Stemningen er præget af nervøsitet blandt de lærere, som varetager den kompenserende specialundervisning for voksne på Center for Arbejde, Udvikling og Læring i Horsens. Forvaltningen har lagt op til, at der skal spares 50 procent på området, hvilket vil betyde, at der kun vil være 2,2 fuldtidsstillinger tilbage. I forvejen blev undervisningen beskåret med en million kroner i 2019, hvilket førte til to afskedigelser.

Forslaget har skabt så megen furore, at politikere har foreslået, at besparelsen begrænses til 25 procent, og så vil der være cirka tre fuldtidsstillinger tilbage. Uanset hvor tallet lander, vil det få store konsekvenser, mener Lotte Rosenmeyer, som er tillidsrepræsentant for centrets i alt 20 lærere.

”Besparelserne vil betyde, at der er færre til at undervise det samme antal borgere. Det kan ikke lade sig gøre, så nogle borgere vil ikke længere kunne få undervisning”, siger Lotte Rosenmeyer, som selv er lærer i centrets STU-afdeling.

Undervisningen bygger bro ud i samfundet

I øjeblikket underviser centret 178 borgere i specialundervisning for voksne. De er fordelt på 118 psykisk sårbare, 51 senhjerneskadede og ni udviklingshæmmede.

Ingen får undervisning på fuld tid, og for nogle drejer det sig måske om to timer og ugen. Men undervisningen fungerer som et flerstrenget sikkerhedsnet under borgerne og som støtte til deres udvikling og selvhjulpenhed, forklarer lærerne på området i et høringssvar.

”Mange psykisk sårbare borgere har forgæves forsøgt andre veje mod udvikling og kan gennem den kompenserende undervisning få en væsentlig støtte til at komme videre i livet personligt, socialt, job- og uddannelsesmæssigt. Andre borgere med en sent erhvervet hjerneskade kommer direkte fra sygehus, genoptræning eller hjemmefra med tiltagende opfattelse af kaos i hverdagen”, skriver lærerene.

De forklarer, at de arbejder helhedsorienteret med borgerne for at skabe ro og overskud til udvikling, og at de ofte fungerer som vejledere og er med til at forebygge fysiske og/eller psykiske tilbagefald og følgevirkninger.

”Vi samarbejder med for eksempel jobcenter, hjerneskaderådgivning, støttet beskæftigelse og fritidsguider for at optimere borgerens muligheder. Den kompenserende undervisning bygger bro ud i samfundet og bringer borgerne tættere på et meningsfyldt og selvstændigt liv”, skriver de i høringsvaret.

Udgifterne flyttes et andet sted hen

Ved en besparelse på 50 procent vil der kun blive udbudt cirka halvt så meget voksenundervisning, og bredden af tilbud vil blive stærkt begrænset, fremhæver lærerne. Det vil for mange borgere betyde en forværring af deres psykiske og fysiske helbred, isolation og manglende udvikling af potentialer.

”To ud af tre kursister har i skrivende stund ikke andre indsatser eller tilbud i Horsens Kommune. Hvis undervisningstilbuddene reduceres, vil behovet for anden kommunal støtte som for eksempel specialvejledning, rusmiddelrådgivning og mentorhjælp stige, så man må formode, at udgifterne flyttes et andet sted hen i kommunen”, lyder deres forudsigelse.

Lærerne frygter også for det faglige niveau, da den faglige udvikling og sparring vil få trange kår med kun 2,2 fuldtidsstilling tilbage.

Trods lærernes advarsler er der ingen vej uden om nedskæringerne, vurderer Lotte Rosenmeyer.

”Der skal spares 30 millioner kroner på handicap, psykisk og socialt udsatte og ældreområdet, som

Center for Arbejde, Udvikling og Læring hører under. Det ligger vi under for, og kollegerne føler sig usikre, for ’bliver det mig, som skal afskediges?’ De er nervøse”, siger tillidsrepræsentanten.

Kommunerne genererer kun 600 lærere

Det er gået stærkt tilbage for kompenserende specialundervisning for voksne, siden kommunerne overtog ansvaret fra amterne ved kommunalreformen i 2007, konstaterer kredsformand Henrik Juul Nielsen fra Horsens Lærerforening. Han har fulgt området tæt, da han har været ansat i voksenspecialundervisningen i Horsens siden 1997.

”Kommunerne skal udbyde kompenserende specialundervisning, men der er ikke krav om, hvor lidt det må være. Området er blevet beskåret over årene, så mange specialpædagogiske kompetencer er forsvundet. Det har gjort kvaliteten af tilbuddet ringere”, siger Henrik Juul Nielsen.

Det gælder ikke blot i Horsens. Billedet går igen på landsplan. Indtil kommunalreformen var lærerne på kommunikationscentre og i specialundervisning for voksne organiseret i Speciallærerforeningen af 1981, S81, som varetog forhandlinger med de daværende 14 amter. Med blot 1.500 medlemmer følte fagforeningen sig ikke stor nok til at kunne forhandle med 98 kommuner. Derfor fusionerede S81 med DLF.

”Ifølge det seneste tal, jeg har set, er der cirka 600 medlemmer tilbage på området i DLF. Mens amtsskolerne kunne generere 1.500 medlemmer, har kommunerne altså under det halve”, siger Henrik Juul Nielsen.

Regningen ender hos kommunerne

Politikerne på Christiansborg skulle ikke have overladt den kompenserende specialundervisning til kommunerne, mener kredsformanden.

”Da kommunalreformen var på vej, sagde mange af os, at vi skulle under staten, for når 14 amter gjorde det forskelligt, ville det blive endnu mere forskelligt i 98 kommuner. Det kom vi ikke, og da politikerne ikke stillede krav til omfanget af undervisning, gav de kommunerne en blankocheck til at skære ned”, siger Henrik Juul Nielsen.

Taberne bliver borgerne, men regningen ender hos kommunerne, fordi borgerne skal på overførselsindkomst i længere perioder og måske resten af livet, mener han.

”Vi kan ikke redde alle med udfordringer med kompenserende undervisning, men vi kan hjælpe nogle tættere på beskæftigelse eller uddannelse. Samtidig får de fleste andre kursister bedre livskvalitet. Lærernes didaktiske arbejde handler også om, at borgerne får et bedre liv på den lange bane”, fortæller Henrik Juul Nielsen.

Løbet tæt på at være kørt

Det bliver svært at vende udviklingen, mener kredsformanden.

”Jeg kan bedst tale ud fra Horsens, og her er løbet tæt på at være kørt. Det specialpædagogiske miljø er stort set væk, og det vil kræve økonomiske midler, flere stillinger og efteruddannelse at genopbygge ekspertisen. Da vi var under Vejle Amt, var der bevågenhed på området, og folk fra hele Norden besøgte skolen for at se, hvordan vi underviste, men der er snart kun byrådspolitikere tilbage, som alene har oplevet elendigheden”, siger Henrik Juul Nielsen.

I Horsens skal ældre- og handicapudvalget drøfte besparelserne på specialundervisning for voksne onsdag i næste uge, mens byrådet træffe den endelige beslutning tirsdag den 31. maj.