”Det er en dybt problematisk model, det her. Det er i hvert fald ikke af hensyn til faglighed og det enkelte barn. Jeg er ikke helt sikker på, at politikerne har forstået, hvad det her betyder. Det er ikke forsvarligt at indregne økonomiske hensyn, når man visiterer børn".

Sådan siger Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening, om et forslag fra Københavns Kommunes børne og ungdomsforvaltning til en nyt system for visitation til  specialundervisning. 

Hun er især kritisk over for, at man i København ”fremadrettet (skal) træffe beslutning om specialpædagogisk støtte med afsæt i en samlet faglig og økonomisk vurdering ud fra barnets behov og visitationen får ansvar for den bydækkende ramme på specialområdet” som det hedder i oplægget, som behandles af Børne- og Ungdomsudvalget i dag, onsdag.

Første forslag faldt i foråret

Inklusion

Lettet lærerformand: I dag har politikerne taget ansvar

Forslaget kommer, efter at et andet forslag til en visitationsmodel faldt i foråret. Dengang foreslog forvaltning og borgmester inspireret fra Norge at inkludere 97 procent af eleverne i den almindelige folkeskole. De frigjorte penge skulle så bruges til at styrke kommunens almenskoler. Men der kunne ikke samles flertal for den model, så med budgetaftalen for 2025, blev  Børne- og ungdomsforvaltningen pålagt at lave en ny model - denne gang uden et måltal for inklusionsprocenten.

I strid med folkeskoleloven?

”Man har lavet en model, hvor faglighed og økonomi er sammenkoblet. Det vil sige at når man skal vurdere det enkelte barn, så skal det også være ud fra økonomi”, siger Katrine Fylking.

”Det mener vi simpelthen ikke er en mulighed, for man kan ikke slække på fagligheden, man kan jo ikke ændre sin faglige vurdering efter, om kommunen har penge eller ej. Så må man jo sige, hvis man visiterer flere børn til specialundervisningen, end der er afsat penge til, så må man oprette en venteliste.”

Hun er endda i tvivl, om den foreslåede model er lovlig.

”Det er jo beskrevet i folkeskoleloven, at det skal være en faglig vurdering af den enkelte elev, der afgør, hvilket skoletilbud eleven skal have”, understreger hun.

SF: Ro på - økonomi skal ikke styre alt

Folkeskolen har forsøgt at få en kommentar fra både Børne- og ungdomsforvaltningen i København og fra børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, men uden held. Til gengæld opfordrer et medlem af udvalget, som i dag skal behandle forslaget, til at slå koldt vand i blodet.

Inklusion

Skoleborgmester om 97-målsætning: Vi er first movers - mange vil holde øje med, om vi lykkes

”Vi er i gang med et grundigt stykke arbejde om inklusionen i kommunen”, siger SF’s Klaus Mygind. ”Der er mange gode ting i forslaget, men lige præcis formuleringen om økonomisk vurdering i forhold til visitation til specialundervisning skal være skarpere, end den fremstår nu. Det handler om, at vi skal finde det billigste tilbud, som dækker elevens behov, og at vi skal blive bedre til at forudse, hvordan behovet for specialtilbud udvikler sig, så vi kan bruge pengene til børnenes fordel”.

Han understreger, at de afgørelser, der bliver truffet, skal kunne klare en klage til Ankestyrelsen.

”Økonomien må ikke blive det styrende – det vil vi være vagthund omkring”.

Skoleledere skal selv finde pengene

At visitationsudvalget fremover skal tage økonomiske hensyn, er dog ikke KLF’s eneste anke mod forvaltningens forslag. Et andet element er, at de enkelte skoleledere fremover i højere grad skal vurdere, om en elev har brug på støtte i folkeskolen – og også skal finde pengene til det i skolens budget. Samtidig kan det centrale visitationsudvalg beslutte, at en elev ikke skal segregeres til specialskole, men skal fortsætte på sin almenskole med støtte. Det vil sige, at skolelederen ikke nødvendigvis ved, hvor mange elever skolen skal finansiere støtte til.

”Ansvaret kommer nu til at ligge hos den enkelte skoleleder, som med den ene hånd skal sørge for, at skolens budget er i balance og med den anden hånd sikre, at folkeskoleloven overholdes. Og det er noget af en opgave, når skolelederen har ikke de penge, de har brug for, og ikke kan få flere” siger Katrine Fylking.

Men Klaus Mygind, som selv er tidligere skoleleder, er glad for lige netop den del af forslaget.

”Vi synes, det er den rigtige vej at gå, at flere elever bliver i almenskolen og forbliver en del af fællesskabet det. Det er en del af vejen mod et mere inkluderende samfund, som er en af vores politiske værdier”.