"Det burde ikke undre, at jo mere tid og opmærksomhed, en lærer kan give hver elev, jo bedre elever får vi", siger fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, men han mener ikke, at klassestørrelsen er den vigtigste for, hvor dygtige fremtidens elever kan blive.
Fremtidsforsker: Klassestørrelsen bliver mindre vigtig
Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen er ikke overrasket over, at en ny svensk undersøgelse viser, at færre elever i klassen giver bedre resultater, men ser ikke klassestørrelsen som afgørende for uddannelsen af fremtidens elever.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi vil komme til at se mere projektorienteret undervisning, projekter på tværs af fag og på tværs af alderstrin. Jeg har tidligere foreslået folkeskolelærere, at hele skolen et halvår går sammen om eksempelvis at lave en spillefilm. På den måde kommer man til at arbejde på en måde, der minder om den måde, man arbejder på ude i det virkelige liv, nemlig tværfagligt", siger Klaus Æ. Mogensen, der er fremtidsforsker ved Copenhagen Institute for Future Studies. Han har blandt andet forsket i fremtidens undervisning og skole.
Klaus Æ. Mogensen argumenterer for, at fremtidens elever bliver dygtige, når de lærer at samarbejde i grupper og på tværs af fag. Gennem et bredt projektarbejde som eksempelvis skabelsen af en film, ville skolen kunne inddrage alle kreative kræfter, faglige niveauer og kompetencer, mener han.
Klassestørrelsen er mindre afgørende, for fremtidens elever vil ikke bruge nær så meget tid i den store gruppe.
Forskere: Små klasser giver meget bedre resultater
28 elever er ok indimellem
Det overrasker ikke Klaus Æ. Mogensen, at en ny svensk undersøgelse, "Långsiktiga effekter av mindre klasser", viser, at mindre klasser giver bedre skoleresultater og højere løn på sigt.
"Det burde ikke undre, at jo mere tid og opmærksomhed, en lærer kan give hver elev, jo bedre elever får vi. Det giver mere tid til at hjælpe dem, der er lidt bagud og bedre tid til at inspirere dem, der er foran".
Men når det så er sagt peger fremtidsforskeren på, at der er mange måder at opdele klassen på, og ikke nødvendigvis et problem i, at der ind i mellem sidder 28 elever samlet i en given undervisningssituation. Så længe gruppearbejdet og det tværfaglighed opprioriteres.
Kildekritik som et fag i folkeskolen
Når Klaus Æ. Mogensen skal karakterisere samfundet i dag til forskel fra det, vi kender som industrisamfundet, kalder han vores nutid for det kreative samfund. Hvis folkeskolen skal uddanne sine elever til det samfund, handler det om at lære eleverne, hvordan de lærer.
"I den traditionelle skole har man terpet viden frem for at lære at bruge værktøjer, der er nøglen til ny viden. Viden bliver i vores tid lynhurtigt forældet. Det, du troede var rigtigt, viser sig at være forkert den næste dag. Og måske er halvdelen af det, du lærte i folkeskolen forældet, når du går ud. Derfor giver det bedre mening at lære at bruge værktøjer", siger Klaus Æ. Mogensen. Matematik er et eksempel på et værktøj, der ikke forældes. Kreativ tænkning og et grundlæggende kendskab til videnskabelige metoder er to andre eksempler.
"Det er alle værktøjer, der får dig til at stille dig kritisk til tingene. Og det er en evne, der er langt mere relevant end at kunne kongerækken udenad", siger Klaus Æ. Mogensen, der mener at kildekritik vil være et uundværligt fag i fremtidens folkeskole.
Opdateret klokken 8.10
