Stemningen er usædvanlig god foran indgangen til Christiansborgs onsdag formiddag. 

379 elever fra Kildebjergskolen i Mørkøv og deres lærere har indtaget gården, hvor kritiske journalister med snurrende kamera og utilfredse demonstranter plejer at samles. Akkompagneret af en violinspillende lærer i farvestrålende flyverdragt og hue, synger voksne og børn Kildebjergskolens slagsang i retning af Borgens trappetrin. 

De er her for at sige tak. 

Kildebjergskolen hører nemlig under Holbæk Kommune og har derfor været en del af frihedsforsøget de seneste to et halvt år. Forsøget var egentlig planlagt til at stoppe til sommer, men i september meldte Undervisningsministeriet ud, at frihedsforsøget bliver forlænget med et år. 

Friheden gør en forskel 

Det er elever og lærere på den vestsjællandske skole svært tilfredse med.

”Eleverne vil gerne fortælle politikerne, der har givet dem denne her mulighed, at friheden faktisk gør en forskel for dem. Og der er ingen tvivl om, at de ønsker at det fortsætter endnu længere”, fortæller Mette Arnth Vadsager, der er skoleleder på Kildebjergskolen. 

Lige inden efterårsferien skrev eleverne faktisk et brev til Mattias Tesfaye, hvor de inviterede ham ud for at se, hvad man havde brugt frihedsforsøget til ude på skolen. De sendte det i en smukt udsmykket grøn konvolut, men fik ikke noget svar, fortæller Mette Arnth Vadsager. 

”Men så fandt eleverne i elevrådet på, at de skulle fejre det ekstra år i frihed med en tur i Tivoli og et kort besøg foran Christiansborg, hvor de kunne vise deres taknemmelighed”, siger hun. 

Elev: ”Lærerne er blevet mere glade” 

Clara Ries fra 7.g sidder med i skolens elevråd. Hun er en af de elever, der er begejstret for de forandringer, frihedsforsøget har ført med sig. 

”Det er megafedt, at vi har et fået et år mere i frihedsforsøget. Vores undervisning, og den måde vi har en skole på, er blevet ændret meget, efter forsøget gik i gang”, siger hun. 

”Lærerne er blevet mere glade, så det er sjovere at få undervisning. Og så er det bare fedt, at det er blevet anderledes på en god måde”, siger hun. 

Clara Ries er blandt andet glad for, at eleverne i udskolingen møder klokken ni to dage om ugen, og for at skolen har opfundet flere nye valgfag, fortæller hun. 

Hun har selv valgfaget ’juniortræner’, som kort fortalt går ud på, at eleverne skal lave lege eller aktiviteter for eleverne i indskolingen, forklarer hun.

”Vi er sammen med små børn og lærer, hvad man skal gøre, hvis der opstår en konflikt og lærer at lege med dem, så de kommer i god trivsel”, fortæller Clara Ries, der mener, at det er temmelig sandsynligt, at hun kan ende med at blive skolelærer, når hun bliver voksen.

”Man lærer meget om at fremlægge, når man skal lege en leg til 25 børn”, siger Clara Ries. 

Lærer: "Vi har fået indflydelse på mange sjove ting"

Lidt længere inde i flokken af små børn på levende rækker og teenagere i fjantede klynger står Karen Louise Jørgensen. Hun har været lærer på skolen i knap 18 år og er skolens tillidsrepræsentant.

”Vi har fået indflydelse på mange nye og sjove ting, som vi kunne lave for børnene. Jeg synes, at det er ret spændende det her med at kunne prøve nogle ting af, uden at det er så styret oppefra”, siger Karen Louise Jørgensen. 

Hun genkender oplevelsen af, at lærerne på skolen er gladere. Det meste af tiden i hvert fald.

”Som tillidsrepræsentant oplever jeg, at der er en stor tilfredshed blandt lærerne nu, men der har også været udfordringer og frustrationer undervejs, når vi har skullet pejle os ind på, hvad der virker. Men nu har vi fundet en vej i det og har fået justeret både i form og i timeantal”, siger hun. 

En af de første ting, som skolen gjorde, da forsøget startede, var at gøre skoledagen kortere fortæller Karen Louise Jørgensen.

”Det gjorde, at børnene var mere oplagte og ikke så udmattede og trætte, som de var tidligere”, siger hun. 

Men lærere og ledelse fandt dog efter et stykke tid ud af, at skoledagen nok var blevet lidt for kort, så den blev gjort lidt længere igen efter et stykke tid, fortæller Karen Louise Jørgensen.

Skoleleder: Det er jo egentlig meget logisk 

Mette Arnth Vadsager genkender, at lærernes tilfredshed er større. Og egentlig er det ikke så underligt, mener hun. 

