Det viser tallene
Tallene kommer fraUndervisningsministeriets såkaldte datavarehus. Tallene kommer fraskolernes egne indberetninger, som de sender til ministeriet hverseptember. Det er fx også her, at de indberetter, hvor mange timerde har afsat til hver af fagene.
Tallene dækker altid over planlagtetimer. Det vil altså sige, hvor mange fuldstillinger de forventerat have brug for i løbet af året (hvis alt går som planlagt).Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) får deres tal fraløntræk. Deres tal dækker med andre ord, hvor mange stillinger derer givet løn til for hver måned. Fordelen ved denne metode er, atman kan måle fra måned til måned. Til gengæld kan tallene blivehøjere end ministeriets, når lærere er 'fraværende med løn', såderes timer skal varetages af en anden lærer eller vikar, som såogså får løn. Disse timer tæller på den mådedobbelt.
Tilføjet 4/9 - 2018 10:26
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Siden 2008 er antallet af fuldtidslærerjob er faldet med 6891. Det svarer til en nedgang på 14,6 procent. Det viser tal fra Undervisningsministeriets Datavarehus.
Andellen af nedlagte stillinger overstiger den samtidige nedgang i elever i folkeskolen.
Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der sidste år var 6,6 procent færre elever i folkeskolen, end der var i 2008.
Folkeskolen.dk har været igennem ministeriets tal, og de viser, at 93 ud af 98 kommuner i dag har færre lærerstillinger end i 2008.
Gennemgangen viser, at 9 kommuner sidste år havde mere end tredjedel færre fuldtidslærerstillinger end i 2008.
Antallet af pædagoger i undervisningen fordoblet efter reformen
I samme periode er antallet af fuldtidspædagogstillinger steget med 6547.
I Ballerup er der i perioden forsvundet 63 lærerstillinger, mens der er opstået 29 flere pædagogstillinger i perioden fordelt på kommunens skoler.
Her er det først og fremmest den understøttende undervisning, som er forklaringen på, at elevernes øgede timetal dækkes af færre lærere og flere af de noget billigere pædagoger. Sådan lyder vurderingen fra medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse og formand for Ballerup Lærerforening Morten Refskov.
Han fortæller, at der blevet færre lærere i kommunen over de senere år som følge af nedskæringer. Men for nylig har kommuens politikere besluttet at sætte penge af til at sikre, at det er lærere, der står for den understøttende undervisning.
"Her i Ballerup har vi endnu til gode at opleve alvorlige problemer med at rekruttere lærere til stillingerne, men det er klart, at hvis det er problemet, kan det give mening at anvende pædagoger, som har en pædagogisk uddannelse og kender eleverne", erkender Morten Refskov og vil heller ikke afvise, at det er sket i Ballerup, at man har sat en pædagog sammen med en eller to idrætslærere til at stå for idrætsundervisningen på en indskolingsårgang.
Trane Nørby om det stigende antal pædagoger i skolen: Det er jo meningen med skolereformen
"Men eleverne har krav på uddannede lærere, så det er en særdeles ulykkelig udvikling. Derfor er det afgørende, at vi sikrer nogle rimelige arbejdsvilkår, så vi kan rekruttere de lærere, folkeskolen har brug for".
Færre lærerhænder presser lærerne
I Ringsted Kommune viser tallene fra Undervisningsministeriet et fald på 70 lærerstillinger, mens der i samme periode er opstået 48 pædagogstillinger i folkeskolen.
Formand for den lokale lærerkreds Lise Vadsager er ikke overrasket over, at perioden har budt på færre lærerstillinger og flere pædagogstillinger.
"Vi kan jo følge vores medlemstal, og de viser et fald. Samtidig har kommunen ligesom mange andre steder besluttet, at halvdelen af den understøttende undervisning skal varetages af pædagoger. Det gør jo, at vi ser mange flere pædagoger, end man gjorde tidligere", siger hun.
Den lokale lærerformand fortæller, at de færre lærerhænder er med til at øge arbejdspresset på lærerne - også selvom de får tilknyttet en eller flere pædagoger i deres timer.
"Det er ikke ualmindeligt, at 5. årgang har én idrætslærer sammen med en eller flere pædagoger. Problemet er, at læreren på den måde ofte ikke får en fagfaglig sparringspartner, fordi pædagogerne ikke kan være med til teammøder. De skal nemlig være i SFO'en om eftermiddagen", fortæller Lise Vadsager.
Tendens: Pædagoger står alene med en del af eleverne i idræt
Inklusionspenge bliver brugt på pædagoger
I Kalundborg ses samme udvikling. Her er 89 lærerstillinger nedlagt i perioden, mens der i dag er 77 flere pædagogstillinger, end der var i skoleåret 2007/08.
Kalundborg nedlagde en række lærerstillinger ved reformens start.
"Kommunen gennemførte reformen i 2014 ved at spare 24 lærerstillinger, selvom der kun var knapt 100 færre elever".
Det kommer dog bag på lokale lærerkredsformand Karen Sørensen, at der er blevet så mange færre lærerstillinger og så mange flere pædagogstillinger. Politikerne har ligesom i Ringsted vedtaget en fordeling, hvor lærere og pædagoger hver især varetager halvdelen af timerne til den understøttende undervisning.
Og så peger hun på, at målsætningen om at inkludere flere elever i de almindelige klasser kan være en medvirkende årsag til flere pædagoger.
"Her i kommunen har man nedlagt mange af specialtilbuddene og i stedet lagt resurserne ud til skolerne. Men i stedet for at ansætte lærere til at varetage opgaven med de inkluderede elever, har skolerne typisk valgt at ansætte pædagoger", siger hun.