I sidste uge vedtog Folketinget, at folkeskolefrihedsforsøget bliver forlænget med et enkelt skoleår, men når den nye skoleaftale bliver til lovgivning, er der
tilsyneladende ikke brug for yderligere erfaringer fra skolerne i Esbjerg og
Holbæk.
For børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) oplyser til Folkeskolen,
at skolerne i Esbjerg og Holbæk skal følge helt den samme lovgivning som landets øvrige folkeskoler fra skoleåret 2025/26.
”Det er min ambition, at vi
bruger tiden fra nu og frem til lovforslagets fremsættelse (om den nye
skoleaftale, red.) på at være i dialog med Holbæk og Esbjerg Kommune om,
hvordan vi på en meningsfuld måde sikrer, at de to skolevæsener på en god måde
kan vende tilbage til en ny normal situation”, siger Mattias Tesfaye til Folkeskolen.
Dermed har skolerne i Esbjerg og
Holbæk nu en slutdato for, hvornår de skal give afkald på en stor del af den frihed, de
har haft siden sommeren 2021, og meldingen kommer, inden forsøget er
blevet evalueret.
”Det er virkelig skuffende”
I Esbjerg sidder den lokale
lærerformand Maja Gundermann Østergaard tilbage med en oplevelse af, at politikerne
ikke har været reelt interesseret i de erfaringer, skolerne har gjort sig i
forsøget.
”Det overrasker mig ikke, at
forsøget på et tidspunkt skulle have en ende, men når man lukker den store
skoleaftale, før man har fået erfaringerne fra forsøget med, så efterlader det os med indtrykket af, at forsøget mest har haft symbolsk
karakter. Det er virkelig skuffende”, siger hun.
Det var statsminister Mette Frederiksen (S), som med ordene "jeg indrømmer, at det er en
vild idé” i sin åbningstale af Folketinget i efteråret 2020 annoncerede, at de
to kommuner skulle have frihed til at prøve at lave skole efter regler, hvor
skolerne ikke skulle være forpligtet meget andet end, at undervisningen skulle
være gratis, og at eleverne stadig skulle afslutte skolen med afgangseksamen.
Friheden blev aldrig
givet videre
Siden proklamerende statsministeren i sin nytårstale ved indgangen til 2022, at alle kommuner skulle have samme
frihed som dem i frihedsforsøget.
Hun præciserede dog efterfølgende sin egen melding i et interview i Avisen Danmark, til at hver kommune kun skulle have lov til at frisætte ét af de
tre store velfærdsområder; skole-, ældre- eller daginstitutionsområdet.
Interviewet blev bragt forud for et stort opsat velfærdstopmøde. Men topmødet blev aflyst, da det faldt sammen med den russiske invasion af Ukraine, og siden
er der ikke flere kommuner, der har fået lov til at lade deres skoler lave skole
efter samme frie regler som i Esbjerg og Holbæk.
Savner oprigtig interesse for frihed
Maja Gundermann Østergaard står
nu tilbage med en opfattelse af, at friheden mest af alt er blevet brugt som
et politisk buzzword i offentligheden.
”Det har mest virket som om, at man
gerne vil kunne slå det stort op og sige, at nu sætter vi det her store forsøg
i gang, uden man har haft en reel interesse i at undersøge, hvad det er for
nogle regler og rammer, vi skal have for at lave god skole”, siger hun.
Den lokale lærerformand kan heller
ikke umiddelbart se, at erfaringerne fra forsøget skulle have spillet en
afgørende rolle for indholdet i den nye skoleaftale.
”Der er nogle få ord om frihed, men
det er ikke ret meget. Og det er slet ikke den frihed, vi har haft eller har
brug for. Det er nogle hensigter i aftalen omkring prøver, som er et skridt i
den rigtige retning. Men indtil videre håndterer man ikke de grundlæggende
udfordringer ved afgangsprøverne, som er nogle af de ting, jeg forestiller mig,
at en endelig evaluering fra forsøget eksempelvis vil pege på”.
Vil formentlig holde igen
med nye initiativer
Ifølge Maja
Gundermann Østergaard vil skolerne i Esbjerg næppe sætte nye store initiativer
i gang i det kommende skoleår, der bliver det sidste med den store frihed.
