Amerikansk valg
"Vi har ikke en hel generation af traumatiserede elever", siger samfundsfagslærer. Men derfor kan man godt tage snakken med dem.
Douglas Rissing
Lærer efter Trump-sejr: "Vores elever fortjener fakta. Og fakta er, at vi ikke ved noget"
Samfundslærer anbefaler at slå koldt vand i blodet, når han og kolleger taler med eleverne om Donald Trumps valgsejr. Det er ikke sikkert, at det optager eleverne så meget, som vi tror, men der er basis for gode debatter, siger han.
I månedsvis har det amerikanske valg fyldt i det danske mediebillede og generelt har fortællingen været, at en mulig Donald Trump-sejr vil kunne føre til lidt af hvert - og ikke ret meget godt.
I går blev blev sejren så en
realitet, og det kan have medført en del elever med uro i maven, fordi de frygter for konsekvenserne.
”Det er der helt sikkert”, mener Lars Haakonsen, som er samfundslærer på Sindal Skole i Nordjylland og rådgiver for
Folkeskolens faglige netværk for kulturfagene.
Men han understreger dog også, at det langt fra er alle elever, der gør sig de store tanker om, at Donald Trump igen skal være præsident for verdens mest magtfulde land.
”Der er en masse elever, som nærmest
ikke ville have opdaget valget i USA, hvis vi ikke havde talt med dem om det.
Det skal man lige huske. Vi sidder ikke nødvendigvis med en hel traumatiseret
ungdomsårgang”, siger Lars Haakonsen.
Eleverne tog det roligt
Men der er en del elever, som har været
meget optaget af valget, understreger han. De eleverne går formentlig nu og gør sig alle mulige tanker om, hvad
der kommer til ske, siger Lars Haakonsen.
”Vi må jo bringe noget fakta ind i billedet og sige, at vi
jo dybest ikke ved, hvad der kommer til at ske nu. Jeg tvivler på, at Trump selv
ved det”, siger han.
Lars Haakonsen talte selv i går med sin 8. klasse om
udfaldet af valget. Her var oplevelsen, at de fleste af hans elever
tog resultatet helt roligt. I snakken med sine elever forsøgte han at pege på, hvad valget af Trump potentielt kommer til at betyde for Danmark.
”Dansk Industri har meldt ud, at nogle af Trumps planer kan
betyde, at Danmark mister 30-40.000 arbejdspladser. Det er faktisk et af de få
steder, hvor Trump har været konkret. Så det har vi talt om", fortæller han.
Eleverne var også enige om, at det måske var meget godt, at når det skulle vise sig at blive en Trump-sejr, så var det måske egentlig meget godt, at sejren blev så klar.
"For det reducerer måske risikoen
for voldelige reaktioner. Nogle af mine elever har set filmen Civil War (fra 2024 om et USA, der i moderne tid er opløst og plaget af borgerkrig, redaktionen) og de har
faktisk været lidt optagede af, om det kunne ske i virkeligheden” fortæller
Lars Haakonsen.
Stof til masser af debat
Samfundsfagslæreren mener, at Donald Trumps valgsejr kan bruges som til flere gode diskussioner om principielle spørgsmål. For eksempel at demokrati kan betyde, at magten går til nogen, man
ikke bryder sig om.
”Selve det amerikanske valgsystem har virkelig interesseret mine elever. Det er så anderledes end det danske, og så det her med at man kan blive præsident, selvom man ikke fik flest stemmer”, fortæller Lars Haakonsen.
”Man kan også tage snakken om, at vi ikke bare kan se
USA som en samlet masse. Der er så
mange nuancer. I Californien stemte omkring 58 procent af dem på Harris, i District
of Columbia var det 92 procent. Så det
her med at sige, at alle amerikanere er blevet tossede, det går ikke. 70
millioner amerikanere kan ikke være skøre alle sammen, så det er en god
anledning til at tale om, hvorfor folk stemmer, som de gør – også når man ikke
umiddelbart forstår det”.
Kildekritik i centrum
Lars Haakonsen anbefaler desuden, at Trumps sejr er en god anledning til at tale kildekritik med eleverne.
”Dér tror jeg, det er vigtigt, vi som
undervisere virkelig er ærlige om, at vi ikke ved noget. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. De mange dommedagsscenarier kan vise sig at ske, men det kan
også være, at de ikke gør", siger han.
"Det vil være utroværdigt, hvis taler
om kildekritik i samfundsfag og historie og lærer eleverne, at vi skal
være obs på afsender og så videre, og så siger vi nu, at der kommer til at ske sådan
og sådan, fordi nogen har sagt det i medierne. Vores elever fortjener noget fakta. Og fakta er, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske nu”.