Skolemad skal på dagsordenen herhjemme. For det gør noget godt for fællesskabet, at eleverne spiser sammen, og så ser det også ud til, at sund kost i skolen øger elevernes trivsel og læring. Og så er den sunde kost som regel også godt for klimaet.

Det var de fleste enige om på konferencen ”Skolemad 2030 – vær med til at samskabe fremtidens måltidskultur” på skolen Læringshuset i Hedehusene.

Her var lærere, skoleledere, konsulenter, kokke, køkkenledere og forskere mødt op for at høre dagens oplæg og diskutere, om vi i Danmark gør det rigtige med mad i skolen, og hvor vi skal hen med den.

Det blev hurtigt klart, at Danmark er bagefter, når det kommer til skolemad. For det er på de færreste skoler, der findes en madordning, mens andre heller ikke har en spisesal eller en kantine.

I Sverige, Finland og Estland er der i mange år blevet serveret dagligt og gratis måltider til alle elever i grundskolen.

I Sverige besluttede regeringen allerede i 1946 at give tilskud til til kommuner, der indførte skolemad. I Norge bliver der endnu ikke givet tilskud til at indføre gratis måltider, men der er skolemadsordninger på cirka 16 procent af skolerne, hvoraf der på 6 procent er gratis madordning hver dag. Landet har desuden siden 1940'erne forsøgt at sikre alle børn en god madpakke ved at oplyse børnene om en sund og nærende madpakke, så de kan give den viden videre til deres forældre.

Men for eleverne i Danmark er der frit spil for, om de vil smutte ned i en kiosk nær skolen og købe mad, spise deres medbragte madpakke - eller købe et måltid på skolen, hvis der er råd, og skolen ellers har en kantine.

Og hvis maden faktisk indtages hele klassen sammen, sker det bliver ofte i et mørkt klasselokale foran en skærm, slog matematiklærer og moderator Lis Zacho fast over for et nikkende panel i dagens sidste debat ”Kantine, klasseværelse eller begge dele?”.

Lis Zacho har i løbet af årene ”set rigtig mange madpakker af svingende kvalitet”, fortalte hun. Og der er ofte ingen køleskabe i klasserne, så madpakkerne ligger ofte i tasken og lugter i klasselokalet.

Eleverne: "Meget federe at gå i skole, hvis man er mæt"

Men hvad betyder madpakkerne overhovedet for trivslen og læringen, startede moderatoren med at spørge panelet?

Den betyder meget, lagde formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen ud med at slå fast. Derfor skal vi skal sørge for, at langt flere elever kan spise sundt og spise sammen.

”Det er meget federe at gå i skole, hvis man er mæt og har overskud til at lære, og hvis man kan være social med sine venner rundt om et måltid. Mad er en kæmpe identitetsfaktor for os, og det har rigtig meget at gøre med trivsel. Så hvis man har en klam makrelmad med, så kan det altså godt skabe nogle uvenner rundt i klassen”, sagde hun.

Elevformanden pointerede, at det kan være gruppedannende, at man sidder i klassen og spiser sin madpakke, for ”hvem sidder man ved bord med, og hvem sidder man ikke ved bord med i klassen og spiser?”.

Professor på Københavns Universitet Bent Egberg Mikkelsen var enig med formanden, men kunne ikke bakke det op med konkret viden fra forskningen. Der er nemlig ikke meget forskning i Danmark om effekterne af skolemad, fortalte han.

Men måske kan vi alligevel få det billede ved at se på danskernes kostvaner, påpegede politisk konsulent i Kost- og Ernæringsforbundet Karina Andersen.

”Danskernes kostvaner dokumenterer, at børn spiser for meget mættet fedt, nogen for meget sukker, alle spiser for lidt fisk og for lidt bælgfrugter. Så madordninger i skolerne, som er lavet af professionelle ernæringseksperter, ville jo helt sikkert kunne noget”, sagde hun.

I Danmarks Lærerforening drømmer man om, at skolemad i fremtiden skal erstatte de ”kedelige madpakker”, så alle elever kan få noget ordentligt at spise og leve af, sagde den lokale lærerformand Heidi Yoma Rasmussen.

