Der var ikke nok ansøgere til at oprette nye hold på læreruddannelsesstationerne i Randers og Helsingør i sommer.

Og generelt er det nærmere studerende, der mangler, end flere læreruddannelse.

Sådan lyder det fra formand for ledernetværket for alle landets læreruddannelser Elsebeth Jensen i kølvandet på forslaget om at oprette en fri læreruddannelse i Herning.

"Vi ser generelt, at det er svært at tiltrække nok studerende uden for de store byer. Når vi opretter nye uddannelser, sker det altid på baggrund af en behovsanalyse for området. Jeg synes ikke, at det virker helt gennemtænkt pludselig at øge konkurrencen om de studerende", siger hun.

I spidsen for ny fri læreruddannelse: Man kan uddanne lærere på en ny måde 

Nærliggende uddannelser kan få svært ved at oprette hold

Prorektor på Via Gitte Sommer Harrits har udtalt til Skolemonitor, at uddannelsesstederne Skive, Nørre Nissum og Holstebro de senere år har oplevet en tilbagegang i antallet af ansøgere.

Ifølge hende skal der ikke meget til, før heller ikke de vil kunne oprette hold. En situation, der ikke vil blive lettere af en ekstra uddannelse til området.  

»Fandtes uddannelsen ikke i Randers, havde jeg ikke taget den« 

Ifølge Elsebeth Jensen vil det desuden være en underlig prioritering af politikerne, hvis de vælger at satse på en fri læreruddannelse, der på papiret skal levere det samme som de ordinære læreruddannelse - men under nogle mere fleksible vilkår.

"Jeg kan ikke se ideen i en uddannelse, der ligesom vores skal uddanne til alle grundskoler og skal på finansloven, men så til gengæld være underlagt nogle andre og mere lempelige regler og bestemmelser end os. Hvis vi vil oprette en uddannelse, skal vi udover en behovsanalyse gennem en akkreditering og en høring", siger hun.

Kæmper om samme penge

Udover at søge om muligheden for at få et offentligt grundtilskud fremgår det også af beslutningsforslaget, at man ønsker at få del i pengene fra en pulje, der er afsat til forsøgsordninger inden for blandt andet professionshøjskolerne.

De samme penge, der vil kunne understøtte en ny offentlig læreruddannelse.

"Det er heller ikke optimalt. Bevillingerne til uddannelserne er igennem en årrække blevet godt og grundigt udhulet, og vi er ved at være et sted, hvor vi synes, at det er rigtigt svært", siger Elsebeth Jensen.

To læreruddannelsessteder dropper årgang 2020 på grund af manglende søgning 

Initiativtageren til en Herninguddannelse, menighedspræst Morten Kvist, fortalte i tirsdags til folkeskolen.dk, at de studerende formentlig vil skulle betale, hvad han kaldte for et "symbolsk beløb" for at gå på uddannelsen.

Elsebeth Jensen er spændt på, hvor meget sådan et beløb vil løbe op i.

"Det er ikke til at vide, hvor mange private midler de kan få. Men der skal rigtigt meget til for at kunne leve op til at kunne tilbyde alle de fag, som en læreruddannelse skal. Med mindre der vil gælde andre regler for sådan en uddannelse, så skal en læreruddannelse normalt kvalificere til 21 forskellige fag", siger hun og tilføjer:

"Det kræver rigtig mange studerende for, at man har råd til at oprette så mange forskellige fag, eller også skal man have nogle rigtigt gode muligheder for at samarbejde på tværs med andre institutioner".

Politikerne har medansvar for problemerne

Kristian Jensen siger, at han blandt andet støtter ideen om et alternativ til den ordinære læreruddannelse, fordi det trods mange forsøg endnu ikke er lykkes at skabe en god nok læreruddannelse. Kan han ikke have ret i det?

"Det er rigtigt, at læreruddannelsen ikke er perfekt. Jeg forsøger ikke at lægge skjul på, at uddannelsen godt kunne være bedre. Men jeg er samtidig nødt til at sige, at vi i øjeblikket har en uddannelse, som politikkerne har haft endog meget stor indflydelse på. Jeg kunne godt ønske mig fremadrettet, at vi som professionshøjskoler får mere frihed og mindre detailstyring", siger Elsebeth Jensen og tilføjer:

"Læreruddannelsen mangler noget holdning til, hvordan man skal være lærer" 

"Politikkerne kan godt nøjes med at udstikke intentionerne og rammerne - og der må meget gerne være god plads til også at beskæftige sig med de studerendes fagpersonlige dannelse".

Ufleksible regler er en hæmsko

Både uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og statsministeren har meldt ud, at det bør være muligt at læse til lærer flere steder i landet end i dag.

I første omgang synes Elsebeth Jensen dog, at politikerne bør ændre på de nuværende regler for professionshøjskolernes uddannelsesstationer.

Som reglerne er nu, må en lærerstuderende kun tage halvdelen af sin læreruddannelse på en uddannelsesstation. Det er for ufleksibelt, synes hun:

"Vi ser gerne, at man fx på uddannelsesstationen i Holstebro kan sige, at de studerende kan tage hele deres uddannelse dér, hvis de gerne vil være dansk-, matematik-, engelsk- og/eller idrætslærer. Hvis de derimod vil have nogle af de andre fag, så kan de fx tage nogle af fagene i Nørre Nissum og andre i Skive".

Uddannelsesstation kan være på vej til Svendborg

Formand for UC Lillebælts bestyrelse Poul Erik Madsen har overfor Tv2 Fyn tidligere på måneden fortalt, at UCL er i dialog med Svendborg Kommune om at oprette en læreruddannelsesstation.

Læreruddannelse på Sydfyn på tegnebrættet 

Om der er brug for flere læreruddannelser i region Midtjylland, som Elisabeth Jensen har sit daglige ansvar for, er for tidligt at sige, fortæller hun.

"Det kræver en ordentlig analyse af, hvor mange børn og unge der ser ud til at komme i fremtiden".

I onsdags blev det meldt ud, at Folketinget lukker delvist ned for at mindske risikoen for smittespredning. Det har fået regeringen til at udskyde 12 af 28 fremsatte lovforslag.

De øvrige partier er blevet bedt om at prioritere mellem deres fremsatte beslutningsforslag.

Kristian Jensen, der står i spidsen for beslutningsforslaget om at oprette en Herninguddannelse, oplyser overfor folkeskolen.dk, at han forventer, at beslutningsforslaget som planlagt bliver førstebehandlet sidst på måneden.

Underviser i Jelling: Vi kan meget af det samme som en fri læreruddannelse