Danmark bør lade sig inspirere af vores svenske naboer, hvis vi vil have bedre luft i klasselokalerne.

Det mener flere indeklimaeksperter, som Folkeskolen har talt med.

”Hvis danske kommuner havde pligt til selv at føre tilsyn, ville de også løbende skulle forholde sig til de problemer, de måtte finde”.

Derfor er luften bedre i de svenske klasselokaler

Sådan sagde Peter Noyé, der er ekspertisechef og specialist i indeklima hos det rådgivende ingeniørfirma Niras forleden til folkeskolen.dk.

Han fremhæver blandt andet en bestemmelse i den svenske lovgivning om, at kommunerne skal kontrollere indeklimaet på folkeskolerne hvert tredje år, som en del af forklaringen på, at omkring 80 procent af de svenske skoler har et CO₂-indhold i luften, der overholder de anbefalede grænseværdier.

I Danmark kan under halvdelen af skolerne sige det samme, viser resultater fra det seneste Masseeksperiment.

DLF: Systematisk CO₂-kontrol bør være en del af APV

Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks lærerforening Thomas Andresen mener også, at en mere systematisk kontrol af skolernes indeklima er en forudsætning for at løse problemerne med for meget CO₂ i undervisningslokalerne.

Men hvor ansvaret for kontrollen i Sverige ofte ligger hos kommunernes skoleudvalg eller ligefrem hos skolelederen, foreslår Thomas Andreasen, at vi i Danmark løser opgaven på en anden måde.

Arbejdstilsynet overser tung luft i klasserne

”Det systematiske arbejde, der skal til for at afdække indeklimaproblemer, herunder CO₂-målinger, kunne med fordel hænge sammen med skolernes arbejde med APV (arbejdspladsvurderinger, red.)”, siger Thomas Andreasen og tilføjer:

”Der er rigeligt med opgaver, som skoleledere og andre skal løse. Jeg tror ikke, at vi skal have mere af det”.

Hvert tredje år skal skolerne lave en arbejdspladsvurdering, der kort fortalt skal kortlægge arbejdsmiljøproblemer, hvorefter der skal laves en plan for, hvordan problemerne løses.

Og når det kommer til at afdække spørgsmål om luftkvaliteten, kan skolerne og deres arbejdsmiljørepræsentanter med fordel tage teknologiske virkemidler i brug, mener Thomas Andreasen.

”Det er min opfattelse, at den teknologiske udvikling har gjort det meget nemmere og billigere at lave løbende målinger af CO₂-indholdet i lokalerne på skolerne end for ti år siden. På andre arbejdspladser har man jo alt muligt måleudstyr installeret, så man burde også kunne finde en løsning, der ikke er for administrativt tung for personalet”.

Skolelederne frygter flere endeløse afrapporteringer

I Skolelederforeningen vækker idéen om en lovpligtig og regelmæssig egenkontrol efter svensk forbillede ikke ligefrem begejstring.

”Jeg synes ikke, at det er skoleledernes opgave at have det fulde ansvar for indeklimaet”, siger næstformand Dorte Andreas.

Driften af skolerne er i langt de fleste tilfælde lagt under kommunernes tekniske forvaltning, og derfor er det også her, at ansvaret ligger i første omgang, mener næstformanden.

Men skolelederne spiller stadig en vigtig rolle, understreger hun.

”Vi har selvfølgelig en opgave i at være opmærksomme på indeklimaet og tage kontakt til kommunernes tekniske forvaltning, når indeklimaet ikke er optimalt. Men det skal jo nødig blive endnu en opgave, hvor skolerne skal pålægges at indrapportere og dokumentere i et væk, uden man oplever, at det giver mening, fordi der ikke sker noget bagefter”, siger Dorte Andreas og tilføjer:

”Men hvis det er fordi, at skolerne i en afgrænset periode laver nogle målinger for at afdække, hvordan det ser ud med indeklimaet og skal sende de tal ind til forvaltningen, så kunne det godt være en løsning. Men det der endeløse afrapportering, tror jeg ikke på”.

Skoleledere og lærere efterlyser en national handlingsplan

I Kommunernes Landsforening forholder man sig ikke til spørgsmålet om mere systematisk kontrol af indeklimaet.

Men børn og skolechef i KL Peter Pannula Toft peger på, at problemet med skolernes indeklima skyldes, at bygninger ofte er meget gamle.

Vi ved, der er kemi i luften – det kan du gøre ved det

”Udfordringerne med indeklimaet skyldes primært, at mange af vores skoler er bygget tilbage i 50'erne og 60'erne, og vi må desværre erkende, at vi har et efterslæb på vedligeholdelsen. Selvom kommunerne de sidste 10 år har prioriteret omkring en femtedel af de samlede anlægsmidler på nybyggeri og vedligeholdelse af netop skoler, så er vi underlagt et anlægsloft, der gør, at vi ikke bare kan renovere løs. Derfor har KL også i flere år argumenteret for, at kommunerne skal have lov at investere mere i anlæg, og det mener vi fortsat, at der er stort behov for”, skriver han i en mail.

Men spørger man Thomas Andreasen, er indeklimaet i danske folkeskoler så stort et problem, at det ikke kan klares ude i kommunerne.

”Vi har ved flere lejligheder nævnt, at det her er for stor en opgave til, at man bare kan overlevere den til de enkelte kommuner. Vi efterlyser en national handleplan for indeklima i skolebygninger, lidt ligesom vi kender det fra infrastruktur og den slags, hvor man siger, at det her er en samfundsopgave for hele landet”, siger han.

Se den lange, seje kamp for frisk luft i klasselokalet - som endnu ikke har ført til noget

En national handleplan står også højt på Dorte Andreas' ønskeliste, fortæller skoleledernes næstformand.

”Vi kan gøre rigtig meget på skolerne ved at lufte ud og alle de her ting, men i sidste ende synes jeg, at ansvaret ligger hos kommunerne og hos staten, fordi der rent faktisk ikke er en national plan for, hvordan man kan udbedre elevernes indeklima. Det er der for alle mulige andre offentlige bygninger, så derfor bør der jo også være det for skolerne”, siger hun.

Thomas Andreasen understreger, at opgaven med at få bygningsmassen på omgangshøjde vil tage årevis.

”Men man skal jo starte et sted. Målinger og systematik er en ting, men hvis problemet skal løses, kræver det også, at man tør sige højt, at problemet er stort og derefter, at man har viljen til at handle på det”.

Og spørger man Dorte Andreas, er det langt fra ligegyldigt, hvilke handlinger man sætter ind med.

”Vi løser de nemme problemer ved at lufte ud og hænge målere op i klasserne, men det det svære problem er, at det rent faktisk koster noget at sikre skolerne indeklima, og det griber man ikke fat i. For det er alt for dyrt”, siger hun og kommer med en opfordring:

”Kunne vi ikke bare få slået fast, at nu har vi set rapporter nok? Nu må det være et fælles ansvar at få gjort noget ved indeklimaet på de der skoler.”