Daniel Jørgensen (i midten) fortalte, da folkeskolen.dk/h&d første gang mødte holdet, at han gerne vil arbejde med mode og design, så han er ked af, at de har mistet så meget undervisning i faget.

Valgfagselever: Det er stressende at skulle til prøve uden undervisning

Eleverne på Skelgårdsskolen har mistet 12 ud af deres 20 undervisningsgange i håndværk og design. I går var de til prøveeksamen, men det betyder på ingen måde, at de føler sig klar til at gå til afgangsprøve om en måned.

Offentliggjort

Prøveoplægget

Du skal designe og fremstille et produkt, der kan kombinere dyrsbehov for et møbel og passe ind i det moderne hjem. Du skalfremstille produktet i 1:1, eller lave et produkt i 1:1, som kankombineres med et allerede fremstillet produkt i hjemmet. Du kanvælge at lave dit produkti bløde eller hårde materialer, eller enkombination af bløde og hårde materialer. 

Øvrige krav til opgaven: Du skal beskrive din bruergruppe tildit produkt, både dyr og dyreejer. Du kan fx inddrage persona,sprøgeskema eller interview. Derudover skal du udarbejde skitser,modeller og dokumentere din designproces. 

Produkteksempler: Eksempler på produkter ud fra dette prøveoplægkunne være hængekøjer, senge, hylder og stole. ET møbel defineres iopgaven bredt, fx kan et møbel være flytbart inventar, inventar tilopbevaring, et møbel til at sidde eller ligge på.  

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Du skal designe og fremstille et produkt, der kan kombinere dyrs behov for et møbel og passe ind i det moderne hjem.". Sådan lød opgaven, som eleverne fra tre 8. klasser i Tårnby Kommune, samlet i et valghold på Skelgårdsskolen, fik stillet til deres prøveeksamen.

Erfaren h&d-lærer: Nu har selv jeg mistet troen på at gennemføre eksamen 

Daniel og hans makker lavede en hundekurv med en pude i.

"Vi fandt på, at det skulle være til en ny lejlighed, som måske var i to etager. Til en chihuahua. Den skulle være let at flytte rundt med, så hunden både kunne ligge i den oppe og ned, så den måtte max veje fem kilo", fortæller han. Kassen blev lavet af træ og inden i ligger en pude.

"Vi syede den på maskine, for det var hurtigere. Vi var nemlig syge begge to første gang, så vi var rimeligt meget bagud fra starten.

Det med at misse undervisning, det er ikke første gang for eleverne på holdet. Så Daniel oplevede det som noget af et chok, da de kom tilbage fra coronanedlukningen og fandt ud af, at de stadig skulle til afgangsprøve her i december.

"Det synes jeg virkelig er en fejltagelse. Jeg føler ikke, at vi har lært det vi skulle, og slet ikke alt det jeg havde regnet med. Jeg har lært at blive mere kreativ og det tror jeg godt, jeg kan bruge senere. Men jeg er ret ærgerlig over, at vi har mistet 12 gange ud af 20 gange, og jeg vil virkelig være ked af, hvis jeg får en dårlig karakter, selv om jeg gør, hvad jeg kan, fordi vi ikke har fået den undervisning, vi skulle".

Daniel fortalte, de folkeskolen.dk/h&d mødte klassen lige efter at de var startet, at han glædede sig til at lære en masse om mode og design, fordi han gerne selv vil være modedesigner.

"Jeg har valgt håndværk og design, fordi jeg vil være ingeniør"

"Det er jo ikke skolens eller lærernes skyld, men i min optik er det synd både, at vi har mistet så meget undervisning, og at vi skal op. Jeg tror ikke den her karakter ville have trukket mit gennemsnit ned, hvis vi havde haft normal undervisning, men det er jeg bange for, at den kommer til nu".

Ville ellers gerne til prøve 

Sebastian har sammen med sin makker fundet på at lave et kattehus med indbygget seng og legetøj, og på taget er der støbt skåle til mad og vand.

"Vi har lavet kassen af egetræ, og puden er syet i grønt stof med bamsefyld, mad og vandskålene er støbt i beton, og legetøjet har vi nålefiltet. Vi nåede ikke at blive helt færdige, men det var meget sjovt at prøve at udfordre sig selv og komme med egne ideer i stedet for at lave det lærerne sige, at vi skal. Det var sjovt".

Det er tydeligt, at Sebastian har nydt faget, men han er også lidt bekymret for prøven.

"Jeg synes, det er stressende, nu hvor der har været corona og rigtigt mange timer er skåret fra. Vi har ikke ret meget tid til at forberede os i. Hvis vi havde haft alle timerne, var det helt okay med mig at skulle til prøve".

Der er så meget, vi kan mangle

Hans holdkammerat Emilie er generelt lidt nervøs for prøver. Og denne her i særdeleshed. Hendes makker var syg i dag, så hun nåede ikke at blive færdig med deres hundekurv til en bomuldshund.

"Vi havde fundet nogle brædder, som vi havde sat sammen, og lavet en pude, som hunden kunne ligge på. Så ville vi have malet kassen sort indvendig, så man ikke kunne se det, når hunden kom ind og var beskidt, og hvid udenpå, så den stadig så fin ud. Men det nåede vi ikke".

Hun synes bestemt, hun har lært noget af faget - fx om, hvordan man samler træ. Men den manglende undervisning stresser hende.

"Det har været spændende at komme til prøven i dag, men også lidt angstprovokerende, fordi man skal nå noget bestemt. Og så er det endnu mere nervepirrende, fordi vi ikke har fået den undervisning, vi burde have. Der er så mange ting, man kan mangle".

Eleverne skal op til eksamen i slutningen af december, fordi valgfaget i Tårnby Kommune er lagt på hele onsdage fra jul til jul i 7. og 8. årgang. Både de og deres lærere håber dog fortsat på, at der kommer en melding fra undervisningsministeren om, at prøven udskydes eller aflyses.

Minister: Beslutninger om valgfagsprøverne skal tages på det rigtige tidspunkt

 

En anden elevgruppe designede et møbel med indbygget hamsterbur.

Og til et krybdyr byggede to elever et terrarium med mosaikudsmykning inden i en taburet.