Foto: Mie Borggreen Winther
Linjer og hold populære i udskolingen
I 2011 anbefalede det daværende Skoleråd eksperimenter med linjer i udskolingen. Den anbefaling har skolerne taget til sig. Næsten en femtedel af skolerne har linjer i udskolingen, og omtrent lige så mange underviser eleverne på en form for hold i mindst en fjerdedel af undervisningstiden, viste en Eva-undersøgelse i efteråret. Nu har Evalueringsinstituttet besøgt tre skoler, der har hver sin tilgang.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skoleledere: Linjer og hold motiverer de ældste elever og gør dem dygtigere
Skolelederne vurderer, at det skærper elevernes motivation og faglige udbytte at arbejde på linjer og hold. Men der er også udfordringer: 37 procent af skolelederne, der arbejder med linjer i udskolingen, oplever, at de fagligt svage elever vælger den samme linje. Mens 42 procent i høj eller nogen grad oplever, at der bliver en utilsigtet skæv fordeling af drenge og piger på linjerne. I en ny rapport, der offentliggøres i dag, har Evalueringsinstituttet set på tre skoler som grundigere casestudier på, hvordan de arbejder med udfodringerne. I rapporten udtrækkes fire aspekter, der motiverer eleverne:
- At skolerne tager udgangspunkt i elevernes interesser, for eksempel i forbindelse med elevernes valg af linjer og hold.
- At skolerne udfordrer eleverne alt efter deres forudsætninger, for eksempel ved holddeling efter fagligt niveau, arbejdsformer med videre.
- At eleverne understøttes i at få nye relationer med både lærere og andre elever, for eksempel når der dannes nye hold og linjer.
- At eleverne får indflydelse på deres skoledag, for eksempel ved valg af linjer baseret på faglige interesser, særlige arbejdsformer med videre.
Pilegårdsskolen i Tårnby har arbejdet sig frem mod en model, der imødekommer udfordringen om at sammensætte linjer, som er funderet i elevernes interesse uden at give køb på ligeværdigheden. Skolen gennemfører en grundig valgproces i 6. klasse og arbejder systematisk med klassedannelsen på baggrund af viden om elevernes styrker og svagheder. Analysen af Pilegårdsskolen viser også, at det er afgørende, at lærernes personlige profil matcher indholdet på den linje, han eller hun underviser på.
Niveaudeling i Hornbæk
På Lyngholmskolen i Furesø Kommune arbejder man på hold på tværs af klasserne, men det varierer meget fra lærer til lærer, blandt andet fordi mange lærere har svært ved at finde tid til tilstrækkelig vidensdeling om elevernes læring. Det stiller nemlig store krav til lærernes vidensdeling, at de ikke kun har ansvar for en enkelt klasse, men for skiftende elever på tværs af klasser.
På Hornbæk Skole er de traditionelle klasser opløst til fordel for skiftende hold af kortere varighed. Eleverne udtrykker sig positivt om de niveaudelte hold, men understreger, at det ikke ville fungere, hvis det var permanent.
Læs meget mere om erfaringerne fra de tre skoler i rapporten via linket til højre.
Læs mere
Linjer og hold i udskolingen (pdf)
