I går blev det nok en gang slået fast, at den er gal med luften i de danske klasselokaler.
I en ny og omfattende kortlægning af luften i klasselokalerne kunne forskere konstatere, at luften på de danske skoler er fyldt med kemiske stoffer.
Men at det står rigtigt skidt til med indeklimaet har været en kendsgerning i årtier. Folkeskolen har været i arkiverne og fundet en lang række eksempler med de samme konklusioner og deraf følgende politiske reaktioner.
Nu skal der handles, har mantraet i årevis været på Christiansborg.
Alligevel viste
Masseeksperimentet tidligere i år, at skolernes
indeklima er omtrent lige så ringe nu, som det var for 13 år siden, da
Masseeksperimentet første gang målte blandt andet CO2-niveauet i tusindvis af
klasselokaler.
I
over halvdelen af klasserne var koncentrationen af CO2 højere end Arbejdstilsynets anbefalinger, viste
eksperimentet.
Og i 18 procent af tilfældene var koncentrationen endda mere end dobbelt så høj.
Ministers
første tale handlede om indeklima
På
et efterfølgende samråd om de nedslående konklusioner udtalte børne- og
undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at ”indeklima var det
første emne, jeg gik på Folketingets talerstol med for over 20 år siden”.
Her
opfordrede hun de øvrige partier til at bringe forslag til forbedringer med til
dette års finanslovsforhandlinger.
”Det bliver et langt, sejt og ikke mindst dyrt træk
for alvor at gøre noget ved skolernes indeklima”, lød det fra ministeren, som herefter
tilføjede, at "hvis vi lavede beregningen", ville den nok vise, at
det også bliver dyrt at lave være.
Lovede national plan for indeklima
Men det er langt fra første gang, at der politisk er
blevet indikeret, at bedre og renere luft var på vej til de danske
klasselokaler.
Eksempelvis lød det tilbage i foråret 2019 fra Socialdemokratiet
i tiden under daværende VLAK-regering, at der var brug for en 5 - eller 10 års ”national plan med deadlines”.
”Det er helt vanvittigt at overse indeklimaet”, lød det fra Magnus
Heunicke, der dengang var partiets repræsentant i Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget.
Daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) varslede
på samme tidspunkt en ny - og frivillig
mærkningsordning, der skulle ”gøre det let for forældre og borgere i kommunen
at se, hvordan indeklimaet har det på deres lokale skole”. Det blev dog aldrig til et konkret forslag.
Men de politiske udmeldinger stopper ikke dér. Faktisk har det været muligt for os på redaktionen at finde eksempler helt tilbage fra 1996.
Her viste en landsdækkende undersøgelse fra Børnerådet, at eleverne var utilfredse med indeklimaet. Konklusionerne sendte rådet til landets politikere og
alle skolebestyrelser i Danmark.
Få overblikket over den lange kavalkade af opråb gennem de seneste 25 år om at gøre noget ved luften i skolen:
1996
”Jeg har med stor interesse noteret mig, at rapporten viser, at elever og lærere oplever en sammenhæng mellem indeklimagener og små undervisningslokaler. Det giver naturligvis anledning til eftertanke”.
- Jens Johansen (SF), skoleborgmester i København
Påvirker elevernes indlæringsevne
En undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet i 2006 viste, at elever på mellemtrinnet i gennemsnit præsterer 15 procent bedre, når luften i
klasselokalet skiftes, og temperaturen sænkes.
Her blev børnenes præstationer målt i deres almindelige indeklima og i et forbedret indeklima.
"Eleverne klarede testene 15
procent bedre i gennemsnit i det gode indeklima. Det vil sige, at vi nok kunne
hæve præstationerne endnu mere på andre skoler, for Rungsted Skole har ingen
indeklimaproblemer og ligger nok lidt over gennemsnittet, når det gælder godt
indeklima", lød det dengang fra en af forskerne bag undersøgelsen.
Læs om undersøgelsen
2001
”Jeg gør mig ingen illusioner om, at man med et fingerknips kan hæve niveauet drastisk, for på nogle af skolerne er standarden meget lav. Men jeg tror, at der vil ske en forbedring”.
- Margrethe Vestager (R), daværende undervisningsminister
2006
”En privat virksomhed ville hurtigt beregne præstationstabet og så forbedre indeklimaet. I en virksomhed ville det have stor økonomisk effekt”.
