Over 50 procent af klasserne i de danske folkeskoler har et CO2 -niveau, der er over Arbejdstilsynets grænseværdier for et godt arbejdsmiljø.
Det var konklusionen i marts, da Masseeksperimentet offentliggjorde målinger fra 234 skoler landet over. Men kigger man i Arbejdstilsynets databaser over tilsyn på folkeskoler i samme periode, ser CO2 -problemerne langt mindre ud.
Folkeskolen har derfor bedt Jørn Toftum, der er professor på DTU Sustain og en af forskerne bag Masseeksperimentet, om at sammenligne data fra Masseeksperimentet med de offentligt tilgængelige data fra Arbejdstilsynet.
Jørn Toftums resultat viser, at 64 af de skoler, der deltog i Masseeksperimentet, også har haft besøg af Arbejdstilsynet og har fået en grøn smiley. Det er på trods af, at 69 procent af skolerne ifølge Masseeksperimentet havde et CO2 -niveau, der overskrider arbejdstilsynets eget pejlemærke på højst 1000 ppm CO2 i indeluften.
Og på en del af skolerne er tallene faktisk endnu være,
“Cirka 20 procent af skolerne med grøn smiley har en CO2 koncentration højere end 2000 ppm, som faktisk er ret en høj værdi”, skriver Jørn Toftum i en mail og konkluderer,
“Det ser således ikke ud til, at smiley-ordningen tilgodeser luftkvaliteten i klasselokalet særligt godt”.
Tung luft på 50 procent af skolerne... eller 5?
Folkeskolen har fået aktindsigt i alle de tilsynssager på folkeskoler, privatskoler og friskoler, hvor Arbejdstilsynet faktisk har reageret på problemer relateret til luftkvalitet fra januar til august i år.
I perioden har Arbejdstilsynet foretaget 337 tilsyn på skoler og har kun registeret 19 tilfælde af forhøjet CO2, som har udløst en vejledning, et påbud eller et kompetencepåbud.
Arbejdstilsynet finder altså CO2 -problemer på 5,6 procent af skolerne, de besøger, imens Masseeksperimentet opdager problemer på 53 procent af skolerne.
Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF), er overrasket over, at Arbejdstilsynet overser CO2 -problemer i så stort omfang, som tallene her viser.
“Som jeg forstår det, har vi at gøre med et CO2 -niveau, hvor det er decideret sundhedsskadeligt, og hvor man overstiger nogle grænseværdier, og derfor undrer det mig, hvis arbejdstilsynet ikke reagerer på det, eller som jeg forstår det, stort set ikke interesserer sig for det, når de er på besøg. Det synes jeg er lidt underligt, og det vil jeg opfordre til, at man fra Arbejdstilsynets side begynder at interessere sig for”, siger Thomas Andreasen.
“Det arbejde er ikke gjort omhyggeligt nok”
Mindre overrasket er Peter Noyé, der er ekspertisechef og specialist i indeklima hos det rådgivende ingeniørfirma Niras. Han mener, at sammenligningen mellem de to databaser viser, at man ikke nødvendigvis kan stole på Arbejdstilsynets grønne smiley’er på det her område.
“Arbejdstilsynets undersøgelser er ikke altid tilstrækkelige. De opdager ikke de kritiske lokaler, og har ofte været inde og måle på et forkert tidspunkt. Det arbejde er ikke gjort omhyggeligt nok til at udelukke, at der er problemer”, siger Peter Noyé.
Han mener, at Masseeksperimentet omvendt har haft gode forudsætninger for at få et retvisende billede af CO2 -koncentrationen i de danske folkeskoler.
“Masseeksperimentet opdager mere dårligt indeklima, fordi undersøgelsen er langt mere omfattende og måler over en længere periode i vinterhalvåret, hvor problemerne er værst. Om vinteren er eleverne er meget indenfor, og vinduerne er lukket, fordi det er koldt. Og det er jo sådan, det skal være, for det er jo der, hvor vi tvinger folk til at være indenfor”, forklarer han.
Usynligt problem: Tung luft har alvorlige konsekvenser for indeklima
En høj koncentration af CO2 i klassen har konsekvenser for lærernes helbred på arbejdspladsen.
Thomas Andreasen fra Danmarks Lærerforening opfordrer derfor de ansatte til at tage fat i deres arbejdsmiljørepræsentant, hvis de oplever gener forbundet til tung luft i klasserne.
Men arbejdsmiljøudvalgets formand erkender også, at det kan være svært at opdage problemet.
“De fleste kender den der situation med at være i et lokale med dårlig luft, hvor man kan mærke, at man bliver træt eller får ondt i hovedet, men man opdager det først for alvor, når der er nogen, der åbner et vindue, eller når man går ud af det lokale. Og sådan er det selvfølgelig også i et undervisningslokale, forberedelseslokaler eller andre lokaler på skolen, hvor lærerne arbejder, og jeg tror, at det på den måde, kan være et lidt overset problem”, siger Thomas Andreasen.
Tung luft reducerer indlæringen med 10 procent
Tung luft går ikke kun ud over lærernes arbejdsmiljø, det skader også elevernes indlæring påpeger Peter Noyé.
Han er medforfatterne til en omfattende branchevejledning for indeklima på skoler, som udkom sidste år, der blandt andet slår fast, at et forhøjet niveau af CO2 i klasselokalet kan reducere elevernes indlæring med 10 procent.
“Det svarer jo til at helt skoleår, der er spildt” siger Peter Noyé og konstaterer, at arbejdstilsynets indsats ikke bidrager med noget forebyggende til den problematik.
“Arbejdstilsynet reagerer, når de får klager, men vi ved, at folk er lang tid om at klage over dårlig luftkvalitet, fordi de vænner sig til det. Det vil sige, at Arbejdstilsynet først reagerer, når problemet er så omfattende, at der er tydelige gener, men problemerne med koncentration og indlæring starter langt før, du har objektive konstaterbare gener ved at sidde derinde”, siger han.
“Kommunerne skal have styr på deres lokaler”
Han mener derfor, at opgaven med at sikre et godt indeklima for både børn og voksne på skolerne skal ligge et andet sted, nemlig hos kommunerne.
“Det er meget simpelt. Kommunerne skal have styr på deres lokaler, og de skal vide om ventilationen er tilstrækkelig, inden de laver en klassesammenlægning. Det behøver man hverken at være læreruddannet eller ingeniøruddannet for at finde ud af. Man kan meget hurtigt finde ud af i kommunernes tekniske forvaltning eller driftsafdeling, om der er tilstrækkelig luft til børnene”, siger Peter Noyé.
I et klasselokale er udånding den eneste reelle kilde til CO2 i luften, og derfor er antallet af mennesker i lokalet samt klasselokalets størrelse afgørende for luftkvaliteten, forklarer Peter Noyé.
Hvis der er et ventilationsanlæg i lokalet, er det ret nemt at undersøge, om der er luft nok til alle, forklaringer han.
“Man undersøger hvor meget luft ventilationsanlægget blæser i klassen. Blæser det mere end 1100 kubikmeter ind i timen, så er der nok frisk luft til 28 børn”, siger Peter Noyé og tilføjer,
“Og ellers kan man bare tælle antallet af børn. Der skal rundt regnet være 40 kunikmeter luft per person i timen i et klasselokale, hvis det skal bruges til undervisning. Og det gælder både for små skolebørn og et for et fuldvoksent menneske”, siger han.
Folkeskolen har været i kontakt med Arbejdstilsynet, der meddeler, at de ikke giver interviews, så længe der ikke er en regering og dermed en ansvarlig minister i Beskæftigelsesministeriet.
