I Danmark har gymnasierne siden 2007 været selvejende under staten. Og står det til venstre-centrum tænketanken Cevea burde folkeskolen være det samme.

Skolestyring i Holland: Skoler konkurrerer om eleverne

Anbefalingen bygger blandt andet på erfaringer fra Holland, hvor alle grundskoler er placeret direkte under staten.

Det betyder, at de hollandske kommuner typisk ikke har andet ansvar end at sørge for midler til at opføre nye skolebygninger. Og det er en god model, lyder det fra formanden for den hollandske pendant til KL Jan van Zanen.

"Vi ønsker ikke at stå for styringen eller finansieringen af skolerne", lyder det korte svar fra Jan van Zanen, der er formand for sammenslutningen af Hollands 388 kommuner, VGN. Han uddyber:

 "I Holland er der udbredt enighed om parlamentets centrale rolle i forhold til styringen og finansieringen af skolerne. Ifølge loven kan kommunerne godt vælge at spille en aktiv rolle i forhold til de offentlige skoler, som udgør en tredjedel af vores skoler. Men de fleste kommuner vælger ikke at gøre det", fortæller han.

I Holland får skolernes bestyrelser tildelt penge direkte fra staten via et taxametersystem, hvor skolen får et beløb per elev.

Skolestyring: Verdens frieste lærere går rundt i Holland

Formand: Vi sørger for energivenlige bygninger

Generelt er det hollandske skolesystem karakteriset ved at bestå af en meget begrænset politisk styring af skolerne, hvorfor skolerne har en meget autonom rolle i forhold til, hvordan og hvad de lærer deres elever.

Og selvom kommunerne ikke ønsker muligheden for en større styring af folkeskolen, har kommunerne alligevel ønsker på skolernes vegne, lyder det fra Jan van Zanen.

"Vi er mere bekymret for lærernes lønninger, håndteringen af elever med særlige behov, at lære flygtninge hollandsk og at gøre bygningerne mere energieffektive".

Læs Folkeskolens store reportage om det hollandske skolesystem i bladet, som udkommer i morgen eller via de røde links i artiklen.