”Det er uheldigt, at man mange steder i udskolingen forlader skolen for at spise. For så er der mange, der køber usundt mad, fordi det også tit er billigere at købe chips. Og man har fjernet sig for fællesskabet i klassen”, sagde hun og tilføjede:

”Men jeg vil også bare sige, at i lyset af den økonomiske virkelighed, vi står i ude i kommunerne, så er der brug for opmærksomhed på det her emne. Hvis vi nåede så langt, at der var budgetter til at lave skolemad, så kunne vi lade de lokale ildsjæle udvikle deres projekter. Men der er ikke penge i alle kommuner. Det kan ikke nytte noget, at det kun er rige kommuner, der har råd til at realisere det”, sagde Heidi Yoma Rasmussen.

Minister: Prisen er 6-8 milliarder for at gøre skolerne klar til skolemadsordninger

Danmark har som et af meget få lande en lang tradition for en ikkestatslig indblanding, når det kommer til den daglige frokost. Og sådan ser det ud til at blive ved med at være.

I løbet af dagen blev det slået fast, at det ville koste omkring 6-8 milliarder at gøre skolerne parate til skolemadsordninger, mens den årlige drift på også 6-8 milliarder kommer oveni. Og de penge ser ikke ud til at være lige rundt om hjørnet, havde fødevarer- landbrug- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) slået fast tidligere på dagen.

Så hvad kan vi så gøre ude på skolerne inden for de rammer, der er lige nu, spurgte Lis Zacho- panelet?

Selv er hun en af de lærere, der er godt i gang med at integrere maddannelse og klimavenlighed i sin undervisning.

Tidligere på dagen demonstrerede hun, hvordan hun blandt andet i matematiktimerne sætter eleverne til ved hjælp af procentregning at udregne, hvor lang tid modne frugter som pærer, bananer og æbler skal tørre i en dehydrator, som hun har købt til undervisningen.

Elevformanden påpegede, at hun mener, at eleverne selv skal være med til at lave en aftale om, hvordan man gerne vil spise maden i pauserne, så man kan holde hinanden op på det. Og at det kræver hjælp fra lærerne at få sådan en lavet.

Hun understregede, at klimavenlighed og alle de mål, der blev talt om i løbet af dagen på konferencen, kommer sekundært. Det handler først og fremmest om, at eleverne skal have sund mad - men pauserne skal også være et sted, hvor man slapper af og får en pause.

”Jeg tror, der er mange forskellige ting, vi allerede kan begynde at gøre nu. Der er supermeget madspild i skolen, så man kunne prøve at snakke om kostplaner eller lave ordninger om at lave retter derhjemme, som man kunne tage med i skole dagen efter og dele i klassen. Men det kræver jo, at læreren får noget hjælp til, hvordan de kan hjælpe eleverne med det”, sagde hun.

I løbet af dagen var der mange forslag til løsninger.

I Hornbæk har man eksempelvis lavet aftaler med lokale restauranter og får byens seniorer til at hjælpe med at dele maden ud på skolerne, mens man i Sverige spiller grøntsagsbingo eller maler med blåbær i de små klassetrin for at give børnene kendskab til de mange grøntsager og frugter.

Den lokale lærerformand var enig i, at man skal aktivere elevdemokratiet, men opfordrede også til at være kreativ ude på skolerne.

”Der er masser af mad, økonomi og teknologi i fagenes formål, og der er ikke noget, der holder os tilbage i at arbejde tværfagligt. De steder med kantinedrift kan man jo sagtens gå ned og lave matematikundervisningen”, sagde Heidi Yoma Rasmussen.

Ifølge professor Bent Egberg Mikkelsen er det nødvendigt, at aktører går sammen i en alliance og presser på for at få skolemad på dagsordenen.

”Jeg tror, at det er lykkes i Norge at få en politisk udmelding om, at skolemad er vigtigt, fordi der har været en alliance mellem organisationer og de kostfaglige eksperter, som har lavet en aftale om, at det her vil vi. Og det tror jeg er nødvendigt at lave i Danmark for at skubbe det lidt videre. Vi skal holde sammen” sagde han.

Sverige har haft en skolefrokostreform siden 1946

Det er vanskeligt at bruge udenlandsk forskning til at sige noget om, hvilke effekter det ville have at indføre skolemad i Danmark. Man sammenligner nemlig på et meget forskelligt grundlag i de danske skoler, fortalte professor Bent Egberg i sit oplæg.

Det korte svar er dog ifølge ham, at skolemad virker.

Det blev blandt andet også gjort klart i et af dagens øvrige oplæg ”Lev sundere og tjen mere – hvad vi kan lære af et svensk langtidsstudie” af professor på Lunds Universitet Petter Lundborg.

I Sverige lavede man en skolefrokostreform i 1946, hvor staten besluttede at give tilskud til skolemad i kommunerne, hvis den opfyldte bestemte betingelser for vitaminer, mineraler, velsmag og ernæring.

Petter Lundberg har været med til at undersøge langtidseffekterne af den grøntssagssuppe, leverbøffer og fiskeboller, som blev spist af 1,5 millioner svenske skoleelever mellem 1959-69. Det gjorde han ved at kigge på data fra nationale svenske statistikker fra de kommuner, hvor maden blev indført.

Undersøgelsen viser, at børn, der får skolemad i mere end fire år, får bedre uddannelse, indkomst, og at det mindsker ulighed i indkomst. Undersøgelsen viser desuden, at jo flere år med skolemad, desto højere blev eleverne. Drengene blev næsten 1 centimeter højere, mens det gav en højdeforøgelse på 0,7 cm for pigerne.

Forskerne har dog endnu ikke kunnet undersøge langsigtede effekter såsom dødelighed, hospitalsbesøg, hjertesygdomme og mentalt helbred.

”Men bare fordi der er en lille effekt, betyder det ikke, vi absolut skal investere i skolemad for at opnå det”, sagde Petter Lundborg.

Han har også har undersøgt, hvor meget samfundet får ud af at indføre skolemad. Det viste sig, at udgifterne kom cirka fire gange igen, og tallet tilmed lå på syv, hvis man udelukkende kigger på børn fra lavindkomstfamilier.

Det er dog ikke nok bare at servere måltiderne passivt for eleverne, hvis vi skal udnytte skolemadens potentiale om også at klæde eleverne på til at træffe sunde og klimavenlige valg udenfor skolen, understregede den danske professor Bent Egberg Mikkelsen.

”Hvis man viser og demonstrerer, involverer og lader eleverne skabe nogle ting selv, så er det der, man også kan give dem en handlekompetence”, sagde han.

Pengene er ikke lige rundt om hjørnet

De seneste år er der kommet et stigende internationalt fokus på, at skolemad ikke blot er god ernæring og kan skabe bedre læring, men at den også kan være med til at hjælpe den grønne omstilling på vej.

Og det adresserede fødevarer-, landbrug- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) i sit oplæg om, hvor vi skal hen med skolemad.

"Skolemad er en vigtig dagsorden, fordi det spiller ind i mange andre dagsordener som klima, uddannelse og trivsel, inspiration og fællesskab", sagde ministeren, der selv havde den trestjernede salami med ristede løg og remulade med på sin madpakke på Taastrup Skole.

Fremtidens skolemad skal være mere grøntsagsbaseret, så vi kan undgå flere livsstilssygdomme og sætte klimaet på dagsordenen, sagde ministeren.

”I min ideelle verden kunne jeg godt tænke mig, at eleverne på skolerne selv kunne lave maden og spise den sammen. Det er mit drømmescenarie, men jeg ved godt, at det ikke kommer til at ske med et budget på 14 kroner per elev i madkundskab”, sagde Rasmus Prehn (S)

Men det budget ser ikke ud til at blive ændret politisk lige foreløbigt.

”Jeg ville elske at stå og sige, at der er masser af penge, men det tror jeg ikke er lige rundt om hjørnet. Man kan ikke bare knipse, og så er pengene bevilliget, og det er svært at få enderne til at nå sammen i budgetterne i kommunerne” sagde han.

