Frihedsforsøg

”Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at mine skoler kan bevare så mange af de gode initiativer, som de har sat i gang", siger borgmester i Holbæk Kommune Christina Krzyrosiak Hansen, før hun skal mødes med minister Mattias Tesfaye.

Slutdato har startet bølge af ærgrelse: Borgmester skal nu mødes med Tesfaye

Stemningen er tyk af ærgrelse på skolerne i frihedskommunen Holbæk, efter de tidligere på ugen pludselig kunne læse, at forsøget stopper næste sommer. Det har fået borgmester til at henvende sig til ministeren.

”Drønærgerligt” og ”en sorgens dag”.

Stemningen har i den grad været trykket på folkeskolerne i Holbæk Kommune, siden Folkeskolen onsdag kunne fortælle, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har besluttet, at det fra næste sommer skal være slut med den ekstraordinære frihed, skolerne siden 2021 har haft sammen med skolerne i Esbjerg Kommune.

For dér skal skolerne ligesom resten af landets folkeskoler til at drive skole efter reglerne i den nye skoleaftale.

Folkeskolen har været kontakt med 5 af 11 skolebestyrelsesformænd i Holbæk. De giver alle udtryk for, at de ærgrer sig over, at de kan se frem til at skulle give afkald på deres store frihedsgrader.

På Svinninge Skole har bestyrelsesformand Søren Lykkehøj døbt onsdag, hvor nyheden tikkede ind, ”sorgens dag”.

”Jeg troede faktisk slet ikke på det i starten. Vi er stadigvæk i gang med den spæde start, så det er brandærgerligt, at når politikerne for en gang skyld har fundet på noget fornuftigt, så vil de stoppe det, inden vi har fået lov til at bevise, at det er det rigtige, vi har gjort”, siger han.

”Vi har mange ting, der kun lige er blevet søsat", siger Søren Lykkehøj, som slet ikke kunne tro på det, da han læste, at det var sat en slutdato for frihedsforsøget.

”Meget mere inkluderende”

Søren Lykkehøj forklarer, at udviklingen på skolen er gået langsommere, end han til en start havde forventet - formentlig fordi lærerne har været en smule forsigtige for ikke at fejle.

”Vi har mange ting, der kun lige er blevet søsat. Men alt har bidraget til en bedre skole, der er meget mere inkluderende”, siger han.

Ifølge skolebestyrelsesformanden er skolen især lykkedes med at få de drenge, ”der før brugte meget tid på at kigge ud ad vinduet” motiveret. Blandt andet har skolen med hjælp fra en lokal e-sportsklub oprettet et e-sportsvalgfag.

”Det er halvdelen af drengenes våde drøm, som er blevet opfyldt. Vi har fået noget rigtig godt udstyr, og underviserne er fået uddannelse via esport-klubben. Men det fag vil vi formentlig have meget svært ved at fortsætte med nu”, siger Søren Lykkehøj.

Vi vil blive nødt til at trække meget tilbage

På Kildebjergskolen er der også stor ærgrelse ”for at sige det mildt”, fortæller bestyrelsesformand på Kildebjergskolen Jeppe Nicolai Klenitz-Jakobsen.

Bestyrelsesformanden på Kildebjergskolen Jeppe Nicolai Klenitz-Jakobsen er "mildest talt" skuffet over, at skolen kun har et år tilbage med den særlige frihed.

Netop Kildebjergskolen har gjort meget ud af at fortælle omverdenen om, hvor meget man har fået ud af friheden til at kunne indrettet sig på helt nye måder. Faktisk foreslog elevrådet på eget initiativ foreslog at drage til Christiansborg for at takke politikerne. Så i december tog samtlige elever og skolens personale turen til København.

Siden inviterede Jeppe Nicolai Klenitz-Jakobsen og skolens leder Mette Arnth Vadsager sig selv på besøg i børne- og undervisningsudvalget på Christiansborg for at fortælle skolepolitikerne om de mange positive elementer, skolen har fået ud af at kunne lave skole efter de frie rammer.

”Men jeg kan se, at stort set alle de tiltag, der er født ud af vores frihed, bliver vi nødt til skulle aflyse”, siger han.