- Pawel Wargocki, daværende lektor på Center for Indeklima og Energi på DTU
2009
”I fællesskab (med Skole og Samfund, Danske Skoleelever, Lederforeningen og BUPL, redaktionen) opfordrer vi nu til, at der hurtigst muligt afsættes en låneramme til kommunerne øremærket forbedringer af skolernes indeklima”.
- Anders Bondo Christensen, daværende formand for Danmarks Lærerforening, sagt i september det år
”Når arbejdstilsynet går ud og laver sure smileyer rundt omkring på rigtig mange skoler, så er det på tide at gøre noget aktivt. Der er ikke rigtig nogen regulering på området i dag. Selvfølgelig kommer arbejdstilsynet ud for at sikre lærernes arbejdsvilkår, men det er altså også vigtigt, at børnenes trivsel er i højsædet."
- Pernille Vigsø Bagge, daværende folketingsmedlem for SF, sagt i november det år
2011
"Vi har tidligere forsøgt at få den nuværende regering til at gøre noget ved problemet, uden at det førte til noget. Men udsigten til en ny regering får os nu igen til at vejre morgenluft".
- Per Sand Pedersen, daværende formand for organisations- og arbejdsmarkedsudvalget i Danmarks Lærerforening
2012
”Vi er nødt til at tage børns arbejdsforhold alvorligt, og det gør vi ikke godt nok i dag. Undervisningsmiljøloven er en vigtig lov, men den er desværre mest en velment hensigtserklæring”.
- Lisbeth Wilms, sundhedsplejerske og daværende medlem af Børnerådet
2013
”Som det er i dag, er ventilationen i klasselokalerne ikke god nok, og det går ud over elevernes indlæring, komfort og sundhed. Der sker især en ophobning af CO2 sidst på dagen, hvor det bliver ekstra grelt. Hvis helhedsskolen fører til, at eleverne skal tilbringe flere timer i klasselokalerne, vil det kun blive et større problem, og det bør man gøre noget ved”.
Geo Clausen, indeklimaforsker og daværende lektor Geo Clausen fra Danmarks Tekniske Universitet
2014
”Et dårligt indeklima kan medvirke til ringere uddannelsesforløb og på sigt afledte samfundsøkonomiske konsekvenser og udgifter".
- Fra et lovforslag fremsat i december 2014 fra Dansk Folkeparti
2017
”Der er ikke behov for mere forskning - og det er sjældent forskere, siger det. Nu er det tid til løsninger”.
- Geo Clausen, indeklimaforsker og professor Geo Clausen fra Danmarks Tekniske Universitet
2019
”Ofte er enkle løsninger nok til at forbedre indeklimaet markant. Det kan være nogle adfærdsændringer, der skal indarbejdes, eller vaner, som skal ændres. Og i nogle tilfælde skal der selvfølgelig mere til, men det er en kommunal opgave at få løst”.
- Merete Riisager (LA), daværende undervisningsminister, sagt i maj det år
”De kan finde ud af det i Norge og Sverige, hvor de har lovgivet om det. Så meget snedigere end os er de vel heller ikke”.
- Jakob Sølvhøj, daværende uddannelsesordfører for Enhedslisten, sagt i maj det år
"Det er absurd. Vi bruger store summer på uddannelse, så det er helt vanvittigt at overse indeklimaet i den sammenhæng".
- Magnus Heunicke, Socialdemokraternes daværende repræsentant i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, sagt i maj det år
”Skolernes dårlige indeklima er lidt en tilståelsessag”.
- Michael Ziegler (K), formand for KL's løn- og personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune, sagt i maj det år
”Vi har kigget på problemet i årtier, og ingenting er sket”.
- Jens Henrik Thulesen Dahl, daværende uddannelsesordfører for DF og nuværende medlem af Danmarks Demokraternes folketingsgruppe, sagt i september det år
“På nogle skoler kan man godt få fornemmelsen af, at man går ind i en mur af ostemadder”.
- Tommy Petersen, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune, sagt i november det år
2021
”Hovedpine og koncentrationsbesvær på grund af dårligt indeklima er hverdagen for rigtig mange skoleelever landet over. Det skal vi ændre på”.
- Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune
2022
”Skolernes indeklima var det første emne, jeg gik på Folketingets talerstol med for over 20 år siden”.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), fungerende børne- og undervisningsminister, sagt i maj i år
