Der er ingen grund til at vente
på os.
Sådan lyder det klare budskab
fra Esbjerg og Holbæk, der er halvvejs i gang med det treårige frihedsforsøg,
til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Den melding får opbakning fra
partier på begge sider af SVM-regeringen.
”Jeg mener virkelig, at vi
hurtigst muligt skal i gang med frisættelsen af skolen. Det handler om børns
trivsel, så vi har ikke tid til at vente”, lyder det fra de Konservatives nye
undervisningsordfører Lise Bertelsen.
Den lange vej til mere frihed til alle
Det er
langt fra første gang, at en socialdemokratisk minister har talt om, at der
skal arbejdes på at gøre alle landets folkeskoler mere frie. Nyheden blev første gang
lanceret i statsministerens nytårstale for mere end et år siden. Her annoncerede Mette Frederiksen, at alle skoler skulle
have samme frihed som skolerne i Esbjerg og Holbæk. Senere præciserede hun, at
hver kommune kun måtte frisætte ét af de tre store velfærdsområder; skole-,
ældre- og daginstitutionsområdet. Siden skete der ikke meget. Daværende
undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil inviterede kort inden
folketingsvalget til forhandlinger, der ikke mundede ud i noget.
Hun er nyvalgt på
Christiansborg, men har erfaring med skolen som socialpædagog. Og politisk har
hun erfaringer med frihedsforsøget på ældreområdet, da hun er næstformand for ældre- og aktivitetsudvalget i kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune.
”Her har det vist sig, at de
første mange områder, man ville gå i gang med, faktisk var noget, de egentlig
allerede kunne. Det samme hører vi også på skoleområdet, og det er nu en gang
lærerne, der bedst ved, hvordan vi gør det bedre for børnene”.
”Jeg anerkender, at vi også er
nødt til at have noget viden, men man behøver ikke sidde på sine hænder indtil
da”, siger den Konservative ordfører.
R: Stadig meget der binder
forsøgsskolerne
På den anden side af regeringen
ser de Radikales undervisningsordfører Lotte Rod heller ingen grund til at
holde igen med en frisættelse af folkeskolen.
Til Folkeskolen har
Mattias Tesfaye slået fast, at regeringen først vil arbejde for en frisættelse
af ældreområdet, og at der på skoleområdet er behov for at diskutere, hvor
meget frihed skolerne skal have.
Står det til Lotte Rod bør alle skoler faktisk få mere
frihed, end skolerne i Esbjerg og Holbæk har i frihedsforsøget ved at give skolerne
lov til
selv at bestemme, om eleverne skal afslutte folkeskolen med afgangseksamen.
”Vi har en opfattelse af, at
forsøget ikke sætter skolen fri fra det, der binder skolen allermest. Jeg hører
fra lærerne i Esbjerg og Holbæk, at det er de detaljerede krav til eksamen
sammen med de nationale test og fælles mål, der gør, at undervisningen bliver
for overfladisk”, siger hun og tilføjer:
”Når skolerne ovenikøbet har en
meget stram økonomi, bliver der også alt for meget portalundervisning”.
Glæder sig over Tesfayes interesse
for pædagogik
Den radikale ordfører siger, at
hun foreløbig har det ”dobbelt” med landets nye undervisningsminister. For på
den ene side har hun et rigtig godt indtryk af Mattias Tesfaye, fordi hun oplever, at hun og ministeren ”har en fælles optagethed af pædagogikken, og
hvad der er meningen med skolen”.
Få overblikket over de foreløbige udmeldinger fra regeringen
I regeringsgrundlaget er der følgende elementer, der enten
direkte vedrører skolen eller elementer, der har tæt tilknytning til de unges
skole- og fritidsliv:
- En ny betænkning for pædagogisk udvikling, ”der skal starte
den pædagogiske samtale og udvikling i institutioner, skole, SFO, fritidshjem
og klub – og i samfundet som helhed”
- En fortsat mulighed for lokalt at konvertere understøttende
undervisning
- ”En markant styrkelse” af erhvervsuddannelserne, og at flere
skal vælge en erhvervsuddannelse
- En drøftelse i Sammen om skolen om ”rammer og forventninger
for samarbejdet mellem skole og hjem”, og hvordan ”den fortsatte brug af
digitale virkemidler i undervisningen kan understøttes på en måde, hvor børn
ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm”
- Undersøge muligheden for at ”skærpe adgangen til de
gymnasiale uddannelser"
- Nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv
- En større satsning på fritidsjob, så ”unge mennesker får bedre
mulighed for at tage et fritidsjob"
Men Mattias Tesfayes meldinger
om, at der umiddelbart ikke er flere penge på vej til folkeskolen, bekymrer
hende.
”Den manglende investering i
skolerne er en af grundene til, at vi ikke kunne se os i regeringen”, siger
Lotte Rod.
”Hvis skolen skal være mere
praktisk, starter det med flere penge til, at der faktisk er lærere nok, og at
skolerne har gode lokaler og materialer til at lave praktisk, kreativ og
skabende undervisning. Sker det ikke, bliver regeringens ambitioner ikke til
virkelighed”.
Hun understreger, at hun ikke
tror på, at det er muligt at lave et reelt løft af folkeskolen uden flere
resurser.
”I dag er der omkring to elever i hver eneste klasse, der ikke
får den støtte, de har brug for. Så for mig er det tomme ord, når regeringen
taler om mistrivsel blandt børn og unge, og at man vil gøre noget for de
45.000, der står uden job og uddannelse, hvis man ikke grundlæggende kigger på
vilkårene for at være børn”.
Betænkning om pædagogisk udvikling
Selvom de Radikale valgte ikke
at gå med i flertalsregeringen, fik partiet et tydeligt aftryk på skoleområdet
ved, at regeringen har skrevet ’Den grønne betænkning’ ind i
regeringsgrundlaget.
Ifølge regeringen skal det være
en betænkning om pædagogisk udvikling, ”der skal starte den pædagogiske
samtale og udvikling i institutioner, skole, sfo, fritidshjem og klub”.
Lotte Rod har igennem snart to
år arbejdet på udviklingen af en grøn betænkning. Derfor er hun ikke
overraskende glad for, at regeringen har taget arbejdet til sig. Et arbejde,
hun mener, der optimalt set bør indtænkes i frisættelsen af skolerne.
”Der er brug for, at man ude på
alle skoler får gang i en pædagogisk snak om, hvad vi vil med skolen. Derfor
mener jeg, at man på samme tid bør sætte skolen fri fra de bindende regler,
starte den pædagogiske samtale om, hvad friheden er til og som det tredje give
skolerne rammerne til, at lærerne har både tid og materialerne til at lave en
undervisning, der er god for eleverne”.
