Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærer Signe Bille Hansen har 23 undervisningslektioner om ugen på Vedbæk Skole. Den nye arbejdstidsaftale mellem Rudersdal Kommune og Rudersdalkredsen, som for alvor trådte i kraft efter sommerferien, betyder, at hun også har 23 gange 45 minutter til blandt andet forberedelse, teamarbejde, skole-hjem-samarbejde, tilsyn med elever og skriftlig dokumentation for elevernes udbytte af undervisningen.
Sammen med sit team prioriterer hun selv, hvordan tiden til de forskellige opgaver fordeles.
»Vi er blevet mere selvbestemmende. Vi skal selv disponere over vores tid. Som lærere skal vi være bedre til at vise, hvad vi er gode til - også over for forældrene. Den her aftale tvinger os til at komme ud af starthullerne. Men det er en supertanker, der skal vendes, og alle lærere er ikke ens. Man skal vænne sig til, at det lige så godt kan være sløjdlæreren som klasselæreren, der deltager i klassens sociale arrangementer«, siger Signe Bille, der har været lærer i to år.
En af udfordringerne er, at selvbestemmelsen kan føre til forskellige prioriteringer i de enkelte klasseteam. For eksempel i antallet af sociale arrangementer, forældremøder og skole-hjem-samtaler.
»For at undgå, at vi som lærere bliver spillet ud mod hinanden, er det vigtigt, at vi bliver bedre til at argumentere for vores professionelle valg over for forældrene«, siger Signe Bille Hansen. Hun fortæller, at der herefter er blevet indført en minimumsstandard for forældresamarbejde på skolen.
Skoleleder Søren Skals er ikke i tvivl om den nye aftales kvaliteter.
»Det gode er, at lærerne selv kan prioritere opgaverne. I lang tid har vi fået flere opgaver uden at afvikle andre. Der har været grund til, at lærerne føler sig pressede. Med denne aftale er det læreren, der prioriterer, hvad der er nødvendigt i det enkelte tilfælde«, siger han.
Tillidsrepræsentant Mogens Lohse Friis er ikke i tvivl om, at nogle opgaver nu rent praktisk glider lettere.
»Det enkelte team bestemmer mere i det daglige. De kan selv afgøre, hvor ofte de vil mødes, og hvornår de vil mødes«, siger han og henviser til, at der i den tidligere aftale var sat 90 årlige timer af til samarbejdet, hvilket svarede til, at alle team holdt møde to timer om ugen.
Lærer, tillidsrepræsentant og skoleleder er enige om, at den nye aftale kræver meget af lederen. Søren Skals mener, at selve planlægningen af skoleåret bliver lettere, men at de faste møder med lærerteamene er udfordrende.
Mindst to gange om året skal lederen mødes med hvert team. På mødet i begyndelsen af skoleåret fastsættes målene for undervisningen og samarbejdet mellem lærere og ledelse. På et møde i slutningen af skoleåret bliver målene så evalueret.
På Vedbæk Skole er det afdelingslederne, der står for de fleste af disse møder.
»Det kræver tid til ledelse, hvis man skal leve op til denne aftale. Lærerne er ikke vant til, at man sidder og spørger ind til deres arbejde, men det skal til for at understøtte deres professionelle arbejde. Det kræver, at lærerne viser, fortæller og dokumenterer, hvad det er, de laver. Det er også noget, vi skal være bedre til«, siger Søren Skals.
»Jo mere selvstyrende vi er, desto mere ledelse kræver det«, siger Signe Bille.
Det er ledelsen, der skal sætte rammerne og kridte den bane op, som lærerne skal være selvbestemmende inden for, mener hun.
»Derfor er det godt, at vi er forpligtede til løbende teamsamtaler med ledelsen. Det øger kommunikationen og gør, at afdelingslederen bliver mere synlig«, siger Signe Bille.
Lærerne og lederen skal vænne sig til den nye aftale, og på Vedbæk Skole vil der sikkert komme nogle justeringer til næste år.
»Der er masser af fordele ved den her aftale, men der er også ulemper. Vi skal passe godt på hinanden. Man kan godt komme til at sidde med et samvittighedsproblem, når man hele tiden selv skal afgøre, hvad man vil bruge tiden til«, siger Signe Bille Hansen.
»Vi skal hele tiden vurdere, hvad der er nødvendigt, og passe på ikke at stille for store krav til os selv. Skolebestyrelsen satte tidligere rammerne, og nu er det lærerne selv«, siger Søren Skals.
»Vi er ligeværdige i den aftale, vi har, men vi skal jo faktisk agere som hinandens chef indimellem, fordi vi skal finde ud af at fordele opgaverne«, siger tillidsrepræsentant Mogens Lohse Friis.
Signe Bille Hansen føler, at skoleudviklingen kan være truet, fordi specialfunktioner og udvalgsarbejde ikke udløser tid til undervisningsrelaterede opgaver, på samme måde som undervisning gør det. Signe Bille Hansen mener, at der dermed ikke er afsat så meget tid til udvalgsarbejde og specialfunktioner, som der var i den tidligere aftale.
»Vores it-vejleder havde før meget mere tid til sine it-opgaver, fordi hun havde 375 timer til forberedelse ligesom os andre. Hun oplever derfor, at hun har fået mindre tid i år, samtidig med at kravene på it-området er blevet højere«.
Skoleleder Søren Skals siger, at det i høj grad handler om, at skolens ledelse og tillidsrepræsentant skal finde ud af, hvor meget tid der skal sættes af til opgaverne. Det er en af de ting, som skolen måske skal justere på.
Foruden tid til undervisning og til undervisningsrelaterede opgaver er der i aftalen sat tid af til blandt andet møder i pædagogisk råd og til udviklingsaktiviteter. Der er også som noget nyt sat timer af til efteruddannelse. Over tre år er der i gennemsnit afsat 120 timer per lærer til efteruddannelse. Hver lærer skal minimum have 50 timers efteruddannelse på tre år.
»Det er helt klart en forbedring, at efteruddannelse er blevet en del af arbejdstidsaftalen. Nu er der sat tid og penge af til, at alle kan uddanne sig, og det betyder, at der ikke er nogen, der kan undgå at komme på efteruddannelse. Alle skal af sted«, siger Søren Skals. |
Større ansvar giver arbejdsglæde
Konsulentfirmaet Mercuri Urval har interviewet lærere, ledere, skolechefer, kredsformænd og tillidsrepræsentanter i fem kommuner, der alle arbejder efter en aftale, som minder om den, DLF ønsker gennemført på landsplan ved de kommende overenskomstforhandlinger. Konklusionen er, at jo større ansvar lærerne får til selv at prioritere og handle, jo mere energisk og engageret arbejder de.
17 kommuner har indgået lokale arbejdstidsaftaler, der understøtter den professionelle lærers måde at prioritere undervisningsopgaven på, og som samtidig styrker lederens mulighed for at udvikle skolen. I flere kommuner med lokale aftaler sidder fremtrædende politikere fra KL. Formand for KL Erik Fabrin er borgmester i Rudersdal Kommune, som har en lokal arbejdstidsaftale efter principperne om den professionelle lærer. Også i Herlev er en lignende arbejdstidsaftale, og her er næstformanden i KL's Løn- og Personaleudvalg Kjeld Hansen borgmester.
KL's krav til KTO
Aftaler skal fornyes på et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau
Der skal afsættes midler til lokal løndannelse
Midler til efteruddannelse fra trepartsforhandlingerne skal aftales i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere
Midler til seniorpolitiske initiativer fra trepartsforhandlingerne skal finansiere lokale initiativer og aftales i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere
Sjette ferieuge skal sidestilles med øvrig ferie
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forhøjes svarende til det private arbejdsmarked
Kræver en rammeaftale om supplerende pension til ansatte med krav på tjenestemandspension
Kræver at det bliver lettere at afskedige åremålsansatte
KTO's krav til KL
Lønforbedringer til alle ansatte
Reguleringsordningen videreføres og forbedres
Bedre vilkår for forældre - en særlig del af barselsorloven øremærkes mænd, forlænget orlov ved flerbørnsfødsler og ret til fravær to dage ved børns sygdom
Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter
Rammeaftalen om seniorpolitik forbedres eksempelvis ved fridage til fri placering eller længere ferie
Bedre trivsel, blandt andet sundhedsfremmeordning, der giver adgang til arbejdsgiverbetalt fysioterapeut, zoneterapeut og psykologbistand
Forbedring af pensionsvilkår blandt andet ved bortfald i procentfradraget i U65/67 og ret til tjenestemandspension. Par, der har levet sammen et år, skal i pensionsmæssig henseende sidestilles
LC's krav til KL
En centralt aftalt arbejdstidsaftale, som bygger på lærerne med fleres professionsansvar
Forbedret lønforløb - herunder højere begyndelsesløn, centralt aftalt trinløft efter eksempelvis 12 års ansættelse, forhøjelse af centralt aftalte funktionstillæg
Ret til efteruddannelse til alle. Efteruddannelse skal udløse et centralt aftalt tillæg
Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning af lærere med flere
Vilkår, som understøtter nyuddannedes overgang til lærerarbejdet
Seniorpolitiske rettigheder, som kan bidrage til at fastholde seniorer i jobbet
KL's krav til LC
Nye midler til lokal løndannelse
Modernisering af løndannelsen, herunder bortfald af alle fastsatte funktions- og kvalifikationsløndele, garantier. Resultatløn integreres i aftaler om lokal løn, aftaleretten for ledere moderniseres
Arbejdstidsaftalen ændres, så den giver øget ledelsesrum, mere fleksibilitet, bedre mulighed for prioritering af undervisning
Der afsættes midler til at hæve Arbejdsmarkedets Tillægspension
Find alle krav i fuld længde på www.dlf.org under OK08