Ny rapport: Historiefaget er i krise

Historiefaget mangler prestige - eleverne synes, det er kedeligt og ubrugeligt. Den gode nyhed i en ny rapport er, at lærerne faktisk kæmper for at lave god historieundervisning.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens historielærere er engagerede, men pressede. Det viser en ny rapport, som HistorieLab, også kendt som Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsforskning, har lavet. Forskerne har interviewet elever i 7.-9. klasse og historielærere på 28 folkeskoler.

Flere af de interviewede historielærere har selv svært ved at sætte ord på, hvad eleverne reelt lærer i faget og hvordan dette har sammenhæng med fagets overordnede formål, hvilket måske hænger sammen med fagets lave linjefagsdækning.

Næsten 40 procent af historietimerne varetages ikke af en historielærer

Forsøger at peppe faget op Heidi Eskelund Knudsen er en af forskerne bag undersøgelsen. Hun fortæller at de interviewede lærere er engagerede og ambitiøse, men udfordret på flere planer. Blandt andet fordi eleverne ofte opfatter historie som et teksttungt fag, hvor det drejer sig om at huske årstal, vigtige personer og begivenheder. Det betyder at faget for mange er svært og fjernt.

Hovedvinder starter tredje verdenskrig med sine 8.-klasselever

"Mange historielærere forsøger at variere undervisningen, for at undgå at eleverne 'keder sig'. Man må nærmest for alt i verden ikke kede sig i historietimerne" fortæller hun "Parallelt med det, kræver det meget tid af lærerne at sammensætte læremidler til undervisningen. Det bliver derfor i praksis ofte forlagsproducerede læremidler, der styrer undervisningens indhold".

Lav status Jens Aage Poulsen er den anden forsker bag undersøgelse. Han mener, at historieundervisningen skal løftes ved at uddanne flere lærere i faget og generelt prioritere faget højere: "Historielærerne mener også, at faget er udfordret af dets status i fagrækken, og det understøttes af vores kvantitative Rambøll-undersøgelse, der tegner et billede af, at historiefaget i praksis ikke bliver prioriteret fra kommunal og skoleledelsesmæssig side set i forhold til dansk og matematik", siger han med henvisning til en undersøgelse fra sidste år, som afdækkede fagets linjefagsdækning.

Vinderne skriver historien, men historie er et taberfag

Elever: hvorfor historie? Rapporten viser også, at lærernes holdning tilsyneladende smitter af på eleverne. Mange af de adspurgte elever ved ikke, hvorfor de skal lære historie. Deres opfattelse er, at man kun skal bruge historie, hvis man vil være historiker, arkæolog eller lærer.

Håndsrækning fra HistorieLab

På baggrund af undersøgelsen er HistorieLab gået igang med at udvikle en fagdidaktik og konkrete metoder for at fremme elevers interesse for historie. Målet er ikke mindst at øge deres historiebevidsthed, så de bedre kan forstå sig selv, deres samtid og omgivende samfund. Helt konkret har HistorieLab sammen med erfarne historielærere udviklet en række færdige undervisningsforløb, der frit kan downloades. Se link i højre spalte.

Læs mere

Læs rapporten "Historiefaget i fokus -dokumentationsindsatsen" her

Læs rapporten "Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning ihistoriefaget" her

Se og download HistorieLabs underorløb til grundskolen