Kan ikke fortsætte med vores nye kronjuvel

For mange af skolens initiativer er gjort mulig af, at skolen er fritaget dels fra  minimumstimetallet dels fra kravene om bestemte fag og deres omfang på skemaet.

Han peger på, at skolen derfor med al sandsynlighed må droppe en løsning, der har givet skolen mulighed for at indføre en meget fleksibel skolestart. For skolen tilbyder som noget nyt og unikt, at børnene kan starte i skole på hele tre forskellige tidspunkter: maj, august og november.

Dem har vi været i kontakt med

Folkeskolen har været kontakt med 5 af 11 skolebestyrelsesformænd i Holbæk, som alle udtrykker ærgrelse. 

De fem repræsenterer Bjergmarkskolen, Svinninge Skole, Gislinge Skole, Jyderup Skole og Kildebjergskolen.

"Vi kan nok ikke tillade os at blive sure, fordi det har jo hele tiden ligget i kortene, at det her var noget, der skulle rulles ud i en periode. Men vi har set det som, at vi var frontløberne, og så ville resten af andet så bagefter få lov til det samme", lyder det blandt andet fra formand på Gislinge Skole Jacob Van Dijk.

På den måde skal børn, der ikke er helt klar til at starte i skole, ikke vente et helt år, før de kan begynde.

”Jeg ser virkelig den model som vores kronjuvel, fordi vi lader børnene starte i skole, når de er klar”, siger.

Modellen er gjort mulig, fordi friheden fra minimumstimekrav gør, at skolen ikke skal leve op til et bestemt antal timer, som eleverne skal nå at have i løbet af børnehaveklassen.

”Men hvis de skal til at have et fuldt skema, så kan det ikke længere lade sig gøre at give nogle elever lov til at starte lidt senere”, forklarer Jeppe Nicolai Klenitz-Jakobsen.

”Det er virkelig alle idealerne om demokratisk dannelse, som vi lykkes med nu”

Helt generelt er det særligt forsøgets frihed fra minimumstimekravet, og at skolen heller ikke har skullet være obs på at sætte bestemte fag i et bestemt omfang på skemaet, der har åbnet for en række nye elementer, der er tilpasset Kildebjergskolens elever.

Alle klasser har eksempelvis nu trivselstimer hver uge, og der er også indført valgfag på en række klassetrin. Ligesom eleverne også har fået indført senere mødetider og også lidt mere matematik og engelsk i udskolingen, alt sammen efter elevernes ønske.

”De har fået startet en ungdomsklub. Den gang jeg var elevrådsformand, skaffede jeg en toaster. Kontrasten er så vild. Det er virkelig alle idealerne om demokratisk dannelse, som vi lykkes med nu”, siger skolebetyrelsesformanden.

Jeppe Nicolai Klenitz-Jakobsen frygter, at slutdatoen for frihedsforsøget kommer til at kunne mærkes på personalets motivation.

”Nu skal vi bruge vores energi på at holde personalets gejst oppe i stedet for at bruge energi på at innovere og udvikle folkeskolen”.

Borgmester har inviteret sig selv til møde med Tesfaye

Men måske er der håb forude. I hvert fald har kommunens borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) allerede taget sagen op.

”Da jeg gennem jeres artikel bliver opmærksom på det her, ringede jeg til Esbjergs borgmester. Vi kontakter ministeren, hvor vi meddeler, at vi ikke har fået en officiel udmelding om det her, og at vi har brug for en drøftelse af, hvordan vi kan bevare så mange af de gode initiativer, de har skabt, som muligt”, siger hun.

De to borgmestre skal derfor til møde med undervisningsministeren. Håbet er, at udfaldet af mødet bliver, at skolerne kan fortsætte med de initiativer, de har sat i gang.

”Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at mine skoler kan bevare så mange af de gode initiativer, som de har sat i gang. Hvis det viser siger, at der er noget, de ikke kan inden for reglerne af skoleaftalen, så vil jeg undersøge, om vi kan søge dispensation”, siger hun til Folkeskolen.

Den melding vækker optimisme hos bestyrelsesformanden på Svinninge Skole.

”Jeg er rigtig glad for, at hun tager den op, og jeg håber vitterligt, at hun kommer igennem med det”, siger Søren Lykkehøj.