”Det er i virkeligheden rimelig logisk, at når man sætter tilliden op og sætter folk fri til selv at bestemme og gøre det, som de er uddannet til, så stiger engagementet og motivationen. Og det er jo dét, der er sket, og det er dét, eleverne kan mærke”, siger skolelederen. 

Personligt er hun også meget tilfreds med den frihed, som skolen nu har fået et år mere af, fortæller hun.

”Det, jeg er allermest glad for på mine egne og på lærerne og børnenes vegne, er, at vi har fået mulighed for at lave det, der er vores skole, der passer til de børn, der er i Mørkøv”, siger Mette Arnth Vadsager.

Skolen har blandt andet ansat en del flere såkaldte resurcepædagoger, der indgår i partnerskaber med lærerne om elevernes trivsel. 

Der er desuden indført fleksibel skolestart, så elever kan starte i børnehaveklassen i maj, august eller november måned, og nye valgfag og mere medbestemmelse for alle har haft en positiv effekt. Faktisk også på skolens økonomi, forklarer skolelederen. 

”Hos os har vi fået en markant bedre økonomi end for to år siden. Vi har et lavere sygefravær, færre børn, der mistrives, og lærerne er gladere for at gå på arbejde”, siger Mette Arnth Vadsager. 

Eleverne er glade for medbestemmelse 

”Der er mange ting, som har givet stor værdi for mit arbejde”, siger Karen Louise Jørgensen om de tiltag, som skolen har sat i gang i forbindelse med frihedsforsøget. 

Ligesom lærerne trives med medbestemmelse, ser det også ud til at motivere eleverne.

Det oplever Karen Louise Jørgensen både som lærer for de små elever, der er nemmere at undervise, fordi de selv får lov til at vælge deres valghold og er mere motiverede. Men hun oplever det også som forældre til to børn på skolen. 

Hendes søn afsluttede 9. klasse sidste år, og selvom han ifølge sin mor nok havde mange ting, som han syntes var sjovere end at gå i skole, hjalp det gevaldigt på skoleglæden, at han oplevede, at dagene var meget varieret med temadage om onsdagen og en masse undervisning udenfor skolen, fortæller hun.

Hendes datter (Clara Ries i 7.g) trives også med forandringerne. Ikke mindst de sene mødetider, forklarer hendes mor.

”Det virker som en lille ting for os, men for børnene betyder det rigtigt meget. Og de oplever, at deres ønsker kan blive hørt”, siger Karen Louise Jørgensen. 

Politikerne lytter 

Turen til København har først og fremmest en værdi for elever, som selv har fundet på initiativet, mener Karen Louise Jørgensen. 

”Hele skolen tager afsted sammen, og det er noget, som eleverne vil se tilbage på”, siger hun. Men hun er ikke i tvivl om, at det også gør en forskel rent politisk. 

”Jeg tror helt sikkert, at det gør en forskel for politikerne, at vi er her. Vi har set mange eksempler på, at vi er blevet lyttet til”.

For eksempel er skolens valgfag ”Juniortræner” nævnt i regeringens seneste folkeskoleudspil, fortæller hun.

Glad Tesfaye kiggede forbi

Skolens leder har inviteret medlemmerne af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg til at komme forbi og tale med eleverne i slotsgården. 

Formanden for udvalget Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) samt Helena Artmann Andresen (LA) og Anni Matthiesen (V) er dukket op, og børne- og undervisningsministeren dukker også uanmeldt op og giver sig til at tale med eleverne. 

Samtaler, der vakte glæde hos ministeren, fortæller han.

”Jeg har mødt en flok elever, der var kommet hele vejen til Christiansborg for at fortælle om, at de har været glade for frihedsforsøget og blandt andet har brugt det til at møde senere om morgenen og få nogle nye valgfag. Det gør mig glad at høre, at de tiltag, vi sætter i gang, gør en positiv forskel ude på skolerne”, siger ministeren.

Clara Ries var en af de elever, der fik talt med undervisningsministeren. 

”Jeg har glædet mig ret meget til at snakke med ham Mattias der. Vi snakkede om, de ting som vi har lavet på vores skole på grund af frihedsforsøget og om, hvorfor det var godt. Han lyttede mest. Det var mest os, der snakkede. Men vi havde jo ikke så lang tid”, fortæller hun, inden den store flok af lærere og elever begynder at forlade Slotsgården.

Næste stop er Tivoli. Clara Ries og de andre elevrådsrepræsentanter har nemlig fået lov til at bestemme, at alle skolens 379 elever og knap 50 lærere skal bruge resten af skoledagen i den gamle forlystelsespark for at fejre, at de har fået endnu et år med frihed.