”Det skyldes imidlertid også, at
vi her lavet om på skolestrukturen, så vi går fra storskoler til igen at have selvstændige
matrikelskoler. Det betyder, at der er mange ledere, som skal omplaceres, og
økonomien er også en ubekendt faktor. Så der er ikke det store overskud til at
kaste sig ud i noget nyt, og det bliver næppe bedre af, at de nu får at vide,
at det er sidste år”.
Der vil også være skoler, der
formentlig bliver nødt til at droppe nogle af deres lokale initiativer, nu hvor
de igen skal til at følge de samme regler som resten af landet.
”Jeg er lidt spændt og bekymret
for, hvad det vil betyde for, fordi det er nogle af de ting, som jeg tror, man
vil have svært ved at gøre fremover. Men det er endnu for tidligt at sige, hvad
skolerne konkret må og ikke må i den nye skoleaftale”, siger Maja
Gundermann Østergaard.
Skolelederformand: "Det var det, vi frygtede"
Skolelederforeningen peger også på, at konsekvensen bliver, at skolerne i Esbjerg og Holbæk bliver nødsaget til at trække flere af deres initiativer tilbage.
"Det var det, vi frygtede. Man har i Esbjerg og Holbæk
lavet et kæmpe arbejde for at få det her forsøg til at virke, og man har prøvet at udvikle pædagogik og didaktik. Alt det
skal de nu til at rulle tilbage igen", siger skoleledernes formand Claus Hjortdal.
Han opfordrer politikerne til faktisk at se igennem med, hvis der er skoler, som vælger at holde fast i initiativer, der ikke lever op til de nye regler i skoleaftalen.
"Jeg vil håbe, at politikerne på
Christiansborg vil se igennem fingre med, hvis der bliver noget civil ulydighed
ude i skolerne. For de har brug for at arbejde videre med det, som de har sat i
gang".
Leder: Tvunget til at trække gode ting tilbage
I Holbæk bliver udmeldingen også mødt med stor ærgrelse. Skoleleder på Kildebjergskolen Mette Arnth Vadsager var
så sent som i marts på besøg på Christiansborg for at fortælle skolepolitikerne
om, hvor meget friheden har betydet for lærere og elever på skolen.
Her
fortalte hun blandt andet, at begejstringen har været så stor, at den har manifesteret sig i en tydelig nedgang
i både elevernes og personalets fravær. 1,4 procent for elever og mere end 3
procent for lærerne.
”Skoleudvikling tager tid, og vi ser først nu
for alvor resultaterne af det, vi har sået, og vi havde set frem til at blive
endnu bedre til at kunne lave lokale løsninger i en skole, der passer til vores
elever", siger hun.
Mette Arnth Vadsager fortæller, at det er for tidligt at sige, præcist
hvor mange af skolens nye initiativer, man vil være nødsaget til at trække
tilbage, når forsøget stopper.
”Vi skal først dykke grundigt ned i den nye skoleaftale, men jeg kan
allerede se nu, at der er flere ting, som vi får svært ved at kunne lave”,
fortæller hun.
S: Skoler må tage fat i os, hvis der er noget, de ikke kan
Socialdemokratiets undervisningsordfører Astrid Krag afviser, at regeringen ikke skulle have brugt erfaringerne fra de to frihedskommuner i forhandlingerne om den nye skoleaftale.
"Vi
har fulgt forsøget tæt og med stor interesse, og de nye rammer for hele skolen er i høj grad inspireret af erfaringerne fra Esbjerg og Holbæk, som vi har set i midtvejsevalueringen, og som vi også har fået ved at besøge dem og tale med dem.
Det har både ministeriet og skiftende ordfører gjort", siger hun.
Kan du forstå, at skolerne er ærgerlige, hvis de nu bliver tvunget til at trække initiativer tilbage, som de synes fungerer?
"Skolerne skal endelig
flage, hvis der er noget. For vores intention har været i videst mulig omfang at lære af det, man har gjort i Esbjerg og Holbæk. Så der vil være mulighed for at have en dialog, hvis der skulle være
noget, der ikke kan lade sig gøre. Det tror jeg, at vi har åbenhed omkring", siger Astrid Krag.
