Sidste forår demonstrerede københavnske lærere og forældre mod et forslag om at fastslå, at højst tre procent af eleverne måtte segregeres til specialskole. Nu er et nyt forslag på bordet, som i stedet siger, at økonomien skal tænkes med, når det vurderes, om en elev skal tilbydes særlig støtte.
Foto: Stine Grynberg
København prøver igen: Vil lade økonomien være afgørende for, om børn får specialskoleplads
Efter at planen om 97% inklusion faldt sidste år, skal politikerne onsdag eftermiddag tage stilling til en ny model for visitation til specialundervisning. Den lokale lærerformand tvivler på, om modellen overhovedet er lovlig.
”Det er en dybt problematisk model, det her. Det er i
hvert fald ikke af hensyn til faglighed og det enkelte barn. Jeg er ikke helt
sikker på, at politikerne har forstået, hvad det her betyder. Det er ikke
forsvarligt at indregne økonomiske hensyn, når man visiterer børn".
Sådan siger Katrine Fylking, formand for Københavns
Lærerforening, om et forslag fra Københavns Kommunes børne og ungdomsforvaltning til en nyt system for visitation til specialundervisning.
Hun er især kritisk
over for, at man i København ”fremadrettet (skal)
træffe beslutning om specialpædagogisk støtte med afsæt i en samlet faglig og
økonomisk vurdering ud fra barnets behov og visitationen får ansvar for den
bydækkende ramme på specialområdet” som det hedder i oplægget, som behandles af Børne- og Ungdomsudvalget i dag, onsdag.
Første forslag faldt i foråret
Forslaget kommer, efter at et andet forslag til en visitationsmodel
faldt i foråret. Dengang foreslog forvaltning og borgmester inspireret fra Norge at inkludere 97
procent af eleverne i den almindelige folkeskole. De frigjorte penge
skulle så bruges til at styrke kommunens almenskoler. Men der kunne ikke samles
flertal for den model, så med budgetaftalen for 2025, blev Børne- og ungdomsforvaltningen pålagt at lave en ny model - denne gang uden et måltal for inklusionsprocenten.
I strid med folkeskoleloven?
”Man har lavet en model, hvor faglighed og økonomi er
sammenkoblet. Det vil sige at når man skal vurdere det enkelte barn, så
skal det også være ud fra økonomi”, siger Katrine Fylking.
”Det mener vi simpelthen
ikke er en mulighed, for man kan ikke slække på fagligheden, man kan jo ikke ændre sin faglige vurdering efter, om kommunen har penge eller
ej. Så må man jo sige, hvis man visiterer flere børn til
specialundervisningen, end der er afsat penge til, så må man oprette en
venteliste.”
Hun er endda i tvivl, om den foreslåede model er lovlig.
”Det er jo beskrevet i folkeskoleloven, at det skal
være en faglig vurdering af den enkelte elev, der afgør, hvilket
skoletilbud eleven skal have”, understreger hun.
SF: Ro på - økonomi skal ikke styre alt
Folkeskolen har forsøgt at få en kommentar fra både
Børne- og ungdomsforvaltningen i København og fra børne- og ungdomsborgmester
Jakob Næsager, men uden held. Til gengæld opfordrer et medlem af udvalget, som i
dag skal behandle forslaget, til at slå koldt vand i blodet.
”Vi er i gang med et grundigt stykke arbejde om inklusionen
i kommunen”, siger SF’s Klaus Mygind. ”Der er mange gode ting i forslaget, men
lige præcis formuleringen om økonomisk vurdering i forhold til visitation til
specialundervisning skal være skarpere, end den fremstår nu. Det handler om, at
vi skal finde det billigste tilbud, som dækker elevens behov, og at vi skal
blive bedre til at forudse, hvordan behovet for specialtilbud udvikler sig, så
vi kan bruge pengene til børnenes fordel”.
Han understreger, at de afgørelser, der bliver truffet, skal
kunne klare en klage til Ankestyrelsen.
”Økonomien må ikke blive det styrende – det vil vi være
vagthund omkring”.
Skoleledere skal selv finde pengene
At visitationsudvalget fremover skal tage økonomiske hensyn, er dog
ikke KLF’s eneste anke mod forvaltningens forslag. Et andet element er, at
de enkelte skoleledere fremover i højere grad skal vurdere, om en elev har brug
på støtte i folkeskolen – og også skal finde pengene til det i skolens budget.
Samtidig kan det centrale visitationsudvalg beslutte, at en elev ikke skal segregeres
til specialskole, men skal fortsætte på sin almenskole med støtte. Det vil
sige, at skolelederen ikke nødvendigvis ved,
hvor mange elever skolen skal finansiere støtte til.
”Ansvaret kommer nu til at ligge hos den enkelte skoleleder, som
med den ene hånd skal sørge for, at skolens budget er i balance og med den
anden hånd sikre, at folkeskoleloven overholdes. Og det er noget af en opgave,
når skolelederen har ikke de penge, de har brug for, og ikke kan få flere” siger
Katrine Fylking.
Men Klaus Mygind, som selv er tidligere skoleleder, er glad
for lige netop den del af forslaget.
”Vi synes, det er den rigtige vej at gå, at flere elever
bliver i almenskolen og forbliver en del af fællesskabet det. Det er en del af
vejen mod et mere inkluderende samfund, som er en af vores politiske værdier”.