Musikfagligheden er i frit fald på folkeskoler, gymnasier, pædagog- og læreruddannelser og op på universiteterne.
Sådan lyder den overordnede konklusion på en undersøgelse Region Midtjylland har foretaget i samarbejde med Videncenter for Musik.
Det fortæller formand for Kulturaftalen i Midt- og Vestjylland Johs Poulsen i et bekymringsbrev, han har sendt til tre politiske udvalg i Folketinget.
"Vi møder børn, der aldrig har kendt så lidt til musik som fag som nu; vi ser skoler, hvor det obligatoriske musikfag næsten eller slet ikke bliver løftet; vi oplever, hvordan fagligheden er stærkt vigende blandt musiklærere i skolerne og pædagoger", lyder det i brevet, som fortsætter.
"Vi oplever, at faget ikke prioriteres i skoler og daginstitutioner, og at musikfagets egentlige faglighed og dets værdiskabelse ikke anerkendes. Faget betragtes ofte ikke som et læringsfag, hvor man skal tilegne sig færdigheder, et sprog, og et vist repertoire - ikke engang blandt mange af de lærere, der underviser i faget i folkeskolen".
Lærerne har ikke selv oplevet gode musiktimer
Johs Poulsen fortæller, at brevet på ingen måde handler om at slå på musiklærerne, men derimod om, at udvalget, der har stået for undersøgelsen, mener, at musik er af stor betydning for børns udvikling, og at de er bekymrede over, at faget over to årtier ikke har været prioriteret højt nok i uddannelserne.
Og fordi udsultningen af faget har stået på så længe, har de lærere, der uddannes i dag, ofte heller ikke selv oplevet god musikundervisning.
"Vi kan se, at god musikundervisning i skolen er afhængig af, om der er en eller to ildsjæle på skolen. Hvis ikke de er der, kan man risikere, at børnene stort set ingen berøring har med musik".
Han er heller ikke imponeret over det nye skoleforlig i forhold til musik.
"Det lyder umiddelbart som et skridt frem og to tilbage. Det, vi prøver at pege på, er, at det er uhyre vigtigt med faguddannede og dygtige lærere. Selv om det lyder godt med et ekstra praktisk-musisk valgfag, hjælper det jo ikke noget uden uddannede lærere. Det samme gælder fjernelsen af kompetencekravet i indskolingen", siger han.
Undersøgelsen har set på samarbejdet mellem kultur- og musikskolerne og folkeskolerne, og selv om kultur- og musikskolerne ser det som en væsentlig indsatsområde for dem at være i skolerne, så er det gået for langt.
"Samarbejdet betyder reelt, at musik- og kulturskolerne løfter en opgave, der er folkeskolens egen, og det medfører, at der anvendes egentlige kommunalt afsatte kulturmidler på opgaven i mange af landets kommuner, med et heraf følgende mindre kulturudbud", lyder det i brevet.
Pengene ender ikke folkeskolen
Formanden for Musiklærerforeningen Karen Johansen har læst bekymringsbrevet, og hun er helt enig i det billede, Johs Poulsen tegner.
"Det er også min fornemmelse, at vi har et fag, som er hårdt
spændt for lige nu, og det er rigtigt, at det er en situation, som har gjort
sig gældende i to årtier. Samtidig har de lærerstuderende alt for få timer i musik. Jeg mener, at alle lærerstuderende burde have musik og andre praktiske fag, og ligesådan på pædagoguddannelsen", siger hun.
Hun understreger, at det ikke handler om, at undervisningen på læreruddannelsen er for dårlig, men der er alt for lidt af den.
"Det svarer til, at en matematiklærer kun kan nå at lære at undervise i at plusse. Musik er et meget bredt fag, så vi har brug for, at der også er en bred undervisning, så de når at opnå tilstrækkelige kompetencer".
Karen Johansen mener, at der faktisk er mange, der har interesse ind i at styrke musik i samfundet, men hun oplever, at pengene ofte ender andre steder end i folkeskolen.
"Det lød fx længe som om, at der ville blive givet penge til morgensang i folkeskolen. Men nu ser det så ud til, at de penge tilfalder en musikhandleplan og Sangens Hus. Mit ønske kunne være, at der blev givet penge til et kompetenceløft af musiklærerne og til flere timer i faget".
Det billede kan Johs. Poulsen faktisk også godt kende. Det hænger sammen med noget strukturelt, siger han.
"Når man ved, hvor vigtigt musik er, så vælger man nok ofte at lægge pengene hos kulturinstitutioner, som ikke har så utroligt mange bindinger, som der er i folkeskolen. Folkeskolen er bundet på hænder og fødder af fagplaner og økonomi, så man vælger nok at lægge pengene steder, der ikke er underlagt skolens styringsregime. Med mindre man kan komme til at øremærke dem specifik til en indsats for musik i skolen, så man heller ikke risikerer, at de går til noget helt andet".
