Elever døjer med indlæringsvanskeligheder i årevis, fordi ingen har opdaget, at de faktisk har problemer med synet eller hørelsen.

Sådan lyder konklusionen fra optometrist Dorthe Borgkvist, der i samarbejde med Aarhus Universitet har fået udarbejdet en database over 110 børn med syns- og lydrelaterede indlæringsvanskeligheder.

”Alle de børn, vi har undersøgt, har syns- eller hørelsesrelaterede indlæringsbesvær. Ingen af dem er blevet fanget ved skolesundhedsplejerskens screening, og somme tider har det været årsag til, at der er kommet forsinkelse i indsatsen, eller at forældrene ikke er gået videre med problemet, fordi de har fået at vide, at deres barns syn og hørelse var i orden”, fortæller Dorthe Borgkvist.

Børnene, der deltog i undersøgelsen, er alle i skolealderen og klienter i Dorthe Borgkvists klinik, Syn og Indlæring, der ligger vest for Aarhus. De er blevet testet for udfordringer med både syn- og hørelse, og har blandt andet problemer med såkaldt læserelaterede øjenbevægelser, samsyn og samhørelse, fremgår det af en artikel i tidsskriftet Specialpædagogik, som Dorthe Borgkvist har skrevet i samarbejde med civilingeniør Maria Wihrenfeldt Andersen, der stået for beregninger, tabeller og databehandling.

Dorthe Borgkvist understreger, at problemet ifølge hendes 30 år lange erfaring er udbredt, og at det har konsekvenser for elevernes læring og trivsel.

”De stakkels børn tror, at deres syn eller hørelse ikke fejler noget, og tænker jo, ’at så må det jo mig, der må være dum’. Og det er skræmmende, at de kan risikere at få den opfattelse”, siger hun. Men heldigvis er det ifølge hende temmelig nemt at løse.

”Vi anbefaler i undersøgelsen, at skolesundhedsplejersken også tester øjenbevægelser. Blandet andet læsebevægelser, for hvis de gjorde det, ville de altså fange næsten hundrede procent af dem, der har synsrelateret indlæringsbesvær”, siger hun og anbefaler en bestemt test, der kaldes King-Devick-Test, der ifølge hende hverken tager længere tid eller er dyrere i indkøb end de test, som skolesundhedsplejerskerne allerede bruger.

Tester børn med 160 år gammel tavle

Den undersøgelse, som folkeskoleeleverne faktisk bliver underlagt i dag, er mildest talt utidssvarende, hvis man spørger Dorthe Borgkvist.

Kort fortalt tester skolesundhedsplejerskerne elevernes syn på seks meters afstand med det, der hedder Snellens synstavle. Men det giver ikke meget mening i en tid, hvor skolearbejdet i høj grad foregår på computere på computere og med hæfter på omtrent 40 centimeter afstand, mener Dorthe Borgkvist.

”Den der tavle stammer fra 1862, hvor det var degnen eller præsten, der havde lærebogen. De skrev med hvidt kridt på en sort tavle, og så læste man i kor. Dengang var det vigtigt, at man kunne se tavlen”, siger hun og tilføjer,

”De fleste af de børn, vi har undersøgt, ser fint på seks meters afstand, men har nedsat fokusevne på 40 centimeter og nedsatte øjenbevægelser”.

Sundhedsstyrelsen: Vi er opmærksomme

Hvordan skolesundhedsplejersken skal undersøge børnene i skolen, bliver besluttet af Sundhedsstyrelsen. De udgav den seneste vejledning i 2011, og i disse måneder er den faktisk ved at blive opdateret.

Det fortæller oversygeplejerske Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse og Ulighed. Det er blandt andre hende, der sidder med arbejdet med at revidere den nye vejledning.

“Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det ikke er helt optimalt, dét der står i den gældende vejledning, og vi er i fuld sving med at kigge på det. Det er en omfattende proces, men vi regner med at være klar med en samlet vejledning til foråret næste år”, siger Annette Poulsen.

Hver af de 175 sider i vejledningen vil blive gennemgået og opdateret i løbet af det kommende års tid, fortæller Annette Poulsen. Hun forklarer, at det er en del af en slags fagligt serviceeftersyn, som Sundhedsstyrelsen foretager, når at der er kommet meget ny faglig viden.

Hos Sundhedsstyrelsen er man faktisk allerede klar over begrænsningerne ved Snellens synstavle, fortæller Annette Poulsen. Det blev tydeligt for styrelsen i forbindelse med en rapport fra Synoptikfonden i 2019, og indtil der kommer en ny vejledning, bliver kommunerne anbefalet en anden tavle, hvis de henvender sig.

“Hvis kommunerne tænker, at det er tid til at udskifte synstavlerne, så tager de ofte fat i os. Og der har vi siden Synoptikfondens rapport udkom i 2019, rådgivet til, at kommunerne skulle købe LogMar-tavler", siger hun.

Men en ny tavle løser slet ikke problemet, mener Dorthe Borgkvist.

”Det hjælper ikke noget at bytte tavlen ud, for det stadig på seks meters afstand, at de tester, og det er på 40 centimeter, at eleverne har besværet. Af dem vi har undersøgt er der næsten ingen, der har besvær på seks meter”, siger Dorthe Borgkvist og tilføjer,

”Med den nuværende screening, som sundhedsplejerskerne bliver bedt om at foretage, har mange af de børn, vi ser, faktisk fået en seddel med hjem, hvor der står at synet er ok. Men skolesundhedsplejerskerne har jo ikke undersøgt hele synsfunktionen, så det kan de jo ikke sige noget om”.

Det samme gælder for hørelsen

Også når det gælder hørelsen er den gal, forklarer Dorte Borgkvist. Og ligesom med Snellens synstavle er skolesundhedsplejerskernes høreprøve også mangelfuld, mener hun.

I undersøgelsen konkluderer Dorthe Borgkvist og en medforfatter blandt andet om den af Sundhedsstyrelsen anbefalede høreprøve,

”Denne screening kan derfor kun anvendes til at vurdere, om der er behov for at bruge høreapparat, eller om der er tale om et sygdomstilfælde”.

Testen stammer ifølge Dorthe Borgkvist fra 1931 og blev opfundet af Alexander Graham Bell, der også opfandt telefonen.

”Og den bruger man stadigvæk, selvom man har forsket i, hvordan mennesker hører optimalt til indlæring”, konstaterer hun.

Høreprøven skal udføres ved forskellige lydniveauer, på begge ører samtidig og med kontrolleret baggrundsstøj, hvis man skal opdage indlæringsbesvær, der er relateret til hørelsen. På den måde ville man opdage elevers udfordringer med såkaldt samhørelse, som ofte spiller en rolle i indlæringsvanskeligheder, forklarer hun og tilføjer:

”Det ville ikke tage skolesundhedsplejerskerne længere tid at teste samhørelsen, og de har apparatet til det”.

Arbejdet med at revidere vejledningen til høreprøven starter til efteråret, fortæller Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsen, og da der endnu ikke været de samme undersøgelser af høretesten, som der var af synstesten, kommer Dorthe Borgkvists input på et godt tidspunkt, mener Annette Poulsen, der siger,

“Vi vil meget gerne inddrage hendes betragtninger i det videre arbejde”.

Ingen udsigt til test af samsyn

I dag står der i vejledningen til skolesundhedsplejerskerne, at de kun skal foretage test af samsyn, hvis der er mistanke om læsebesvær. Og det kommer nok ikke til at ændrer sig i den nye vejledning, vurderer Annette Poulsen.

“Vi kommer ikke til at anbefale, at alle børn kommer til at blive samsyns- eller læsetestet, fordi der ikke er fagligt belæg for dette. Det er op til lærere og forældre at være opmærksomme på, om der er tegn på læse- eller læringsvanskeligheder og eventuelt drøfte det med sundhedsplejersken. Hun kan foretage en almindelig synsprøve og kan henvise til egen læge eller øjenlæge for yderligere undersøgelser”, siger hun.

Den strategi giver Dorthe Borgkvist ikke meget for.

”Flere af de forældre, vi har haft inde på klinikken, har selv henvendt sig til sundhedsplejersken eller lærerne med deres bekymring for børnenes syn og læring. Og alligevel bliver de ikke henvist videre” siger hun og tilføjer, at både øjenlægerne og børnenes egen læge også kun tester synet på seks mesters afstand.

Lærere og forældre må være opmærksomme

Ifølge Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsen er den del af vejledningen, der beskriver synsprøven, netop blevet sendt ud til en arbejdsgruppe, som blandt andet består af sundhedsplejersker og praktiserende læger, som er blevet spurgt, hvad de mener, der ud fra deres praksiserfaring skal beskrives nærmere.

Og inden den samlede vejledning, der beskriver regler og anbefalinger for blandt andet syns- og høreprøver, højde- og vægtmålinger, undersøgelser af børn og meget andet, er klar, går der nok et år, vurderer Annette Poulsen.

“Vi håber på, at vejledningen kommer til at gælde fra august næste år”, siger hun

Så hvad enten sundhedsstyrelsen kommer til at anbefale samsyns- og læsesynsprøver samt udvidede høreprøver eller ej, så står lærere og forældre med en vigtig opgave fremover. De skal være mere opmærksomme på elever med syns- og hørerelaterede indlæringsvanskeligheder, mener Dorthe Borgkvist, og kommer med en opfordring til lærere og forældre,

”Lærere og forældre skal være opmærksomme på syn- og hørevanskeligheder, for sundhedsplejerskerne fanger det ikke”.