Anne Algren er 36 år og uddannet i håndværk og design. Hun meldte sig ind i Den faglige forening Håndværk og Design for fem år siden og er netop kommet ind i foreningens bestyrelsen i år. Hun har kun kendt faget som håndværk og design i sine godt 10 år som underviser. Alligevel fylder fagets historik hos hende.

”Jeg kan mærke, at selv om faget har nogle år på bagen, så er det stadig et nyt fag. Der sidder mange lærere på skolerne, som er enten sløjd- eller håndarbejdslærere, og det er svært at dække hele faget. Jeg synes, vi har et fag, der stadig på nogle områder bærer præg af at have være to andre fag. Og det er noget, jeg kan mærke, der er stor bevidst om i bestyrelsen også”, fortæller hun.

Det bekræfter formand for foreningen Irene Egeskov Andersen. Hun er uddannet i 1984 og har været medlem først af Danmarks Håndarbejdslærerforening og siden af Den faglige forening Håndværk og design i 35 år, de seneste otte som formand.

”Faget har nok ikke helt fundet sine ben endnu. Men det handler også om tid og vilkår ude på skolerne. Det blev jo lagt op som et tolærerfag, og virkeligheden på mange skoler er, at lærerne står alene. Derfor er vi som forening også hele tiden klar til at gå ind og påvirke og deltage politisk. Fx i de nye skrivegrupper, som kan give faget en helt ny drejning, der har vi allerede indstillet en person fra bestyrelsen til at deltage”, fortæller hun.

Højspændt debat ved sammenlægningen

Den faglige forening Håndværk og Design blev dannet i 2016, men det var tæt på, at hele gildet blev aflyst, for mens den 50-årige Danmarks Håndarbejdslærerforening stod klar, slog den syv år yngre Danmarks Sløjdlærerforening sig i tøjret. 

Karsten Manøe Bjerregaard, som dengang sad i Sløjdlærerforeningens bestyrelse fortæller: ”Der var nogle sløjdlærere, som forsøgte at slå bremsen i. Sløjdlærerforeningen havde bekymringer over økonomien. Dels fordi der engang havde været noget rod med kassen, og dels fordi de på det her tidspunkt have flere penge end håndarbejdslærerne, og hvad nu, hvis man gik hver til sit igen?”.

Oveni kom alle bekymringerne om de to fags kompetencer ville blive bibeholdt, og mange syntes på ingen måde om det nye fag, så hvorfor ikke lade foreningerne være.

Faglige foreninger

'Fagenes advokater' søger politisk indflydelse - lærerne vil hellere have inspiration

”Det var en sjov eftermiddag, for debatten gik i høje toner, og det var virkelig højspændt. Man kan jo godt smile lidt af det. Men mange mener stadig i dag, at håndværk og design var et selvmål af dimensioner, og at man burde gå tilbage til det gamle fag. Jeg kan se fordele og ulemper, men jeg må sige, at jeg mangler stadig at møde nogen som brænder lige meget for og som er lige kompetent i de bløde og de hårde materialer”, siger han.

Irene Egeskov Andersen var også med, da foreningerne blev slået sammen, for hun havde siddet i håndarbejdslærerforeningens bestyrelse, og da formanden gik af, blev hun spurgt om, hun ville være kasserer eller formand.

”Det røg ud af mig, at jeg i hvert fald ikke skulle være kasserer, og næste morgen var jeg så opstillet som formand. Det havde jeg faktisk aldrig forestillet mig”, fortæller hun. 

Men ikke desto mindre har hun siddet med i flere ministerielle skrivegrupper og kæmpet politisk for faget i mange år. Foreningen er i dag ’godt polstret’ økonomisk og medlemstallet har været støt stigende siden foreningens stiftelse.

