Parcelhuse, p-piller og fars: Sådan får du hverdagslivet ind i historie 

Perioden fra starten af 1950erne til starten af 1970erne er en helt vild periode for den helt almindelige dansker. Derfor er jeg ærgerlig over, at den fylder så lidt hos forlagene, i årsplanerne og eksamensopgivelserne.

Arbejderklassen blev til middelklasse og byggede en halv million parcelhuse, fik egen bil og tog måske på charterferie. Kvinderne kom på det lønnede arbejdsmarked, og de seksuelle rettigheder styrkedes med blandt andet p-pillens indtog, retten til fri abort og pornoens frigivelse. 

Ungdomsoprørerne og hippierne sendte gamle hierarkier på porten, køleskab og fjernsyn forandrede vores madvaner og fællesskab. Blikket blev vendt udad med amerikanisering og EF-medlemskab, mens verden kom til Danmark med gæstearbejderne.

Mere plads til hverdagslivet

Ofte fylder den politiske historie mest. Krige, kriser, terror, revolution og rettighedskampe. Hverdagslivets og de almindelige menneskers historie er svær at finde plads til. Det er ofte udfordrende at finde gode kilder, og måske føler mange, at man skal forstå de store linjer, før man kan forstå de lokale konsekvenser?

Da jeg overtog 9. klasse i år, besluttede jeg mig for at skabe mere plads til hverdagslivet, og designede et forløb med titlen: “Velfærd, ligestilling og ungdomskultur”. Rammen om forløbet er Danmark fra cirka 1950 til 1973. Hvis jeg skal være helt ærlig, er det et af de bedste forløb, jeg har lavet. Eleverne var virkelig tændte på det, og vi havde mange fede aha-oplevelser.

Ofte har eleverne haft et koldkrigsforløb i 8. klasse, eller måske endda i 7. Det er også en god forudsætning for dette forløb, og ellers kan man pakke den magtpolitiske del af Den Kolde Krig sammen med tiden fra 1989 til nu - fra bipolaritet over unipolaritetens parentes fra 1991, og frem til nutidens multipolære verdensbillede.

Gukdgrube af kilder

Der ér hverdagsliv i et klassisk koldkrigsforløb. Atomtruslen og “Hvis krigen kommer”. Elvis, Yankie Bar, Anders And og andre af amerikaniseringens mange gode kilder. Men i forløbet her var hverdagslivet omdrejningspunktet.

Vi har arbejdet med amerikanisering og de nye teenagere. Danmarkshistorien.dk har mange fede kilder, som eksempelvis Se & Hør-artiklen “Han får dem til at gå amok” om Elvis Presley, eller Samvirke-artiklen “Ungdom med penge mellem hænderne” fra 1957.

Vi har undersøgt parcelhuseksplosionen ved at sammenligne luftfotos og læse uddrag af Mette Tapdrup Mortensens glimrende artikel “Parcelhusdanmark og almindelighedens historie”. Artiklens gennemgående par, Erling og Lis, kunne være mange af mine elevers bedsteforældre. Hvis dine elever bor i parcelhus, er der rig mulighed for at tilføje en lokalhistorisk vinkel, og måske ligefrem bruge et velbevaret parcelhus eller en skole som et historisk levn. 

Måske har jeres madkundskabslokale et par gamle kogebøger med gode billeder af farsretter og lange instruktioner om, hvordan man bruger køleskabet. Det havde mit, og ellers kan det findes i enhver genbrug. Gamle kogebøger skaber fantastiske reaktioner og refleksioner hos de unge. Vi brugte Eksport-Svineslagternes Salgsforenings “Bord dæk dig - med gris på gaflen”.

Danmarkshistorien.dk er generelt en guldgrube af kilder og materiale til perioden, og har blandt andet også fine miniforedrag om både velfærdsstatens historie med Peter Brunbech, og om p-pillens historie med Merete Ipsen. Vi har brugt nogle af Politikens fine abortfortællinger, som virkelig gjorde indtryk, og jeg læste Gry Jexens fortælling om sin bedstemor, Lis Christiansen, højt fra “Kvinde kend din historie”. 

Netop arbejdet med abort og prævention er årsagen til at jeg synes, forløbet ligger rigtig godt i 9. klasse, hvor eleverne er mest reflekterede omkring seksualitet og prævention. Og nu skal historiefaget jo også være med til at løfte sundheds- og seksualundervisningen, hvilket gør det endnu mere oplagt!

Vi har hørt Steppeulvene og Bob Dylan for at forstå Ungdomsoprøret, og vi har brugt nogle af Immigrantmuseets fine tekster om gæstearbejderne, blandt andet “Med far og mor til Danmark”. Nogle af mine elever er gæstearbejdernes børnebørn, og de lyste helt op, da de opdagede, at deres familiehistorie også er danmarkshistorie.

Man kan bruge gode brudstykker fra en række gode DR-dokumentarer som “Besat af USA”, “Husker Du”, “Indvandringens historie”, “Hundrede års barndom” samt afsnit 10 af den allestedsnærværende “Historien om Danmark”. Og så har jeg suppleret med enkelte tekster fra læremidler om for eksempel ungdomsoprøret, Jordskredsvalget og oliekrisen. For vi havde små kig til den politiske historie, blandt andet med diskussionen for og imod at modtage Marshallhjælp samt de politiske begivenheder omkring starten af 1970erne.

For både eleverne og jeg var forløbet fantastisk sjovt, tankevækkende og ikke mindst vedkommende. Det er bare at gå i gang!