Inklusion er og bliver en altoverskyggende udfordring i folkeskolen i disse år - især når den ikke lykkes. Det gælder for både lærere, forældre og elever - og dermed en stor del af dem, folkeskolen - og Danmark - består af. Det kunne man også se på interessen for at deltage i Folkeskolens debatmøde på Læringsfestivalen, som hurtigt blev fyldt op, selv om det lå på et umuligt tidspunkt.

Men hvad med politikerne? Har de virkelig indset, hvor meget det fylder, og hvor meget det betyder? At det går ud over både de børn, som har vanskeligheder, og alle de andre. Og deres forældre. Og deres lærere.

Eller vil politikerne hellere bruge valgkampen på symbolpolitik om udlændinge eller asfalt på vælgervenlige steder i stedet for at kaste sig ud i at fokusere på inklusionsproblemerne i skolen?

Der var ganske vist politikere på Folkeskolens debatmøde, men selv om de bestemt bakkede op om, at noget skal gøres, så lovede de ikke ret meget.

Det burde ellers være en fristende udfordring politisk. For det er et emne, som berører rigtig mange vælgere - og der er også ret stor enighed om opskriften blandt fagfolk. Det kunne man se på mødet, hvor listen over gode forslag ikke æggede til den store debat. De fleste var ret enige. Forslagene spændte lige fra at sørge for, at nogen på skolen kan vejlede forældre i at finde rundt i det kommunale system, når deres barn får en diagnose, til muligheden for et lille pusterum for de elever, som har brug for at kunne trække sig lidt tilbage.

Der var også større og dyrere forslag. Det vigtigste er to fagfolk i klassen - og den ene med specialpædagogiske kompetencer. Dyrt, ja, men alligevel er en lille skole ved Viborg godt på vej og har valgt at bruge kræfterne på at skabe gode rammer i indskolingen og på den måde mindske problemerne senere. Men også her ville det hjælpe med lidt ekstra midler.

#inklusion: De gode eksempler skal spredes

Så der ligger solide erfaringer bag løsningerne, og det er sådan set bare at starte fra en ende af. Jo flere, jo bedre. Ikke at det er nemt, bestemt ikke, og det kræver en stærk lokal indsats.

Så skulle man tro, at Christiansborg og KL kunne finde penge til at støtte disse løsninger. For selv om det koster penge, er det helt sikkert endnu dyrere at lade stå til. At overse vold og problemer i folkeskolen får selve fundamentet for den danske velfærd til at slå revner.

Taber vi først børnene - og deres forældre - fordi de ikke kan se, at de bliver mødt i folkeskolen, ryger i næste runde opbakningen til den fælles folkeskole. Så bliver hver familie overladt til at kæmpe ensomt mod systemet og finde de individuelle løsninger, de har råd til - mens fanden tager dem, der ikke har overskuddet. Det kan vi ikke være bekendt. Lad inklusion blive et tema i valgkampen.