Formandskabet udgav sin beretning for 2019 i går og anbefaler her, at undervisningsministeren udarbejder en national ordblindestrategi, som blandt andet skal sikre, at alle elever i 3. klasse screenes for afkodningsvanskeligheder. De elever, som har betragtelige afkodningsvanskeligheder, skal efterfølgende testes for ordblindhed.

Formandskab: Folkeskoler kan markere sig med formålsparagraffen

"Undervisningsministeren har selv meldt ud, at vi har et kæmpe problem med ordblinde elever. Mange bliver opdaget alt for sent, og nogle er på vej ud af skolen, inden det sker. Det er forfærdeligt for de elever, at de går glip af læring og ofte oplever store nederlag", siger tidligere direktør i Dansk Industri Charlotte Rønhof, som står i spidsen for formandsskabet i Rådet for Børns Læring.

Screening vil sikre en ensartet praksis på tværs af kommunerne

En screening af samtlige alle elever i 3. klasse kan være en vej til at få øje på de ordblinde elever tidligt i skoleforløbet.

"Vi overvejede at anbefale, at alle elever skal testes for ordblindhed, men det er meget resursekrævende, og der er heller ingen grund til at teste elever, hvor man er sikker på, at de ikke er ordblinde. Vi er blevet rådgivet til, at 3. klasse er et godt tidspunkt at screene for afkodningsvanskeligheder på, men kan vi gøre det allerede i 2. klasse, er det bedre. Det allervigtigste er, at vi får fundet de ordblinde børn så tidligt som muligt", siger Charlotte Rønhof.

I 3. klasse læser mange elever flydende. Alligevel mener formandskabet ikke, det er en overdrivelse at screene samtlige elever for afkodningsvanskeligheder. Tværtimod vil det give en mere ensartet praksis på tværs af kommuner og en mere systematisk tilgang.

"En del elever skjuler måske deres afkodningsvanskeligheder for lærerne, når de kan se, at klassekammeraterne har lært at læse, og de ikke selv kan. Derfor skal vi rykke eksperter på banen og få udviklet et screeningsmateriale, så det hverken bliver resursekrævende eller svært for lærerne at screene eleverne", siger Charlotte Rønhof og tilføjer, at gode screeningsresultater kan bruges til at udvikle de gode læsere yderligere.

Det er anslået, at otte procent af eleverne i grundskolen har brug særlig støtte på grund af store læse- og stavevanskeligheder. Det dækker over cirka 50.000 elever med ordblinde som langt den største gruppe.

Specialpædagogiske kompetencer i almenskolen skal styrkes

En af nøglerne til i højere grad at nå alle elever i folkeskolens undervisning er, at lærere, pædagoger, ledere og de kommunale forvaltninger har viden og kompetencer i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer.

Formandskabet i Rådet for Børns Læring anbefaler derfor, at man styrke de specialpædagogiske kompetencer i den almene undervisning og i de kommunale forvaltninger.

"Vi skal være sikre på, at man har de specialpædagogiske kompetencer, den enkelte skole har brug for. Det kom der mange gode kommentarer til på vores seneste møde i rådet, og det bestyrker os i, at vi kommer til at beskæftige os mere med det tema i 2020", siger Charlotte Rønhof.

Det bliver med nogen ærefrygt, tilføjer hun.

"Det har vist sig gennem mange år, at det er vanskeligt at skabe inkluderende læringsmiljøer, så de bliver tilfredsstillende for alle elever i klassen. Jeg har selv i min tid i Dansk Industri prøvet at følge, om pengene fra specialundervisning følger med de inkluderede elever, og jeg blev ikke betrygget i, at det er sket. Vi skal ikke tilbage til, at elever skal ud af skolen ved de mindste udfordringer, men vi hører frygtelige historier fra forældre om svigt af inkluderede elever, så vi skal finde en balance ved inklusion, hvor undervisningen fungerer for alle elever. Derfor vil vi se både på økonomi, regler og praksis", fortæller Charlotte Rønhof.

Du kan læse formandskabets beretning via dette link: