreprenant til en fuldstændig omskiftelig verden. Man er nødt til at være proaktiv og melde sig ind i kampen, og det må lærere også gøre«.

Sammen med firmaet KreaConsult+Education har de to forfattere udviklet en værktøjskasse med redskaber, der kan understøtte brugen af KIE-modellen i undervisningen. |

»Det nye i forhold til lilleskolepædagogik og projektarbejde er, at det er systematisk. Det er kreativitet på skoleskemaet. Plus at der er en værditilskrivning« Ebbe Kromann-Andersen»I skolen skal eleverne traditionelt komme med rigtige svar, men en del af vores KIE-model er også, at de skal turde dumme sig og tænke anderledes. Det er det nye« Irmelin Funch JensenLektor ét og lektor to

Irmelin Funch Jensen er lektor på Rungsted Gymnasium. Hun er gået på deltid og virker nu som konsulent i innovativ pædagogik. Ebbe Kromann-Andersen - der er tidligere lærer - er lektor på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol, hvor han til næste år skal implementere innovativ didaktik i højskolens uddannelser.