I stedet opfordrede han til, at man ude på skolerne for eksempel laver aftaler med dagligvarebutikker om at leverer varer tæt på udløbsdato til skolerne, som kan give et højere budget i madkundskab. Eller at man lader sig inspirere af de projekter, der allerede er i gang på nogle skoler som ”Haver til maver”, hvor man dyrker egne grøntsager i skolegården og bruger det i undervisningen.

”Vi skal prøve at identificere og fremelske flest muligt at de gode eksempler derude, så vi langsomt men sikkert får en vifte af projekter, man kan lave ude på skolerne. Så skal vi også finde nogle flere penge, men man er nødt til at tænke kreativt og ud af boksen. Og det kan vi godt på det her område”, sagde ministeren og åbnede op for en fremtidig tværministeriel indsats, hvor man kan arbejde ”på fuld tryk for, at mad og skoler bliver sat mere på formel”.

København er med i internationalt eksperiment

I Københavns Kommune er man allerede i gang med at se på, hvordan man kan indføre skolemad og samtidig gøre maden til en større del af undervisningen.

Kommunen er en del af " Schoolfood4change"-projektet, hvor målet er at lave 3.000 skoler om til såkaldte madskoler på tværs af 16 byer og i 12 lande i Europa.

Indtil videre er det lykkedes på seks pilotskoler i København, hvor madkonsulenter har hjulpet med at lave en mad- og måltidsstrategi, som indebærer, at maden skal ”give den rette ernæring og sundhed”. Velsmag, kvalitet og madglæde skal være i højsædet samt at projektet skal ”styrke sociale fællesskaber, madkultur og maddannelse, fortalte udviklingskonsulent ved Københavns Kommune Emil Kiær Lund.

Maden skal desuden være klimavenlig, 90 procent økologisk, og så skal der være en variation af kendte og nye retter, så eleverne kan stifte bekendtskab med andre kulturer.

”Den her strategi går også ud på at se skolemad, som noget der ikke bare sker nede i køkkenet, men angår hele skolen”, sagde han under sit oplæg.

Elevinddragelsen sker blandt andet ved, at eleverne har praktik nede i køkkenet i en uge om året, og at madskolernes køkkener er ”et praktisk læringsrum”, hvor børnene kan komme ned og bruge den viden de har fået i en undervisningstime og eksempelvis sundhed eller ernæring.

”Vi ved jo, at børn lærer bedst via praksis, så det er meningen, at arbejdet i køkkenet skal give mulighed for, at eleverne bruger deres evner og få anerkendelse for deres arbejde. Og så skaber det gode praksiscases, som kan bruges i arbejdet styrket trivsel, ligesom det praktiske arbejde skaber den her brobygning til erhvervsuddannelserne”, sagde udviklingskonsulenten.

Eleverne kan købe skolemaden for en måned ad gangen til en pris på 24 kroner per måltid, og i øjeblikket er der omkring 65 procent, der benytter sig af tilbuddet.

Københavns Kommune giver tilskud til familier med lav indtægt, så de har mulighed for at benytte tilbuddet. Og så er der sørget for spisesal, så eleverne kan spise maden sammen.

Skolerne har desuden lavet temauger med markedsdage og samarbejder med lokale landmænd, som de køber ”læringsaktiviteter” af og råvarer, som de kan bruge i køkkenet, og de måler madspild på skolen, så eleverne lærer om klimavenlige tiltag.

Emil Kiær Lund understregede dog, at man ikke blot kan lade det være op til skolerne selv at få sat gang i projekter som disse.

”Hvis vi skal have udbredt det her på landsplan, kræver det, at det bliver sat på dagsordenen oppe fra, og at der bliver sat nogle penge af til det, men også at der bliver lavet nogle meget konkrete rammer for, hvordan man kan skabe rum for mad ude på skolerne. For der er ingen skoleledere, der kommer til at prioritere det, hvis det ikke bliver konkret”, sagde han.