Tabel over udviklingen i antallet af henholdsvis lærer- og pædagogårsværk i folkeskolen siden 2011.
Kilde: Undervisningsminister-svar til Folketingets børne- og undervisningsudvalg
Antallet af pædagoger i undervisningen fordoblet efter reformen
Antallet af pædagoger, der underviser i folkeskolen blev omtrent fordoblet, da folkeskolereformen trådte i kraft. Samlet set er antallet af pædagog-årsværk i folkeskolen steget med 279 procent siden 2011. I samme periode er antallet af lærerårsværk er faldet med 9 procent.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommuner skærer ned på antallet af lærere
Den voldsomme stigning i antalet af pædagoger i undervisningen er sket, da skoledagen blev længere og sfo-tiden kortere sidste sommer. Da blev antallet af pædagoger, er arbejder i undervisningen omtrent fordoblet fra 5.787 til 10.909 personer eller fra 2.554 årsværk til 6.251 årsværk. Nedgangen i antallet af lærere er sket mere gradvist over årene, men fortsatte også ved indførelsen af den længere skoledag sidste år.
"Det synes lidt paradoksalt, når skiftende regeringer har talt om at styrke fagligheden. Tre store reformer er gennemført på baggrund af dårlige resultater i Pisa-undersøgelserne, og dér viser alle måltallene, at lærernes udddannelse og kvalifikationer er afgørende", undrer formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo sig.
"Jeg vil ikke sige, at der ikke er brug for de pædagoger, men det virker som en forkert prioritering at skære i antallet af lærere, når eleverne får en længere skoledag".
Reformdebat: Pædagoger skal ikke være 'lærerwannabes'