46 grundskoler har haft så
alvorlige udfordringer med vold, at Arbejdstilsynet inden for de seneste tre år
har vurderet, at det udsætter lærerne og pædagogerne for sundhedsfare, viser en gennemgang af Arbejdstilsynets påbud, som Folkeskolen har lavet i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik.
Spørger man lærernes formand, er han overbevist om, at problemet er langt større end antallet af skoler med påbud fra Arbejdstilsynet.
”Det er helt givet. Det er det, vi hører, når vi spørger lærerne og børnehaveklasselederne. Skolerne har et strukturelt problem med stigende uro, og flere og flere voldsomme og voldelige episoder. I medierne hører man om enkelteksempler, men det er meget mere end det”, siger Gordon Ørskov Madsen.
”Der kan være enkelte skoler, hvor noget er løbet løbsk, men problemstilling er alle steder, og det er med til at erodere fællesskabet
i skolen”, tilføjer lærerformanden.
Ifølge Gordon Ørskov Madsen kan mediedækningen give et billede af, at der kun få specifikke skoler har problemer med vold og
udadreagerende elever. Men det er langt fra virkeligheden.
”Man hører, at der er episoder på en skole
dér og dér, og så er reaktionen fra politikerne ofte, at det skal straffes, og
der er nogen, der skal sendes hjem. Men det er meget mere end det”.
Volden er et strukturelt problem
Han kalder de mange påbud fra Arbejdstilsynet for et ”symptom på et
stort problem”:
”Vi bør ikke se isoleret på utrygheden og de voldsomme og voldelige situationer. For de
er et udtryk for noget, hvor der ligger en hel masse bagved, og det er det, vi
skal interesse os for”.
Lærernes formand genkender, at Arbejdstilsynet
i mange tilfælde ofte giver påbud for udfordringer i de små klasser. For det stemmer overens med det billede, som både Lærerforeningens egne og andre undersøgelser
har vist.
”Vi kan ikke have, at
børnehaveklasselederne eller lærerne står alene med 25 elever i klassen med en elevgruppe, som har flere og flere udfordringer med mistrivsel.
Det er som om, at vi tror, at tingene – og børn – er på samme måde som for 30 år siden. Men sådan er det ikke. Alle
undersøgelser peger på, at børn har forandret sig. Det er for stor en opgave at
stå alene med – og det er sagt med udråbstegn”, understreger Gordon Ørskov Madsen.
Danmarks Lærerforenings seneste
undersøgelse viste, at 37 procent af lærerne og børnehaveklasselederne i løbet
af det seneste år har været ramt af slag, skub, spark eller spytklatter. For
børnehaveklasselederne alene var andelen 60 procent.
Volden bunder også i trivselsproblemer
Lærernes formand understreger, at de store
udfordringer ikke er udtryk for, at ”børn er onde”. Men der er en gruppe af børn, der er urolige,
og som også bliver påvirket negativt af de sociale medier. Hvilket blandt andet regeringens Trivselskommission skal kigge på.
"En kommission er ikke noget, man griber ud
af den blå luft. Det er, fordi der er nogle helt konkrete trivselsproblemer, som vi i den
grad møder i skolen”, siger han.
Selvom Gordon Ørskov Madsen synes, at
Arbejdstilsynet gør en god og vigtig indsats i forhold til at påpege, at lærerne
kan gå rundt i et sundhedsfarligt arbejdsmiljø. Men udfordringerne
er så store og generelle, at tilsynsbesøg ingenlunde må ses som løsningen, understreger han.
”Vi skal bruge Arbejdstilsynet, og
den indsats man lægger for dagen dér til at få øje på problemerne. Men der skal
så bare også være en vilje og resurser til at sætte de indsatser i værk, der
kan løse problemerne”, siger han.
For lærerformanden fortæller, at
han har oplevet alt for mange eksempler på rapporter, som peger på forskellige løsningsveje, men
løsningerne bliver ikke sat i værk, fordi skolerne ikke har resurserne til det.
"Man
har ikke lige folk til det, og man har ikke lige mulighed for at prioritere det.
Og så får det alligevel lov til bare at fortsætte. Som jeg hører det, er det
billedet på mange forløb rundt omkring på skolerne”.
Mangler fundamental politisk erkendelse
Lærerformanden er imidlertid slet
ikke i tvivl om, hvad det er, der skal til for at skabe et trygt og velfungerende
arbejds- og undervisningsmiljø på skolerne. Og det er løsninger, han har
gentaget gang på gang.
”Det handler om, at der skal være to
lærere i klassen, og en af dem skal meget gerne have specialpædagogiske
kompetencer. På den måde vil vi kunne lave tidlige forebyggende indsatser modsat
i dag, hvor lærerne ikke har mulighed for at sætte ind i tide, og hvor mindre problemer kan vokse sig store og ende i
voldelige episoder”, siger han.
Selvom politikerne har hørt
lærerformanden efterspørge flere timer med to lærere, og politikerne ofte nikker
anerkendende til behovet, oplever han ikke, at budskabet er sivet ordentlig ind hos magthaverne.
”Jeg mangler helt fundamentalt erkendelsen
af, at det er en for stor opgave at stå alene med for lærerne og børnehaveklasselederne”, siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer, at han forventer, at Trivselskommissionen
kommer til at pege på det misforhold.
”For det her handler om, at vi mange børn
og unge, der ikke trives i skolen, og som heller ikke har det godt andre steder og måske heller ikke godt i deres familie. Vi skal have sat
indsatser i gang, der kan hjælpe både i skolen og udenfor. For lige nu
skubber vi et problem foran os, der handler om, at fremtidens generationer
kommer til at være i en dårligere og dårligere forfatning, fordi fællesskaberne
falder fra hinanden”.