”Det er faktisk det første, jeg nævner, når jeg taler med potentielle medlemmer, at vi har høringsret politisk, for jeg synes virkelig, vi får indflydelse. Det kunne man se, da de var ved at skrive metal ud af læreruddannelsen, eller da de ville gøre prøven til en lodtrækningsprøve. Begge gange protesterede vi voldsomt, og det virkede. Det samme galt, da 'Når klokken ringer' skulle revideres. Der fik vi også mange af de ting, vi gerne ville, med”, siger hun.

På de interne linjer er det meget kurserne, der fylder, for det er vigtigt for foreningen at gøre en masse for at inspirere og kvalificere medlemmerne.

”Da Undervisningsministeriet ikke fik klædt lærerne på til valgfagsprøverne, lavede vi en kursusrække, som deltagermæssigt var en kæmpesucces. Vi greb en bold, som måske hørte til i et andet regi, for det var jo det, lærerne havde brug for”, siger hun.

Den største udfordring, hun ser for foreningen, er at blive ved med at få fat på de unge. De har gjort medlemskabet af foreningen gratis for lærerstuderende, og de ville gerne holde kurser på læreruddannelserne, men det er svært, fordi prisen er for høj.

Man finder nogle at nørde med

Karsten Manøe Bjerrregaard meldte sig  ind i Sløjdlærerforeningen allerede da han begyndte på linjefaget i 1999, for det var nærmest obligatorisk, fortæller han.

”Underviserne var begge medlemmer, og de forventede, at man læste Sløjdbladets artikler. Jeg tror, alle på mit hold meldte sig ind, sådan var det dengang, uden at nogen satte spørgsmålstegn ved det. Vi havde også en repræsentant i lokalforeningen, og det var naturligt, at man var aktiv og derfor også fortsatte op i bestyrelsen”.

Karsten Manøe Bjerregaard er også matematiklærer, og han har også været medlem af Matematiklærerforeningen kort, men der får han fin sparring fra sine kolleger på skolen.

”Jeg er også glad for at undervise i matematik, men håndværket brænder jeg også for i fritiden. Og i håndværk og design-foreningen og særligt på kurserne og i det netværk, jeg har fået gennem tiden, kan jeg finder kolleger, som nørder lige så meget som mig, fx med trædrejning". 

Det var endnu nemmere i Sløjdlærerforeningen, fortæller han.

"De, der brænder for de bløde materialer, nørder jo ligeså meget, så det er ikke en forskel i håndværket, men når vi taler på tværs af de hårde og de bløde materialer, så bliver samtalen altid en anelse mere abstrakt, fordi man skal op på det niveau, hvor det handler om at gøre noget med hænderne”, siger han.

Han synes, foreningens vigtigste opgave er at blive ved med at holde kurser af god kvalitet, få vist palletten inden for faget, få lov til at være med til at definere, hvad faget skal være og arbejde for ordentlige vilkår for medlemmerne.

Det er Anne Algren enig med ham i. Hun er gået ind i bestyrelsesarbejdet, fordi hun synes, det er vigtigt, at der også er repræsenter fra hendes aldersgruppe.

”Det er superærgerligt, at der ikke er flere på min alder, der går ind i foreningsarbejde, for jeg lærer sindssygt meget af det. Jeg får flyttet nogle grænser, og det er fedt at være med til at have indflydelse på faget. Jeg har også matematik, men det er det kreative, der tænder mig mest, og jeg tænker også at h&d-foreningen har mere brug for mig end Matematiklærerforeningen”.

Hun oplever, at hun får meget ud af i foreningen som helhed ved at møde andre, der sidder i samme 'suppe' som hende, og få råd og vejledning og få diskuteret med folk, der interesserer sig for det samme som hende.

”Vi bliver simpelthen mere kompetente som lærere, når vi får den faglige sparring. Det tror jeg lærerne i generationerne før min har været endnu bedre til. Det er ærgerligt, for hvis man opdager værdien i det, så tror jeg rigtigt mange vil synes, at det i den grad er tiden og pengene værd”.