I deres tredje praktikforløb planlagde og gennemførte Line Slaikjer Frøhlich og Katrine Neve Christensen et tværfagligt forløb i historie med sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab (SSF). Forløbet handlede om normer og idealer for køn gennem tiden. Da de præsenterede det for klassen, udbrød en elev: "Det har da intet med seksualundervisning at gøre!"

De spurgte eleverne, hvad deres erfaringer var med sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab var. En elev svarede: "Vi har hørt om sex, pubertet, og hvordan man får børn". En anden kommenterede: "Nogle elever kan godt tage seksualundervisning og pubertetslære useriøst, så vær forberedt på, at der er nogen, der griner". En tredje elev pointerede, at klassen ofte har været opdelt i piger og drenge, når de havde seksualundervisning.

En undersøgelse fra 2019 viser, at lærere i folkeskolen ikke føler sig ordentligt klædt på til at undervise i SSF. Lærerne har et minimalt kendskab til emnets Fælles Mål, læseplan og vejledning, og de forskellige mål og kompetencer bliver ikke prioriteret lige højt. Ifølge undersøgelsen bliver SSF sjældent organiseret i tværfaglige forløb, men hvis det gør, er det typisk placeret i fagene dansk og biologi, refererer Line Frøhlich og Katrine Christensen.

"I og med, at SSF tiltænkes at skulle indgå i eller sammen med skemalagte fag, ser vi en problematik i, at emnet oftest kun inddrages i dansk og biologi. I forhold til at opfylde kravene for emnet og alle kompetencerne bør SSF indgå i et bredere perspektiv i flere af de skemalagte fag. Vi finder det relevant at inddrage emnet i historie, da eleverne netop i dette fag ser på samfundsmæssige kontekster, lærer at forholde sig kritiske og udvikler deres identitetsdannelse", siger Line Frøhlich og Katrine Christensen.

"Hvad er formålet med sundhed-, seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen, og hvordan kan emnet didaktiseres, så det bliver en del af historiefagets kompetencer", spørger de i problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Ikke kun biologi

Gennem interviews har de fået indblik i fire læreres  erfaringer med SSF. "Deres valg af indhold indfriede mange af fagdokumenterne hensigter, samt teoretiske begrundelse af didaktik. Dog fik vi her kun indblik i, hvordan SSF ser ud i de fire læreres undervisning, som primært foregik i de naturfaglige fag og dansk. Dette stemmer ikke overens med SSF's formål, da emnet skal indgå i flere af skolens fag", skriver Line Frøhlich og Katrine Christensen.

I dag er seksualundervisning i folkeskolen en del af SSF. Emnet ændret sig gennem tiderne: En generel tendens er, at seksualundervisningens udvikling gennem årene har fulgt tidens samfund. I 1980'erne, som var præget af HIV- og AIDS-smitte, var der for eksempel særlig fokus på prævention i forhold til sikker sex. 

Seksualundervisning i dag forventes at forholde sig til et Danmark, der er præget af individualisering.

Fagformål for SSF lægger vægt på, at eleverne skal udvikle deres kritiske sans og styrke deres kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Formålet har et kritisk perspektiv, hvor der er fokus på elevernes dannelsesudvikling. "SSF bør give eleverne viden om de biologiske aspekter i faget, men emner som grænser, normer, kritik, digital dannelse, sociale spilleregler, seksuelle rettigheder, social retfærdighed og demokrati skal vægtes lige så højt som den biologiske del", mener de.

Af læseplanen fremgår det, at emnet er obligatorisk, men timeløst og skal tilgås tværfagligt i sammenspil med de skemalagte fag. 

I projektet beskriver Line Frøhlich og Katrine Christensen et didaktisk forslag til tværfaglige undervisningsindhold i SSF og historie. Forløbet handler om normer og idealer og tager udgangspunkt i området køn, krop og seksualitet i SSF og historiebrug. .

Undervisningsindholdet  beskriver de ud fra Ralph W. Tylers fire videnskategorier, eleven, samfundet, faget og filosofien, og tager udgangspunkt i kompetenceområder fra både SSF og historie.

Hvordan opførte du dig, når du blev forelsket?

Ud fra videnskategorien 'eleven' skal undervisningen tage udgangspunkt i elevens egne erfaringer, og det kan bruges til at nå kompetencemålet for historie, hvor Eleverne blandt andet skal kunne perspektivere til egne og andres historiske fortællinger. 

Line Frøhlich og Katrine Christensen valgte en aktivitet, hvor eleverne skal arbejde med krop, køn og seksualitet i forhold til forskellige familiegenerationer.  Eleverne skulle udforme et interview om at være barn, herunder hvordan krop, køn og seksualitet spillede ind i deres barndom. Eksempler på interviewspørgsmål kan være: "Hvordan gik piger og drenge klædt, da du gik i skole?" Og: "Hvordan opførte du dig, når du blev forelsket? Var der forskel, når en pige eller dreng blev forelsket?"

Eleverne skulle interviewe mindst en bedsteforælder, forælder, søskende eller jævnaldrende, og interviewet skulle så senere bruges i undervisningen, hvor de indhentede svar skulle sammenlignes med deres egen barndom.

Målet var, at eleverne skulle opnå indsigt i, hvilke normer og idealer for køn og krop, der har været gennem flere generationer. Eleverne vil så kunne sammenligne datidens normer med nutidens. "Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at præsentere og samtale om deres forskellige erfaringer fra interviewene, i og med eleverne kommer fra forskellige hjem. På den måde vil aktiviteten åbne for, at eleverne møder mangfoldighedsaspektet gennem deres forskellige kulturelle baggrunde", mener Line Frøhlich og Katrine Christensen.

