Da Østbirk Skole i Horsens Kommune for nylig blev bygget om, forsvandt en koloni af flagermus, der ellers har været faste beboere på skolens område.

Hvor blev de af?

Det valgte skolen at gøre til den røde tråd for årets Naturvidenskabsfestival, der havde det overordnede tema ’Gådefulde verden’.

Forløbet blev så vellykket, at det nu har indbragt Østbirk Skole prisen som Årets Festivalarrangør.

Prisen går til hele skolen, men særligt én person blev fremhævet ved overrækkelsen: Naturfagslærer Iben Leth Jensen.

"Jeg er så megastolt af min skole og mine kollegaer. Og at det, vi sammen satte os for at gøre, virkede så godt", siger hun til folkeskolen.dk/naturfag.

Kollegaerne har bedt om mindre tværfaglighed

Iben Leth Jensen har været på Østbirk Skole i fem år. Hun har i den periode været primus motor på at arrangere Naturvidenskabsfestival, og år for år er hendes kollegaer blevet mere trygge ved at undervise i naturfag.

"De har gradvist bedt mig om at skrue ned for tværfagligheden og op for naturfagsfagligheden. 'Vi kan godt', siger de. Så nu er det nærmest rent naturfagligt", lyder det fra Iben Leth Jensen.

I år har eleverne derfor kunnet nå vidt omkring flagermus med et naturfagligt blik i løbet af den uge, der var sat af til forløbet.

Eleverne har blandt andet undersøgt flagermusenes levevilkår, bygget flagermuskasser, simuleret flagermusenes sanser med Micro:bit og arbejdet med flagermusenes DNA og evolution.

Opgaverne er lavet af de fire natur/teknologi-lærere på mellemtrinnet med hjælp fra biologilærerne fra udskolingen.

"Det har været nogle vilde faglige ting, vi har været igennem, som selv lærerne i de humanistiske fag som dansk og engelsk går til med en 'vi kan godt'-indstilling", siger Iben Leth Jensen.

For at det kan lade sig gøre, kræver det, at kollegaerne føler sig trygge, understreger hun.

Derfor er det nødvendigt med tidlig inddragelse, en tydelig stilladsering af opgaverne, et par minikurser i at bruge udstyr som mikroskoper - og at man føler sig tryg i ikke at være ekspert i faget.

"Vi har lagt meget vægt på, at det er undersøgende opgaver, hvor læreren ikke behøver have svaret. Læreren er en vejleder, der kan hjælpe eleverne med at søge svar, mere end at lærerne selv skal have dem på rede hånd", siger Iben Leth Jensen.

Har kastet sig ud i scenariedidaktik

Årets forløb var bygget op som et rollespil, hvor eleverne fik hver sin rolle i at undersøge, hvorfor flagermusene var forsvundet.

"Vi har lagt vægt på en legende tilgang, der kan begejstre eleverne. De skal synes, det er fedt. Men også at det giver mening og har et formål. Det virkede godt, at der var et meget konkret mål: Flagermusene er forsvundet, og vi skal finde dem igen", siger Iben Leth Jensen.

Eleverne på 4. årgang var naturpatrulje, der skulle indsamle viden om flagermus, på 5. årgang var de agenter, som skulle knække koder, mens eleverne på 6. årgang var forskere.

"De var afhængige af hinandens arbejde, og på den måde blev det kædet sammen. Nogle gik så meget ind i rollen, at de kom i hvid skjorte og slips som agenter eller i kittel og beskyttelsesbriller som forskere hele ugen", siger Iben Leth Jensen.

Hele forløbet blev afsluttet med en messe med deltagelse af klassernes forældre, hvor eleverne ved stande præstenterede deres arbejde.

Når man havde været forbi en stand, fik man et bogstav, der til sidst skulle samles til en kode. Den var 'guano = gødning = guld'.

"På den måde endte det hele med, at man knækkede koden til, hvorfor flagermusene har en værdi, og det derfor er et problem, de er forsvundet. Guano er flagermusenes ekskrementer, som er enormt næringsrig og vigtig for biodiversiteten omkring skolen", siger Iben Leth Jensen.

Årets højdepunkt

Det er motiverende for eleverne, at de lærer gennem rollespil, men det kræver god tid at planlægge, understreger Iben Leth Jensen.

På Østbirk Skole begynder arbejdet med Naturvidenskabsfestival allerede i april, hvor det overordnede emne bliver offentliggjort.

"Det starter med en helt åben brainstorm med alle kollegaerne på mellemtrinnet. Så går jeg i tænkeboks og ser, om trådene kan samles. Og så kommer jeg med et oplæg", siger hun og tilføjer:

"Jeg tror også, det er det, der gør, at man føler sig tryg som lærer i et andet fag. Vi stresser ikke rundt ugen før for at få enderne til at mødes. Det er en langvarig proces".

Når ugen for Naturfagsfestivallen endelig oprinder, er det årets højdepunkt for Iben Leth Jensen.

"Og jeg får ikke penge for at sige det", griner hun.

Det er nemlig en hel uge, der bliver sat af til at lave en legende undervisning med plads til undren og fordybelse.

"Jeg tror, mange lærere kan nikke genkendende til, at man til hverdag føler, man skal nå at krydse bokse af. At man har travlt med sin egen årsplan og test og prøver i eget fag", siger hun.

Iben Leth Jensen underviser også i historie og kristendomskundskab. Når skoleåret går i gang, spørger hun årgangens dansklærere, hvornår eleverne i dansk læser 'Drengen i den stribede pyjamas'.

"Og det er så der, jeg lægger min undervisning i besættelsestiden og jødedommen for at trække tråde fra det ene fag til det andet. Men med alle de fag, der er, og mål man skal nå, er det bare svært at kombinere det hele", siger hun og tilføjer:

"Her afsætter vi en hel uge til ét emne, der gerne må føre til omveje, og selvom udgangspunktet er naturvidenskab, må det gerne være tværfagligt".

Emnet for næste års festival er 'Ud i rummet'. Iben Leth Jensen og kollegaerne er allerede i gang med at ideudvikle. Klasseværelser som rumstationer og test af vægtløshed i svømmehallen er nogle af de ting, der står på blokken.

Kan I overgå det, I har lavet i år?

"Uha! Det bliver svært. Med mindre vi kan få Andreas Mogensen ud, og han har nok travlt", griner Iben Leth Jensen og tilføjer:

"Det vigtigste for mig er, at det igen lykkes mig at få samlet trådene og lave et forløb, kollegaerne er trygge ved at kaste sig ud i. At de har tillid til, at det nok skal gå, og til at hvis det er for svært, så finder vi en løsning".