Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterede 11. oktober på Mosedeskolen i Greve sit og regeringens udspil til fremtidens folkeskole omfattende 35 konkrete forslag, herunder en de facto afskaffelse af historiefaget.

I udspillet lægges der nemlig op til, at der ikke længere skal være et minimumstimetal i historie. Som det er tilfældet med dansk og matematik, har historie hidtil været underlagt et minimumstimetal. Men nu skal timetallet i historie gøres vejledende, så den respektive skole selv kan tilrettelægge skoledagen, som Mattias Tesfaye udtrykte det. 

At afskaffe et minimumstimetal i historie er de facto ensbetydende med afskaffelse af historiefaget, hvilket er beklageligt og uforståeligt, ikke mindst fagets vigtighed for den danske identitet og selvforståelse taget i betragtning.

De unge skal kende deres historie

Bevæggrundene er ifølge regeringen, at skolerne skal sættes fri og have større manøvre- og spillerum.

Omvendt skal der skabes plads og rum til den praksisorienterede undervisning, hvilket selvsagt kan og bør hilses velkommen. Det er meget fint, at fremtidens ungdom også orienterer sig mod de praktiske faggrupper, herunder murerfaget. Men hvordan skal man bygge et hus uden fundament? I overført betydning: Hvordan skal de unge mennesker kunne begå sig med danskheden og egen identitet uden at kende egen historie?

"Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende,” skriver Bernard Eric Jensen i 'Historie - livsverden og fag'.

Vil det næste politiske tiltag blive afskaffelsen af samfundsfag? Så er vi helt sikre på, at fremtidens unge slet ikke vil hverken forstå eller være i stand til at begå sig i det danske folkestyre og valgsystem, hvilket allerede i dagens Danmark er eller kan være noget af en udfordring.

Vi giver et åndsfattigt liv videre

Man kunne fristes til at invitere børne- og undervisningsministeren og ikke mindst hans politiske chef Mette Frederiksen til deltagelse på et kursus i historiebevidsthedsbegrebet.

Vi skal ikke tilstræbe et samfund, der udelukkende er dikteret af Dansk Industri og Dansk Erhverv eller DJØF-ansatte i Finansministeriet, som mestendels lever i en verden bestående af excel-regneark.

Ikke alt kan måles og vejes, og alt det, som ikke kan måles og vejes, er ikke ligegyldigt og overflødigt.

Helt tilbage til demokratiets vugge i det gamle Grækenland forstod man værdien af fortællingerne fra fortiden og tiden foruden ditto.

Optagelsen af Vikingeborgen Trelleborg og landets øvrige fire ringborge - Borgring, Nonnebakken, Fyrkat og Aggersborg - på Unescos Verdensarvsliste viser og understreger vigtigheden af historiefaget. Nationalmuseet kaldte optagelsen for en kæmpe milepæl i vores kulturarvshistorie.

Man kan med fuld ret spørge sig selv, om vi er i gang med at afskaffe alt hvad humaniora og samfundsvidenskaben bibringer os. I så fald bliver det vanskeligt at øjne værdien af danskfaget, historie, samfundsfag, jura, filosofi, psykologi, religion m.fl.

Det er skræmmende, hvor åndsfattigt et liv vi giver videre til de næste generationer. Historiebevidsthedsbegrebet arbejder med flere faser: Fortidstolkning – nutidsforståelse – fremtidsperspektiv.

Kort for talt. Vi tolker på fortiden for at forstå samtiden. Hvis vi ikke kan forstå, hvorledes samtiden er opstået, kan vi ikke komme med et fornuftigt bud på fremtiden, og det er det bud, vi giver i stemmeboksen og i hele den demokratiske diskussion.

Historiefaget skal fredes

Heldigvis er det stadig kun tale om et udspil fra regeringens side, og det er forventeligt, at børne- og undervisningsministeren vil tilstræbe et bredt forlig, selvom regeringen har sit eget flertal.

Man kan derfor fæstne sin lid til, at oppositionspartierne ikke blot vil foreslå, men kræve at historiefaget fredes og stadig underlægges minimumstimetal, når Mattias Tesfaye inviterer folkeskoleforligskredsen til de første forhandlinger i begyndelsen af næste år. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk