Frihedsforsøg
”Vi skulle ud af den der robottilstand, vi lærere har været i i lang tid, fordi vi i så lang tid ikke har haft ejerskab”, fortæller lærernes arbejdsmiljørepræsentant.
Sebastian Bjerril
Vi har fået det pædagogiske ansvar tilbage
Der er i dag meget stor begejstring hos lærerne på Kildebjergskolen i Holbæk Kommune for at lave skole under frihedsforsøgets brede rammer.
Men det var langt fra kun glæde, der fyldte blandt lærerne til en start, fortæller indskolingslærer og lærernes arbejdsmiljørepræsentant Søren Nord Andersen.
”Der var meget frustration i starten. Vi kom fra en tid, hvor vi lærere har været igennem så mange meningsløse ting med indholdsløse A.P. Møller-projekter, skolesammenlægninger og lederskift. I 20 år er det blevet bestemt, hvad vi skulle udvikle os henimod, og hvad vi skulle på kursus i. Så vi skulle lige lære at få det pædagogiske ansvar tilbage. Det var meget svært for mange at finde ud af, hvad vi egentlig gerne vil, og hvad der realistisk set kan lade sig gøre”, fortæller han.
”Vi skulle ud af den der robottilstand, vi lærere har været i i lang tid, fordi vi i så lang tid ikke har haft ejerskab”, tilføjer han.
Efter begyndervanskelighederne har forsøget ifølge Søren Nord Andersen udviklet sig til en stor glæde blandt lærerne.
”Nu er vi en gruppe lærere, som ser rigtigt mange muligheder”, siger han.
Søren Nord Andersen er særligt glad for, at skolen har gjort onsdagene til temadage, hvor det er op til lærerne selv, hvordan de skal bruges, bl.a. efter ønske fra eleverne.
”Her er skemaet helt fleksibelt, og så aftaler vi internt, hvem der har hvilke timer, og om der er nogle klasser og forløb, hvor det giver ekstra mening at være to lærere”, fortæller han og tilføjer, at det også har gjort det meget lettere at tage på ture udad huset.
”Det gør det også lettere at gå med børnenes begejstring. Når ungerne bliver optaget af et eller andet, så er det så vigtigt, at vi har fleksibiliteten til at gå den vej”, siger han.
Søren Nord Andersen er ikke i tvivl om, at Kildebjergskolen under forsøget er blevet bedre til at lave en skole, der passer til skolens børn.
”Rigtig mange af vores børn bliver til noget indenfor håndværksfag. Dér er det fx fedt, at vi kan få lov til at nedprioritere design-delen i håndværk og design og i stedet lave mere god gammeldags drenge-sløjd, fordi vi kan se begejstringen for værktøjet og glæden ved at bore 700 huller med en boremaskine”, siger han og fortæller, at man også har valgt at tilføje nogle ekstra timer til faget.
Han ærgrer sig også over, at skolen er gået ind i det sidste år i forsøget.
”Fire år er alt for kort tid. For der har virkelig været et mindset, der skulle vendes. Og så skal man også huske, at et skoleår planlægger du én gang om året. Du kan ikke ændre ret meget retning undervejs. Det første år var vores plan ikke ret god. Så kom næste år, hvor vi begyndte at forstå det lidt. Fire år kan lyde af meget, men i virkeligheden er det blot fire gange, at vi har lagt skemaet", fortæller Søren Nord Andersen.
