Podcasten har på relativt få år vundet enorm udbredelse, og det er særligt de unge, der lytter.
De 15-24 år hører nu næsten lige så meget podcast som radio. Det viser DR's seneste medieundersøgelse fra 2021.
Karina Bruun Houg underviser i historie på læreruddannelsen på professionshøjskolen Absalon og er tilknyttet Center For Undervisningsmidler (CFU).
I begge funktioner mærker hun en stigende efterspørgsel efter podcast i historieundervisningen. Og der er et rigt udvalg. DR-undersøgelsen viser, at historie er et af de allermest populære podcast-emner.
Har man som historielærer lyst til at kaste sig ud i at bruge podcast i sin undervisning, er der rigtig gode grunde til at gøre det, peger Karina Bruun Houg på.
Først og fremmest kan podcasten være med til at give et input til historieundervisningen med mere fokus på den gode fortælling, end man typisk finder i grundbogen eller fagportalen.
”I modsætning til historiebogen, som måske er lidt mere faglig, støvet og stiller store krav til at kunne læse og forstå samtidig, kan podcast bidrage til indlevelse, oplevelse og den narrative tilgang til faget”, siger hun.
Fokus på den gode fortælling
I opgaver om historieundervisning på læreruddannelsen bliver særligt én undersøgelse citeret igen og igen. Nemlig ’Historiefaget i fokus’ fra 2016, som konkluderer, at mange elever oplever faget som læsetungt og svært at relatere til deres egen livsverden.
Samme undersøgelse citerer Karina Bruun Houg i en artikel om at bruge podcast i historieundervisningen i den seneste udgave af tidsskriftet Radar.
”Når jeg skal uddanne kommende historielærere, har jeg meget fokus på, at de også skal kunne tilbyde faget som både oplevelse og fordybelse. Historie er ikke kun breddelæring, hvor man skøjter hen over en masse årstal – man skal også kunne mærke historien og forstå den i relation til sin egen livsverden. Hvis undervisningen bliver for grundbogstung mister den de dimensioner”, siger hun og påpeger, at det netop er her, podcasten har sine forcer:
”Podcasten kan styrke elevernes narrative kompetence. Den kan både skabe sammenhæng i begivenheder over tid og også bruges til at komme dybere ned i personlige oplevelser”.
Desuden er podcasten et meget fleksibelt medie, påpeger hun. Den kan både bruges som lektie og i en undervisningssituation, hvor den kan lyttes alene, i grupper eller sammen som klasse.
Husk kildekritikken - men først senere
At optage at og udgive en podcast kræver ikke længere hundedyrt professionelt optageudstyr. Alle kan snart sagt komme til orde på de populære podcastplatforme.
Kigger man på de historiepodcasts, Karina Bruun Houg fremhæver som eksempler på nogle, det kan være relevant at bruge i historieundervisningen i folkeskolen, spænder afsenderne da også vidt:
Københavns Kommune står bag podcasten ’Bag om København’, GoLittle er afsender på ’Danmarkshistorie(r) for børn’ og Nationalmusset udgiver ’Danmarks historie for børn’.
Og netop de mange typer af podcast og afsenderne af dem er et oplagt springbræt til en central del af historieundervisningen, påpeger Karina Bruun Houg: Kildekritikken.
”Det er oplagt at snakke med eleverne om, hvem afsender på podcasten er, hvilke kilder der er brugt, og hvad man eventuelt har ofret til gengæld for et velfungerende narrativ. Nogle af de mere fortællende podcast har tendens til at fokusere mere på at blive en god historie”, siger hun.
Karina Bruun Houg understreger dog, at de to ting – fordybelsen i den gode fortælling og kritikken af den – skal holdes adskilt.
”Eleverne skal have lov til at høre og nyde podcast – og så kan man næste uge gå kildekritisk til værks. Det skal ikke foregå samtidig. Fordybelse for sig og kritik for sig”, siger hun og tilføjer:
”Det er i øvrigt ikke en pointe særskilt omkring podcast. Det sker desværre ofte i historiefaget, at de to ting bliver blandet sammen”.
Lad eleverne lave egne podcast
At det efterhånden ikke kræver specielle tekniske kompetencer at optage og udgive en podcast betyder også, at eleverne selv kan prøve kræfter med det, påpeger Karina Bruun Houg.
”Når eleverne skal arbejde med selv at producere historie, er det oplagt – også for at understøtte deres digitale kompetencer – at lave podcast i historie”, siger hun.
”Man kan på den måde vise eleverne, at historie kan blive til på forskellig måde, hvilket de særligt kan bruge, når de selv skal være historieskabende. Netop fordi podcastmediet er så let tilgængeligt, kan det noget særligt, når det kommer til det analytiske blik”.
Karina Bruun Houg understreger, at hun anerkender den udfordring, at det tager tid at optage en podcast, og at der ikke er mange historietimer at gøre godt med.
”Men i takt med at eleverne bliver fortrolige med programmerne i andre fag, bliver det lettere at gribe også som historielærer”, siger hun og tilføjer, at selve det tekniske setup ikke længere er noget, man bør lade sig afskrække af som historielærer:
”Programmerne ligger på Skoletube, som 98 procent af alle skoler har adgang til. Bare med sin telefon og en lille mikrofon kan man faktisk lave og udgive podcast. Det kræver ikke længere noget stort setup”, siger hun.
Skulle man ønske at løfte niveauet, kan man leje professionelt udstyr hos CFU – som også arbejder på højtryk med at kunne udlåne podcast – påpeger Karina Bruun Houg.
Og dermed er vi fremme ved det sidste råd, hun har at give til de lærere, der gerne vil kaste sig ud i at lave podcast med deres elever i historieundervisningen: Lær af de bedste.
”Man bør kigge på andre podcast for at se, hvordan de er opbygget, og hvordan de inddrager autentiske kilder. Man skal gribe nogle af de greb, professionelle podcast også anvender, så det ikke bare bliver en sludder for en sladder. Der skal være noget kvalitet”.
