Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Folkeskoleaftalens stærke fokus på frihed kan ingen vist være overraskede over, men friheden kommer med en pris. 

Og jeg må indrømme, at jeg er ærgerlig over, at natur/teknologi skal betale så stor en del af prisen. For det vil give mindre spændende undervisning og færre praksisfaglige muligheder, hvis der skæres i timerne i natur/teknologi og ses stort på natur/teknologilærernes uddannelse. 

Lad os tage en tur i tidsmaskinen, bare fem eller syv år ud i fremtiden. Vi lander i 2.c, der er i  natur/teknologilokalet. 

Her er klassens lærerteam i gang med et tværfagligt forløb: Klassen læser først Orla Frøsnapper, og bagefter skal eleverne hjælpe Lille Virgil med at konstruere en løsning, der kan se om hjørner, så rødderne kan opdage den lange lømmel i tide. Klasseteamet – også klassens natur/teknologilærer - har planlagt forløbet sammen.

Vi flyver videre til naboskolen. Her har teamet ikke en uddannet natur/teknologilærer, og med den enkelte ugentlige time i faget er undervisningen i natur/teknologi ikke noget, der fylder i hverken elevernes, teamets eller skoleledelsens bevidsthed. 

Undervisningen foregår ved bordene i klasselokalet og er ikke videre praktisk. For enhver ved, at 45 minutter ikke rigtig rækker til hverken at få ryddet frø, jord og potter frem og tilbage i skabene igen eller til at komme ud af lokalet med eleverne. 

Aftalen nedprioriterer natur/teknologi

Pointen her er, at det kræver en naturfagslærers kompetencer at få øje på naturvidenskaben i Orla Frøsnapper. Derudover kræver det tid og færdigheder at orkestrere 26 nysgerrige spiloppers omgang med fiskenet, spejle og lommelygter eller lupper og smådyr fra græsplænen foran skolen.

Når man i folkeskoleaftalen sender et signal til en allerede presset skole om, at natur/teknologi må fylde 1/25 af skoleugen, får det nok ikke ligefrem lærerteamet til at tænke, at faget kan fylde meget mere i undervisningen. 

Og det får næppe skoleledelsen til at prioritere at sende en lærer på efteruddannelse i natur/teknologi.

Færre timer og kompetencer er et forkert signal

Vi tager lige tidsmaskinen tilbage til i dag. Havbunden er gold og mudret. Landbrugets udledninger til vandmiljøet er tophistorie i TV-avisen, vinteren har været den varmeste nogensinde og internationale eksperter kalder ”rød alarm” over klimaet. 

Med de nyheder skulle man ikke tro, at det lå lige for at reducere mængden og kvaliteten af naturfagsundervisningen for danske børn og unge, vel vidende at grundstenen til børn og unges bæredygtige engagement lægges tidligt.

Heldigvis står det skolerne frit for at prioritere anderledes. De kan understøtte tværfaglighed og naturfagsholdige projekter, som i Orla Frøsnapper-eksemplet ovenfor. 

Ønsket om en mere praksisfaglig og virkelighedsnær skoledag kan fint realiseres med en helhedsorienteret indskoling. Men de samme skoler er også presset af mange andre vigtige prioriteringer, og derfor ser det ikke lyst ud for natur/teknologi.

I min optik løser folkeskoleaftalen hverken skolens eller verdens problemer. Men det er måske også lidt meget at forvente af en 2. klasse og deres natur/teknologilærer.

Ikke desto mindre er det uomgængeligt, at natur/teknologi som fag både har potentiale til at bringe praksisfaglighed, omverdensforståelse og ikke mindst nysgerrighed på en bæredygtig fremtid ind i grundskolen – hvis faget altså prioriteres.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk