En af eleverne i Morten Fellbos børnehaveklasse er højtbegavet. Drengens mor har fået ham testet af en psykolog, og der er ingen tvivl.

Morten Fellbo havde selv tænkt tanken inden.

»Han kunne rigtig mange ting. Han er utrolig hurtig med bogstaver og ord, og hver gang jeg skriver noget på tavlen, sætter han lyde på bogstaverne. Så hvis jeg kunne sætte mig ned og give ham læsetræning, ville han komme til at læse lynhurtigt«, fortæller han.

Morten Fellbo har dog ikke forestillet sig, at han skal sætte særlig undervisning i værk.

»Jeg arbejder jo i en almindelig folkeskole. Det, jeg umiddelbart kan gøre, er at give ham materialer, der er tilegnet ældre børn«.

Han kan godt forstå, hvis nogle forældre til højtbegavede børn vælger at sætte deres børn i en særlig skole. Især for at børnene kan klare sig bedre socialt.

»Jeg kan godt se fordele ved, at de er sammen med andre, der er på deres eget niveau. Og selv om folkeskolen skal være en skole for alle, så er det altså ikke altid, at man har tid og mulighed for at give alle børn det helt særlige, de behøver«.

Han er også enig med Monita Leavitt i, at det ikke er nogen god idé at bruge de højtbegavede til at hjælpe de andre elever.

»På samme måde som man ikke skal bruge de søde piger til at få drengene til at opføre sig ordentligt. Det er ikke meningen, at man skal uddanne små børnelærere. Det er ikke deres rolle - det er lærerens«.

Det er vigtigt for Morten Fellbo, at de højtbegavede børn ikke bliver taget ud af den almindelige undervisning for at deltage i ekstra undervisningsprogrammer. Han ser en fare i prioriteringen af, hvilke fag eleverne skal tages ud af, og hvad de i så fald går glip af.

»Det kommer hurtigt til at handle om det sociale. For hvis de ikke deltager i gruppearbejdet, kommer det til at betyde en del for deres forhold til kammeraterne. Nogle kan måske også komme til at opfatte sig selv som særlige. Det er selvfølgelig fantastisk for alle børn at føle sig særlige, men jeg synes ikke, at det er en god ting, hvis det bliver til en følelse af, at de er bedre end de andre«.

Morten Fellbo mener, at det kan virke meget negativt for andre børn i klassen, hvis én bliver taget ud og derefter kommer til at opfatte sig selv som bedre. For hvis en elev gør meget opmærksom på, at han eller hun lærer hurtigt, så vil de andre uvægerligt opfatte det, som at de lærer langsomt.

Monita Leavitts pointer om, hvordan man skal gribe de højtbegavede børn an, mener Morten Fellbo er meget velkendte for danske lærere. Motivationen er et redskab, han mener, man arbejder med i forhold til alle børn.

»Jeg arbejder primært med den indre motivation, for jeg er ikke så glad for ydre mål. Det virker lidt tåbeligt at begynde at tale til børnehaveklassebørn om deres kommende karriere, men måske i udskolingen«.

At alle børn skal have mulighed for selv at vælge, hvad de vil arbejde med, mener han dog er både umuligt og uhensigtsmæssigt.

»Det kræver en hel del at undervise i alting på én gang. Det kan måske lade sig gøre, hvis man har ti børn, men ikke når man har 30. Desuden synes jeg aldrig, at børn skal styre 100 procent. Det må være forældrenes opgave at hjælpe dem til at dyrke deres specielle interesser i fritiden«.

Morten Fellbo mener, at skolens opgave også er at præsentere børnene for ting, som de ikke kender i forvejen.

»Jeg synes, det lyder som en slags Rainman-syndrom, hvis man skal hjælpe børnene til at lære russisk, for at de kan få en karriere som tolk, i stedet for at lære dem de almindelige folkeskoleting«.

At identificere højtbegavede ved hjælp af et fast program kan Morten Fellbo ganske enkelt ikke se pointen i, særligt ikke så længe der ikke er programmer til at tage sig særligt af dem.

»Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge det til som lærer at vide, at et barn er højtbegavet. Jeg vil hellere vide, hvor eleven ligger i forhold til et specifikt område, hvordan eleven lærer, og hvad han eller hun er god til eller godt kan lide«.

Hvis man endelig skal identificere de højtbegavede, mener han, at det er vigtigt også at se på musisk eller kunstnerisk begavelse.

Morten Fellbo er helt enig med Monita Leavitt i, at det er vigtigt, at læreren har fokus på de sociale relationer, både mellem børnene og mellem lærer og elev. Hvis eleverne ikke har det godt med deres lærer, kan de ikke lære noget. Men han er ikke sikker på, at læreruddannede nødvendigvis altid besidder denne evne.

»Man kan godt få en professor, som er i stand til at forklare tingene godt og skabe en god forbindelse til det enkelte barn. Og med den læreruddannelse, jeg lige har færdiggjort, kan jeg ikke påstå, at jeg har lært meget om sociale relationer. Uddannelsen er så presset, at det ikke er prioriteret ret højt«.

På Morten Fellbos skole er det helt normalt at inddrage forældre i undervisningen. Han synes altid, at det er spændende for eleverne at have rigtige mennesker inde i klassen, og han har selv haft en bedsteforælderdag, hvor de kom og fortalte. Men han kan ikke helt forestille sig at have erhvervsfolk på besøg.

»Jeg ville nok være lidt bange for at lægge noget magt fra mig. For hvis jeg inviterede én ind i en 9. klasse fra for eksempel TDC, kunne jeg godt frygte, at han ville forsøge at hverve mine elever som kommende arbejdskraft. For mig lyder det meget amerikansk og lidt som talentspejdere, som kommer ud og opdager talenterne på skolerne. Det bryder jeg mig ikke om«.

Det er ikke negativt at erkende, at et barn er klogt, mener Morten Fellbo. Men hans opgave i forhold til den elev, han selv har, er ikke at skabe ham en succesfuld karriere med en fed løn.

»Ligesom med alle andre børn så er min opgave at hjælpe med at afdække, hvad han kan blive god til. Hvilke muligheder har han for at få det godt, blive glad og opleve, at han har værdi i sig selv«. |

Dansk lærer

Morten Fellbo er lærer på Kajerødskolen i Birkerød, Nordsjælland. Han er 26 år og blev uddannet i sommer. Han havde da allerede arbejdet et år på deltid på skolen.

»Det er selvfølgelig fantastisk for alle børn at føle sig særlige, men jeg synes ikke, at det er en god ting, hvis det bliver til en følelse af, at de er bedre end de andre« Morten Fellbo»Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge det til som lærer at vide, at et barn er højtbegavet. Jeg vil hellere vide, hvor eleven ligger i forhold til et specifikt område, hvordan eleven lærer, og hvad han eller hun er god til eller godt kan lide« Morten Fellbo