Klokken nærmer sig 13 fredag eftermiddag, og travlheden begynder så småt at melde sig hos flere af grupperne.

Om lidt skal de fremlægge deres resultat for klassen, men de sidste detaljer driller stadig hos flere af dem.

Hos én gruppe er det en gribearm af pap, der ikke helt kan bære sin egen vægt. Hos en anden er det benene under konstruktionen, der er for korte.

Klassens lærer Thomas Thilo har det meste af dagen holdt sig til at hjælpe eleverne med selv at finde frem til løsninger. Men her fem minutter i lukketid griber han selv en limpistol og hjælper de sidste i mål.

Vi er i 5.c på Solvangskolen i Farum. Klassen deltager i årets udgave af Engineering Day, og det er de langt fra alene om.

Hele 45.000 elever landet over har i år meldt sig til at deltage i eventet, hvor de skal prøve kræfter med ingeniørernes arbejdsmetoder.

I år skal eleverne i indskolinge lave en prototype til et bevægeligt fugleskræmsel, i udskolingen lyder opgaven på et køretøj uden hjul, og på mellemtrinnet er eleverne stillet over for udfordringen at lave ergonomiske skolemøbler med brug af hydraulik.

Lærer om hydraulik

Eleverne i 5.c har selv skullet komme på ideer og dernæst bygge prototyper af pap, lim, tape og diverse forhåndenværende materialer.

Og alle konstruktionerne indeholder to plastsprøjter forbundet med en gummislange, der fungerer som et hydraulisk stempel.

Målet er, at eleverne ideudvikler løsninger på autentiske problemstillinger og derefter udvikler prototyper, som de afprøver og justerer og dermed kommer igennem hele engineering-processen.

I 5.c har kreativiteten været stor. Claire, Ronja og Anne har lavet et bordebænkesæt, der kan indstilles i flere vinkler. Freya, Elissa og Agnes har lavet et skolebord med indbygget tastatur. Jonas, Lukas og Anders har lavet en justerbar fodskammel.

Og Umut, Mattéo, Matti og Mai fremviser stolt et aggregat, der kan række en kop frem, når man trykker på stemplet. Meningen var egentlig, at det var blyanter, der skulle være i holderen for enden af armen. Men vægten viste sig at være mere, end hvad en arm af pap kunne holde til.

"Der var vi lidt i krise. Men så fik vi ideen om at lave det til en snackholder i stedet for. Chips vejer nemlig ikke særlig meget", fortæller Mattéo.

Det er første gang, Thomas Thilo har en klasse med i Engineering Day. Men ikke den sidste.

"Vi afprøver på skolen i år at have fordybelsesfredage, hvor samme lærer har klassen hele dagen, og vi bryder det normale skema lidt op. Jeg meldte klassen til, fordi det passer perfekt til sådan en dag", fortæller læreren, der ud over natur/teknologi har 5.c i matematik og håndværk og design.

Får tilsendt kasse med materialer

Forud for Engineering Day får de tilmeldte klasser tilsendt en kasse med materialer til brug på dagen. Desuden medfølger en køreplan for forløbet, der er berammet til seks timer.

"Det er guld værd som lærer at få serveret et fedt forløb, der kobler det praktiske og teoretiske. Benspændet, når man til hverdag får en god ide, er typisk at få anskaffet sig materialerne. Her får man en kasse, hvor det hele er samlet og er lige til at gå til. Det er lidt ligesom juleaften", siger læreren og tilføjer:

"Og der er faktisk rigeligt med materialer i kassen til, at jeg kan køre forløbet med mine to andre 5.-klasser senere på skoleåret også".

Når en blyantholder pludselig bliver til en snackholder, har eleverne faktisk levet op til det vigtigste mål med Engineering Day.

Fra arrangørerne Engineering i Skolen understreges det nemlig, at det vigtigste ikke så meget er det endelige produkt, som det er processen med at afprøve og justere prototypen undervejs. Og hvor fejl er velkomne.

Stort set alle grupperne i 5.c har undervejs i processen oplevet, at løsninger, der så godt ud på papiret, ikke holdt i virkeligheden. Thomas Thilo mener, at metoden har noget for sig. Men også, at den udfordrer eleverne.

"Det kræver et vist abstraktionsniveau, at man ikke går den lige vej fra A til B. Og det giver først rigtig mening, når de selv kan se, at det giver et bedre resultat i sidste ende, at de har gjort sig overvejelser og lavet fejl og afprøvninger og fået feedback undervejs i processen”, siger han og tilføjer:

"Det synes jeg, man kan mærke, de finder ud af undervejs. At der faktisk sker noget godt, når man tager sig tiden til at være i processen".

"Man bliver mere kreativ"

Men det fylder alligevel noget for eleverne, at de når i mål med deres prototype, og derfor har deres lærer altså i slutminutterne selv grebet limpistolen for at hjælpe de sidste i mål.

Og så er det ellers tid til at fremlægge for hinanden i 5.c. Spørger man Matti, har processen til tider været frustrerende, men nu hvor han skal til at fremlægge sin prototype, har det været det hele værd.

"Man bruger sin hjerne på en anden måde, når man skal lave noget, end når man bare skal læse. Man bliver mere kreativ", siger han.

Efter fremlæggelserne griber Thomas Thilo muligheden for at tale lidt om hydraulik med eleverne. De har afprøvet både at have vand og luft i deres plastiksprøjter. Hvad var forskellen? Og hvad mon der sker, hvis den ene sprøjte er større end den anden?

Og så er der ellers kun ét punkt tilbage, inden alle kan gå på en velfortjent weekend: Oprydning af et klasseværelse, der mildest talt bærer præg af at have dannet ramme for en kreativ proces.

"Man skal være indstillet på, at en dag som denne, der er klasseværelset lettere kaotisk. Det er ren klippeklistreværksted. Det skal man kunne være i", siger Thomas Thilo.

Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the Future, Via University College, Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Naturvidenskabernes Hus og Dansk Metal og er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.