Fortællinger om kropsidealer

Ud fra videnskategorien 'samfund', skulle indholdet herefter sammenlignes med den samtid, eleverne er omgivet af. I den næste aktivitet skulle eleverne arbejde med historiske fortællinger om kropsidealer gennem tiden og til sidst sammenligne med deres samtid.

Eleverne skulle i denne aktivitet arbejde med, hvordan samfundets tendenser afspejlet i kropsidealer. De kunne arbejde med kroppe fra slutningen af 1800-tallet, hvor en tyk krop blev forbundet med velstand. Et andet eksempel kunne være 1920'erne, hvor cigaretter var populære. Her var kropsidealet for kvinder, at de skulle være slanke som en cigaret. I 1920'erne begyndte husmoderforeninger at blomstre op og kvinderne ønskede anerkendelse for deres husarbejde. I takt med dette blev der større fokus på mændenes kropsideal, hvor de mandlige egenskaber var i centrum i form af blandt andet ansigtsbehåring og fysisk styrke, fortæller de. 

Eleverne skulle i arbejdet med kropsidealer tage fat i historiske fortællinger fra forskellige tidsperioder, og sammenligne datidens tendenser med kropsidealet. Til sidst skulle eleverne sammenligne nutidens tendenser med de kropsidealer, de møder i deres hverdag hos for eksempel idoler på de sociale medier. 

Med denne aktivitet fik eleverne mulighed for at analysere mangfoldigheden gennem tidens normer og idealer for kroppe, samtidig med at de perspektiverer andres historiske fortællinger til deres egen, fortæller Line Frøhlich og Katrine Christensen.

Farlig seksualitet

I videnskategorien 'faget' tog undervisningen udgangspunkt i mål, vejledninger og læremidler, hvor indholdet bestemmes af fagprofessionelles anbefalinger. Derfor vil de tage udgangspunkt i historiefaget, hvor eleverne skulle udvikle deres historiebevidsthed, som styrkes i arbejdet med sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid.

Undervisningen handlede om seksuelle rettigheder, og eleverne startede med at undersøge, hvordan man tidligere forholdt sig til seksuelle rettigheder. De brugte Rigsarkivets tidslinje, som hedder farlig seksualitet. Her skulle eleverne læse historiske kilder om seksualitet. De skulle undersøge, hvilke seksuelle rettigheder vi har i dag. Børnekonventionen og FN's verdenserklæring om menneskerettigheder var grundlag for elevernes sammenligninger, og som afslutning skulle eleverne skrive en forsidehistorie til en avis i 2040, hvor de beskrev fremtidens love og rettigheder i forhold til seksualitet.

"Undervisningen skulle give eleverne viden til at forklare, hvordan fortolkninger af fortidens seksuelle rettigheder har præget deres nutidige forståelse. Denne forståelse ville give eleverne mulighed for at danne forventninger til, hvordan fremtiden ser ud i forhold til seksuelle rettigheder. Undervisningsforløbet skulle give eleverne redskaber til at analysere, hvordan seksualnormerne har ændret sig gennem tiden, skriver de.

Forskellige regler for piger og drenge

Ud fra sidste videnskategori 'filosofien' tog undervisningen udgangspunkt i værdier, som præger det enkelte individ og samfundet. Derfor skulle indholdet belyse etiske dimensioner af normer og idealer i forhold til køn. På den baggrund skulle de kunne analysere, hvordan normerne har ændret sig gennem historien, og hvilken indvirkning det har på normerne i dag.

Undervisningsindholdet handlede om ligestilling i forhold til kønnene. Eleverne skulle lege fangeleg, hvor de var delt op; drengene mod pigerne. Løbende stoppede læreren legen og tilføjede regler; pigerne måtte kun gå på et ben, pigerne måtte kun bruge en arm, og pigerne skulle lukke øjnene. Læreren fortalte så, at legen handlede om ligestilling. Klassen talte om fortidens ulige rettigheder for mænd og kvinder. Det skulle åbne for en fælles samtale om, hvordan det føles at have forskellige rettigheder i lyset af deres egne oplevelser fra legen. Afslutningsvis skulle eleverne i grupper lave nye regler til legen, så den passede til nutidens ligestilling.

Eleverne skulle mærke ulige rettigheder på deres egen krop føle. Det ville give dem indblik i, hvordan normerne for kønnene var i gamle dage og en dybere indsigt i, hvilken betydning ligestilling i forhold til køn har for deres måde at leve på, skriver Line Frøhlich og Katrine Christen.

Historiebevidsthed kan bidrage til, at eleverne i SSF udvikler deres identitet. Eleverne får mulighed for at udvikle handlekompetence, som  er central i formålet for SSF, da den styrker eleverne i at leve i et demokratisk samfund. Historiefagets formål stræber, ligesom SSF, efter at danne eleverne til at begå sig demokratisk. Det vil sige, at eleverne, gennem tværfaglig undervisning i SSF og historie, vil styrke deres identitet og handlekompetence, fortæller de. 

I projektet konkluderer Line Slaikjer Frøhlich og Katrine Neve Christensen, at "den demokratiske dannelse skal ses i lyset af mange undervisningsfag i folkeskolen, da det er en væsentlig del af hele folkeskolens formål. Derfor vil SSF være relevant at inddrage i flere fag end blot historie".

Læs hele projektet her: