En elev er i gang med Helsingørtesten, der er undersøger elevernes talforståelse. Testen er udviklet af matematikkonsulent Mette Thompson og matematikvejleder Dorte Riedel, der begge arbejder i Helsingør Kommune.

"Talforståelse er for matematik, hvad læsning er for dansk"

Helsingørtesten er en matematiktest, der udelukkende kigger på elevernes talforståelse. Talforståelsen bliver nemlig nødt til at være på plads, før man kan arbejde med andre former for matematik, siger en af testens forfattere

Offentliggjort Sidst opdateret

Når lærerne i Helsingør Kommune tester elevernes matematikfærdigheder, gør de det med Helsingørtesten – en matematiktest, som matematikkonsulent Mette Thompson og matematikvejleder Dorthe Riedel har udviklet.

Her kan eleverne for eksempel få til opgave at arrangere en gruppe tal i den rigtige rækkefølge fra det mindste til det største. De skal skrive de tal ned, læreren læser højt. Eller de kan få besked på at sætte ring om decimaltallene.

Alle opgaverne har det samme formål: At teste, om elevernes talforståelse er i orden.

”Jeg plejer at sige, at talforståelse er for matematik, hvad læsning er for dansk”, siger hun.

”Jeg håber, at testene kan være med til at gøre os skarpere på, hvad talforståelse egentlig er. I Helsingør Kommune kan jeg i hvert fald mærke, at vi er blevet mere opmærksomme på, hvor mange tal eleverne kan, før vi går videre til nye emner i matematikundervisningen”, siger Mette Thompson.

Sammen med kollega og matematikvejleder Dorthe Riedel har hun udviklet de talforståelsestest, som langt størstedelen af skolerne i Helsingør Kommune bruger i dag. Helt fra indskolingen til 9. klasse.

”Det startede i en samtale mellem Dorthe Riedel og mig. Her begyndte vi at tale om, at vi oplevede mange elever med forsinket talforståelse”, siger Mette Thompson.

”Vi ville gerne teste eleverne for at se, hvordan det stod til. Men de fleste test i matematik er meget omfangsrige og tager lang tid at lave med eleverne. Og hvorfor skulle vi bruge dem, når vi egentlig kun er interesseret i deres talforståelse?”.

Eleverne får forskellige sværhedsgrader

Når eleverne bliver testet i talforståelse, får hele klassen ikke den samme test. I stedet får eleverne den test, der er på deres niveau.

I stedet vurderer matematiklæreren, om den enkelte elev skal testes i tallene fra 1 til 20, 1 til 100 eller decimaltal.

”Vi er nødt til at teste eleverne dér, hvor de er. Hvis man har en elev, der stadig ikke kan tallene op til 100, skal eleven ikke testes i brøker og decimaler”, siger Mette Thompson.

Find testen her

Mette Thompson og Dorthe Riedel har samlet alt deres viden og en masse materialer til træning af talforståelse på dette link: Helsingør Testen.

Her kan du også finde alle test og retteark, hvis du selv vil prøve at teste dine elevers talforståelse.

”De børn, der er forsinket i deres talforståelse, skal ikke have en dårlig testoplevelse”.

Når eleverne bliver testet, er det også ok, at læreren hjælper med at løse opgaverne. Når læreren går fra opgaven, laves et lille notat ved siden af opgaven, så det kan ses i rettearbejdet.

I alt har Mette Thompson og Dorthe Riedel udviklet ti test på forskellige niveauer. Indtil videre er opgavesættene op til niveau seks blevet valideret.

På den sidste side af talforståelsestesten skal eleverne svare på, hvordan de for det meste har det i matematiktimerne. Her kan de vælge at sætte kryds ved glad, mellemfornøjet eller trist smiley. Når de har sat kryds, er der et tekstfelt nedenunder, hvor eleverne kan uddybe deres svar.

