En science-opgave fra Pisa 2015. Først præsenteres opgaven - en gruppe studerende vil undersøge, hvorfor planterne gror bedre på én skråning end på naboskråningen.

Smugkig på Pisas science-opgaver

Den 6. december offentliggøres Pisa-undersøgelsen for sjette gang, denne gang med hovedfokus på naturfag. På et såkaldt webinar løftede Pisa-chef Andreas Schleicher i denne uge sløret for nogle af de opgaver, der skal vise elevernes naturvidenskabelige kompetencer.

Karen Ravn

Offentliggjort 26.10.2016 - 18:45

Så skal eleverne svare på, hvorfor de studerende mon vælger at sætte to af hvert måleinstrument på den samme skråning. De vil få fulde point for en forklaring, der enten siger, at det sker for at sikre så præcise målinger som muligt eller for at tage højde for, at der kan være forskel på mængden af regn eller sol inden for den samme skråning.

Til slut skal eleverne ud fra de indsamlede data tage stilling til hvilken af de to studerende, der har ret i deres forklaring på forskellen i planternes vækst. Men det er ikke nok at svare 'student 1' - Pisa-eleven skal også forklare, hvorfor det er student 1, der har ret.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Godt en halv million 15-årige fra 72 lande blev deltog i Pisa-testen i 2015. I alt er der 184 scienceopgver svarende til seks timers test, fordi det er science, der er fokusområde denne gang, 103 læseopgaver, 81 matematikopgaver, 117 opgaver i samarbejdende problemløsning og 43 opgaver i finansiel forståelse, men hver elev får en pakke med et udsnit af opgaverne.

Mange af eleverne blev stillet over for opgaver på felter, de ikke har lært noget om i skolen, for:

"Pisa er ikke en test i, om eleverne kan huske, hvad de har lært", fremhæver Andreas Schleicher på webinaret, som kan ses nedenfor. "vi tester, om de er i stand til at tage viden ud og bruge den i nye situationer".

Hovedvægten ligger altså denne gang på såkaldt scientific literacy:

Læs også

"Kan eleverne tænke videnskabeligt og skelne mellem observationer, fakta, hypoteser, modeller, teorier?"

Han viser blandt andet den ovenfor viste opgave, der handler om, hvordan man kan undersøge, hvorfor planterne gror bedre på én skråning end på en anden.

"Eleverne skal fortolke data, ikke blot forstå forsøgsdesignet".