Hvilke konsekvenser mener ministeren, at den markante stigning i antallet af pædagoger i undervisningstimerne har for elevernes faglige udvikling? spørger Merete Riisager.
Riisager kalder minister i samråd om pædagoger i skolen
Liberal Alliance nu undervisningsministeren i samråd med udgangspunkt i ministeriets egne tal, som viser, at antallet af pædagoger i folkeskolen er omtrent fordoblet efter folkeskolereformen, samtidig med at antallet af lærere er faldet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
- Hvad er ministerens holdning til, at antallet af pædagoger i almene folkeskoler er mere end fordoblet efter folkeskolereformens ikrafttræden, mens antallet af lærere er faldet?
- Har ministeren intentioner om at iværksætte initiativer, der ændrer sammensætningen af undervisere, således at flere timer varetages af undervisere med lærerkompetence?
- Hvilke konsekvenser mener ministeren, at den markante stigning i antallet af pædagoger i undervisningstimerne har for elevernes faglige udvikling?
Sådan lyder de spørgsmål, som Liberal Alliances medlem af børne- og undervisningsudvalget Merete Riisager nu beder undervisningsminister Ellen Trane Nørby om at svare på i et samråd.
Som beskrevet på folkeskolen.dk forleden, har ministeren i et andet svar til udvalget redegjort for udviklingen i antallet af lærere og pædagoger i skolen fra 2011 til 2015.
Samlet set er antallet af pædagog-årsværk i folkeskolen steget med 279 procent siden 2011, og i samme periode er antallet af lærerårsværk faldet med 9 procent. Det helt store spring skete, da skoledagen blev længere og tiden i fritidsordningen kortere ved skolereformens indførelse sidste år. Da blev antallet af pædagoger, der arbejder i undervisningen omtrent fordoblet fra 5.787 til 10.909 personer eller fra 2.554 årsværk til 6.251 årsværk.
Antallet af pædagoger i undervisningen fordoblet efter reformen