”De elever, der har valgt den triste smiley, er skræmmende læsning. Det er elever, der virkelig føler, at de slet ikke kan noget, når de har matematik”, siger Mette Thompson.

"Matematik er 100% det sværeste og værste fag efter min mening", har en elev skrevet på den sidste side af talforståelsestesten. Her kan eleverne fortælle, hvordan de har det med matematikundervisningen.

”Min forhåbning er, at et større fokus på talforståelse vil være med til, at der er færre børn, der slår sig på matematikken”.

Arbejdet med talforståelsestesten har blandt andet ført til, at Mette Thompson har siddet med i den ekspertgruppe, der i september sidste år kom med en kortlægning agf udfordringerne i matematik i grundskolen, på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Her er nævnes elevernes manglende talforståelse som en af de væsentligste udfordringer på tværs af de forskellige uddannelser.

Derfor anbefales det i rapporten, at der igangsættes en national tal- og algebraindsats og at der investeres i forskning på området.

”Der findes spandevis af forskning omkring tidlig læsning i dansk. Men vi mangler den samme forskning omkring indlæring af de naturlige tal”, siger Mette Thompson.

Testen er en god oplevelse

Lasse Conradsen er matematikvejleder på Borupgårdskolen i Snekkersten. Han har brugt talforståelsestestene i et par år og synes, at de er et godt værktøj til at finde de elever, der har brug for ekstra støtte i matematiktimerne.

”En af de positive ting ved talforståelsestesten er, at den er kort. Andre matematiktest, der dækker hele faget, bliver lange og hårde for eleverne at komme igennem. Her bliver næsten alle færdige før tiden er gået. Det er også rart som lærer, at det er okay at hjælpe eleverne”.

Når Lasse Conradsen har testet en årgang, holder han efterfølgende konference med matematiklærerne på Borupgårdskolen. Her kigger lærerne sammen på resultaterne for at se, hvordan årgangen, klassen og den enkelte elev klarer sig.

”Testene står selvfølgelig ikke alene. Vi bruger også meget tid på at diskutere lærernes vurderinger af elevernes niveau. Ofte ender det ud i, at vi planlægger en indsats for de elever, der er forsinkede i deres talforståelse”, siger han.

”Lige nu har vi fokus på brøker på mellemtrinnet. Og her er det helt tydeligt, at dem der ikke har talforståelsen helt på plads endnu, har svært ved at følge med. Talforståelsen er jo fundamentet for resten af det, man skal kunne i matematik”.

Eneundervisning til elever med vanskeligheder

Som eksempel har Borupgårdskolen for nyligt gennemført talforståelsestesten i 2. klasse. Her har fokus været på de elever, der ikke kunne tallene fra 0 til 100.

Lasse Conradsen er glad for, at eleverne i testen kan fortælle om deres holdning til matematikundervisningen. ”Det giver os en påmindelse om at snakke motivation i matematikundervisningen”, siger han. ”Heldigvis har vi flest elever, der godt kan lide matematik”.

”Hvis de ikke kunne svare på otte ud af de ti spørgsmål, satte vi os ned og lavede vores egen screening af eleverne. Var det tallene fra 1 til 20, der drillede? Eller var det 80 til 90?”, siger Lasse Conradsen.

I år har skolen prøvet noget nyt i forhold til den efterfølgende indsats. Eleverne med talforståelsesproblemer er blevet hevet ud af undervisningen i ti minutter og har fået eneundervisning i det, som stadig volder dem problemer.

Eleverne har fået eneundervisning fire gange om ugen i to til tre uger.

”Dem, der manglede det sidste, fik det nødvendige puf og kom hurtigt videre. Det kunne for eksempel være dem, der ikke var så sikre i tallene fra 80 til 100”, siger Lasse Conradsen.

”De elever, der allerede synes at tallene bliver vanskelige fra 20 og opefter, har været sværere at rykke denne gang. Men det er også en ønskedrøm, at vi kan rykke dem alle sammen”.