Hvis man absolut ikke kan skaffe en lærer, der har en læreruddannelse, må man sikre sig, at den man ansætter, hurtigst muligt får en læreruddannelse. 

Det er målet med den ene af de sidste to paragraffer i en stor modernisering af den norske skole- og uddannelseslov, som onsdag blev vedtaget af samtlige partier i det norske Storting.

Den anden lovændring sætter juridiske rammer for situationer, hvor lærere og andre skoleansatte bliver nødsaget til at gribe fysisk ind i farlige situationer.

Det er en sejr for det norske lærerforbund, at Stortinget nu tætner de smuthuller i lovgivningen, som har medført, at der står ikke-læreruddannede ved katederet i mange norske skoletimer.  

"Men allervigtigst er det en stor sejr for norske elever", siger formand for Utdanningsforbundet Geir Røsvoll til Utdanningsnytt. 

"Forskellige elever lærer forskelligt. En lærer med læreruddannelse har en solid værktøjskasse, som gør at vedkommende kan bruge forskellige metoder og tilpasninger for at eleverne skal lære bedst muligt", siger han.

Yderligere skærpelse kan komme på tale

Medlem af stortingskomiteen på uddannelsesområdet Jan Tore Sanner (Høyre) sagde ved vedtagelsen i Stortinget onsdag:

"Skal vi som samfund nå målene for eleverne og skolen, må vi sikre os, at eleverne møder kvalificerede lærere i klasselokalet. I en periode frem til 2019 var der god søgning til læreruddannelsen, men nu er der kraftig nedgang. Derfor er det vigtigt at hæve lærerfagets status. En tydeliggørelse i lovgivningen af kravet om læreruddannelse kan bidrage positivt", sagde han og forklarede, hvorfor politikerne i kravet til om, at undervisningen skal varetages af læreruddannede.

"Der kan være behov for undtagelser fra kompetencekravene i tilfælde af, at der ikke er nogen kvalificerede lærere, der søger. I regeringens forslag åbner vi både for, at man i de tilfælde kan ansætte på betingelse af, at læreruddannelse fuldføres, og for anden midlertidig ansættelse", sagde han og understregede, at komiteen har pålagt regeringen at følge antallet af midlertidige læreransættelser frem til sommeren 2027. 

Hvis kommunerne fortsætter med at bruge ikke-læreruddannede på midlertidige kontrakter i stort omfang, er Stortinget klar til at skærpe reglerne i loven yderligere.

I syv år har Stortinget arbejdet på justeringer og moderniseringer af den såkaldte oplæringslov, som dækker grundskole, ungdomsuddannelse og mesterlære. Under onsdagens debat fremhævede flere den brede enighed på tværs af hele salen.

Første gang med regler for magtanvendelse

For første gang kommer der nu lovgivningsmæssige regler for magtanvendelse i norsk grundskole, skriver Utdanningsnytt - sammen med regler for forebyggelse, dokumentation og notatpligt. 

"At gribe fysisk ind skal være absolut sidste udvej", sagde undervisningsminister Kari Nessa Nordtun fra Arbeiderpartiet. 

"Jeg tror ikke, at nogen lærere og ansatte ønsker at havne i sådanne situationer. Derfor er det meget vigtigt, at skolerne arbejder forebyggende for at forhindre, at sådanne situationer opstår".