”Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at mine skoler kan bevare så mange af de gode initiativer, som de har sat i gang", siger borgmester i Holbæk Kommune Christina Krzyrosiak Hansen, før hun skal mødes med minister Mattias Tesfaye.Foto: Socialdemokratiet.dk hhv. Holbæk Kommune
Slutdato har startet bølge af ærgrelse: Borgmester skal nu mødes med Tesfaye
Stemningen er tyk af ærgrelse på skolerne i frihedskommunen Holbæk, efter de tidligere på ugen pludselig kunne læse, at forsøget stopper næste sommer. Det har fået borgmester til at henvende sig til ministeren.
Stemningen
har i den grad været trykket på folkeskolerne i Holbæk Kommune, siden Folkeskolen
onsdag kunne fortælle, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
har besluttet, at det fra næste sommer skal være slut med den ekstraordinære
frihed, skolerne siden 2021 har haft sammen med skolerne i Esbjerg Kommune.
For
dér skal skolerne ligesom resten af landets folkeskoler til at drive skole efter
reglerne i den nye skoleaftale.
Folkeskolen
har været kontakt med 5 af 11 skolebestyrelsesformænd i Holbæk. De giver
alle udtryk for, at de ærgrer sig over, at de kan se frem til at skulle give
afkald på deres store frihedsgrader.
På Svinninge
Skole har bestyrelsesformand Søren Lykkehøj døbt onsdag, hvor nyheden tikkede
ind, ”sorgens dag”.
Annonce:
”Jeg
troede faktisk slet ikke på det i starten. Vi er stadigvæk i gang med den spæde
start, så det er brandærgerligt, at når politikerne for en gang skyld har
fundet på noget fornuftigt, så vil de stoppe det, inden vi har fået lov til at
bevise, at det er det rigtige, vi har gjort”, siger han.
”Meget mere inkluderende”
Søren
Lykkehøj forklarer, at udviklingen på skolen er gået langsommere, end han til
en start havde forventet - formentlig fordi lærerne har været en smule forsigtige for
ikke at fejle.
”Vi har mange ting, der kun lige
er blevet søsat. Men alt har bidraget til en bedre skole, der er meget mere
inkluderende”, siger han.
Annonce:
Ifølge skolebestyrelsesformanden
er skolen især lykkedes med at få de drenge, ”der før brugte meget tid på at kigge
ud ad vinduet” motiveret. Blandt andet har skolen med hjælp fra en lokal
e-sportsklub oprettet et e-sportsvalgfag.
”Det er halvdelen
af drengenes våde drøm, som er blevet opfyldt. Vi har fået noget rigtig godt
udstyr, og underviserne er fået uddannelse via esport-klubben. Men det fag vil
vi formentlig have meget svært ved at fortsætte med nu”, siger Søren
Lykkehøj.
Vi vil blive nødt til at
trække meget tilbage
På Kildebjergskolen er der også stor ærgrelse
”for at sige det mildt”, fortæller bestyrelsesformand på Kildebjergskolen Jeppe
Nicolai Klenitz-Jakobsen.
Annonce:
Netop Kildebjergskolen har gjort meget
ud af at fortælle omverdenen om, hvor meget man har fået ud af friheden til at kunne indrettet
sig på helt nye måder. Faktisk foreslog elevrådet på eget initiativ foreslog
at drage til Christiansborg for at takke politikerne. Så i december tog samtlige
elever og skolens personale turen til København.
Siden inviterede Jeppe Nicolai
Klenitz-Jakobsen og skolens leder Mette
Arnth Vadsager sig selv på besøg i børne- og undervisningsudvalget på Christiansborg
for at fortælle skolepolitikerne om de mange positive elementer, skolen har fået
ud af at kunne lave skole efter de frie rammer.
”Men jeg kan se, at stort set alle de tiltag,
der er født ud af vores frihed, bliver vi nødt til skulle aflyse”, siger han.
Kan ikke fortsætte med vores nye kronjuvel
Annonce:
For mange af skolens initiativer er gjort
mulig af, at skolen er fritaget dels fra minimumstimetallet dels fra kravene om bestemte fag og deres omfang på skemaet.
Han peger på, at skolen derfor med al
sandsynlighed må droppe en løsning, der har givet skolen mulighed for at indføre
en meget fleksibel skolestart. For skolen tilbyder som noget nyt og unikt, at børnene
kan starte i skole på hele tre forskellige tidspunkter: maj, august og november.
Dem har viværet i kontakt med
Folkeskolen har været kontakt med 5 af 11 skolebestyrelsesformænd i Holbæk, som alle udtrykker ærgrelse.
De fem repræsenterer Bjergmarkskolen, Svinninge Skole, Gislinge Skole, Jyderup Skole og Kildebjergskolen.
"Vi
kan nok ikke tillade os at blive sure, fordi det har jo hele tiden ligget i
kortene, at det her var noget, der skulle rulles ud i en periode. Men vi har set det som, at vi var frontløberne, og så
ville resten af andet så bagefter få lov til det samme", lyder det blandt andet fra formand på Gislinge Skole Jacob Van Dijk.
På den måde skal børn, der ikke er helt
klar til at starte i skole, ikke vente et helt år, før de kan begynde.
”Jeg ser virkelig den model som vores kronjuvel,
fordi vi lader børnene starte i skole, når de er klar”, siger.
Modellen er gjort mulig, fordi friheden
fra minimumstimekrav gør, at skolen ikke skal leve op til et bestemt antal
timer, som eleverne skal nå at have i løbet af børnehaveklassen.
”Men hvis de skal til at have et fuldt
skema, så kan det ikke længere lade sig gøre at give nogle elever lov til at starte
lidt senere”, forklarer Jeppe Nicolai Klenitz-Jakobsen.
”Det er virkelig alle idealerne om
demokratisk dannelse, som vi lykkes med nu”
Helt generelt er det særligt forsøgets
frihed fra minimumstimekravet, og at skolen heller ikke har skullet være obs på
at sætte bestemte fag i et bestemt omfang på skemaet, der har åbnet for en række
nye elementer, der er tilpasset Kildebjergskolens elever.
Alle klasser har eksempelvis nu trivselstimer hver uge, og
der er også indført valgfag på en række klassetrin. Ligesom eleverne også har
fået indført senere mødetider og også lidt mere matematik og
engelsk i udskolingen, alt sammen efter elevernes ønske.
”De har fået startet en ungdomsklub.
Den gang jeg var elevrådsformand, skaffede jeg en toaster. Kontrasten er så
vild. Det er virkelig alle idealerne om demokratisk dannelse, som vi lykkes med
nu”, siger skolebetyrelsesformanden.
Jeppe Nicolai Klenitz-Jakobsen frygter, at slutdatoen for frihedsforsøget kommer til at kunne mærkes
på personalets motivation.
”Nu skal vi bruge vores energi på at
holde personalets gejst oppe i stedet for at bruge energi på at innovere og
udvikle folkeskolen”.
Borgmester
har inviteret sig selv til møde med Tesfaye
Men måske
er der håb forude. I hvert fald har kommunens borgmester Christina Krzyrosiak Hansen
(S) allerede taget sagen op.
”Da jeg
gennem jeres artikel bliver opmærksom på det her, ringede jeg til Esbjergs
borgmester. Vi kontakter ministeren, hvor vi meddeler, at vi ikke har fået en
officiel udmelding om det her, og at vi har brug for en drøftelse af, hvordan
vi kan bevare så mange af de gode initiativer, de har skabt, som muligt”, siger
hun.
De to
borgmestre skal derfor til møde med undervisningsministeren. Håbet er, at udfaldet
af mødet bliver, at skolerne kan fortsætte med de initiativer, de har sat i
gang.
”Jeg vil
gøre alt, hvad jeg kan for, at mine skoler kan bevare så mange af de gode initiativer,
som de har sat i gang. Hvis det viser siger, at der er noget, de ikke kan inden
for reglerne af skoleaftalen, så vil jeg undersøge, om vi kan søge dispensation”,
siger hun til Folkeskolen.
Den
melding vækker optimisme hos bestyrelsesformanden på Svinninge
Skole.
”Jeg er rigtig
glad for, at hun tager den op, og jeg håber vitterligt, at hun kommer igennem
med det”, siger Søren Lykkehøj.